Forskning er mere end tørre tal og våde laboratorier. Forskning er fuld af skønhed, og det sætter Videnskabernes Selskab nu fokus på med helt særlig udgivelse.
I forbindelse med, at HM Dronningen fylder 80 år den 16. april, udkommer bogen “Forskningens skønhed” som en gave fra Videnskabernes Selskab til majestæten.
Som protektor for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har dronning Margrethe vist stor interesse for forskningsverdenen. På den måde er hun trådt i sine forfædres fodspor, ikke mindst kong Christian 8. (1786-1848), der i en årrække var præsident for selskabet.
Derfor er det “både naturligt og en stor glæde” for selskabet at hylde dronningens runde fødselsdag med et jubilæumsskrift, lyder det i en pressemeddelelse.
– Den (bogen, red.) skal være smuk, fordi hun er så interesseret kunst og kunsthåndværk. Den skal være fuld af viden, fordi hun virkelig gerne vil sætte sig ind i tingene. Den skal spænde vidt, fordi hun selv engagerer sig i vidt forskellige ting og mennesker, forklarer Marita Akhøj Nielsen, der har redigeret festskriftet, og selv står bag ét af kapitlerne.
– Og så er det en fin lejlighed til at lade medlemmer af Videnskabernes Selskab fortælle om deres forskning og om den skønhed, de hver især oplever i forbindelse med deres videnskabelige engagement, tilføjer hun.
Læs også: Dronningens Videnskabspris går til molekylærbiolog
Skønheden i videnskaben findes mange steder
I den flotte bog fortæller 16 videnskabsfolk, om deres forskning og den skønhed, de finder i deres videnskab. For mange af forskerne er det indlysende, at genstanden for deres granskning i sig selv er smuk – det være sig sorte huller eller græske skrifttegn.
For andre ligger skønheden derimod ikke i objektet, men i selve udforskningen. I den møjsommelige vej frem mod forståelsen af fænomenerne, i det helt vidunderlige øjeblik, hvor en ny indsigt pludselig melder sig − og selvfølgelig i den betydning, opdagelsen kan få for andre.
Bogen giver på den måde 16 indblik i de nulevende topforskeres arbejde. De kommer fra vidt forskellige forskningsfelter, fra botanik over arkæolog til astrofysik,i og er alle dybt engagerede i deres videnskab.
“Det kan mærkes på begejstringen i deres fortællinger, og deres artikler kan sagtens læses hver for sig. Selvom der er berøringspunkter mellem dem alle, er der ikke nogen snæver sammenhæng eller fortløbende fortælling”, oplyser selskabet.
Derfor bliver de 16 artikler bragt i en orden – eller uorden – som har til hensigt at afspejle den mangfoldighed, der er i Videnskabernes Selskab.
Mads Kähler Holst: Den forsvundne tid
Jens Hjorth: Sorte huller
Kirsten Hastrup: Arktiske vidder – De mange facetter af geosocialitet
Karl Anker Jørgensen: Kemi – Skønheden og udyret
Barbara Halkier: Plan(t)er for fremtiden
Søren Peter Olesen: Hjertets flimren
Marie Louise Nosch: Om Skønheden ved arkitektur, kort og koder, sprog og skrift
Kim Ryholt: Eventyrlige Egypten
Bo Elberling: Det smukke og overraskende ved permafrost
Tomas Bohr: Formen af strømmende vand
Per Øhrgaard: Fortælling og videnskab – En rhapsodi
Susanne Ditlevsen: Tallenes tale
Marita Akhøj Nielsen: I et snævert, mørkt fængsel? Om tilblivelsen af Leonora Christinas Jammers Minde
Morten Heiberg: Virkelighedsprincippet og historievidenskaben
Mogens Høgh Jensen: Orden i Kaos
Bogen lægger op til lystlæsning i et afvekslende lille univers, hvor der stadig åbner sig nye udsigter og indsigter, mener Marita Akhøj Nielsen:
– Næsten lige meget, hvad man interesserer sig for, vil man finde i hvert fald én artikel om emnet. Hvis man læser den fra en ende af, vil man opdage nogle fælles ting for videnskaberne: problemstillinger, metodiske overvejelser og teoretiske begreber. Og så er bogen bare så flot, slutter Marita Akhøj Nielsen.
Forskningens skønhed. Et festskrift til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II ved 80-års-fødselsdagen den 16. april 2020 kan bestilles på hos Videnskabernes Selskab.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.