Da stemmerne torsdag aften var blevet talt op, havde Videnskabernes Selskab fået en ny præsident. Nu træder en ny person i historiske fodspor i den mere end 275 år gammel institution; lige fra Kong Christian VIII og Niels Bohr – og senest professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen.
Professor Marie Louise Nosch lægger ikke skjul på sin glæde – og ydmyghed – omkring udnævnelsen:
– Jeg er glad for den tillid, medlemmerne har vist mig, og jeg glæder mig til denne nye opgave i en traditionsrig og prestigefyldt institution, hvor videnskabens helte og heltinder har haft deres gang, siger hun.
Marie Louise Nosch er 50 år, antikhistoriker og tekstilforsker, og har siden 2009 været ansat som professor ved Københavns Universitets Saxo-Institut. Hun sidder i Velux Fondens bestyrelse, og hun har gennem sin karriere brugt mere end 13 år i udlandet på at studere og forske, primært i Frankrig, Italien og Østrig. Herhjemme har hun ledet grundforskningscentret Centre for Textile Research, været næstformand for Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFIR) og tillige rådgivet den tyske regering om grundforskningsfinansiering.
Hun er derfor godt klædt på til præsidentposten, der både er politisk, formidlende og repræsentativ:
– Vi lever netop nu i en tid, hvor samfundet i høj grad efterspørger videnskab, og Selskabet samler netop faglig viden på tværs af alle fag. Selskabet kæmper for grundvidenskaben og understøtter de tværvidenskabelige samarbejder, og det samme står jeg for i mit videnskabelige virke, siger Marie Louise Nosch, der har været medlem af Videnskabernes Selskab siden 2017.
Understøtte moderne udvikling
Videnskabernes Selskab har gennem de senere år været igennem en – med selskabets egene ord – modernisering, som blandt andet handler om at skabe langt flere formidlende aktiviteter: arrangementer ved Folkemødet på Bornholm, åbent hus på Kulturnatten, fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, og tillige et øget fokus på politisk og mediemæssig gennemslagskraft.
Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger
Den udvikling håber den nye præsident at kunne understøtte, ligesom hun generelt ønsker sig et endnu mere udadgående Selskab.
– Vi oplever, at borgerne efterspørger mere viden og videnskab, og Selskabets medlemmer deler gerne ud af viden og indsigter, både om akutte, aktuelle temaer som covid-19 eller om grundforskningens vidunderlige verden. Jeg håber, at også politikere og journalister i de kommende år vil bruge Selskabet som en ressource til faglige diskussioner for at træffe kloge vidensbaserede beslutninger, udtaler den nye præsident.
I 2009 modtog Marie Louise Nosch EliteForsk-prisen som den første kvindelige forsker. Hun er desuden modtager af forskningspriser fra Einar Hansens Forskningsfond, Dansk Magisterforening samt modtager af Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2019.
Læs også: Dronning Margrethe ll’s Videnskabspris går til tekstilforsker.
Valget af en ny præsident skulle egentlig være afholdt i maj, men blev på grund af covid-19 udsat til september. Den nye præsident tiltræder sit embede pr. dags dato, oplyser selskabet.
Marie Louise Nosch tager over efter professor ved Niels Bohr Institutet Mogens Høgh Jensen, der har bestridt det ærefulde hverv siden 2016, og som i øvrigt har været generalsekretær i Selskabet fra 2012-2016.
Forsiden lige nu:
Martin Lidegaard vil bruge staten til at bane vejen for den danske kvanteindustri
INTERVIEW. Danmark har en historisk styrkeposition inden for kvanteteknologi, men den er under pres fra et stadig mere intenst globalt kapløb. Ministeren mener, at den danske stat bør bane vejen som Kina og USA, hvis kvanteforskningen skal føre til nye virksomheder og europæisk digital suverænitet.
Vi ønsker gennembrud – men organiserer forskningen som vi plejer
DEBAT. Dansk forskningspolitik handler i høj grad om, hvor mange milliarder vi investerer. Men penge alene skaber hverken innovation eller teknologisk kapacitet. Det afgørende er ikke kun, hvor meget vi investerer, men også hvordan vi organiserer forskningen, mener direktør i tænketank.
Novo Nordisk Fonden giver 200 millioner til nyt dansk-tysk forskningssamarbejde
FONDE. Novo Nordisk Fonden investerer stort i nyt forskningskonsortium, der skal undersøge nyrernes centrale rolle i det komplekse samspil mellem hjerte-kar-, nyre- og stofskiftesygdomme. Målet er at bane vej for tidligere diagnostik og mere præcis behandling ved at samle førende forskningsmiljøer i Danmark og Tyskland.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























