Om mindre end en måned springer natur- og videnskabsfestivalen Bloom for tredje gang ud blandt blomstrende vildkørvel og ældgamle ege i Søndermarken på Frederiksberg.
Med i alt 111 programpunkter fordelt på foredrag, samtaler, workshops, koncerter, kunst, oplæsninger og langbordsmiddage, lancerer festivalen det største program til dato.
De fulde program, som offentliggøres i dag, inkluderer blandt andre Danmarks første astronaut i rummet Andreas Mogensen, Harvard-professor i mikrobiologi Roberto Kolter, professor i kvantefysik og kvanteteknologi Charles Marcus, geolog Minik Rosing, arkitekt Jacob Lange fra BIG og den norske biolog og bestsellerforfatter Anne Sverdrup-Thygeson.
Derudover vil man kunne opleve Danmarks stjerneforsker Eske Willerslev tale om geogenetik med den amerikanske videnskabsjournalist og -forfatter med speciale i genetik, Carl Zimmer.
Man kan også se frem til, at den hollandske evolutionsprofessor Menno Schilthuizen og den amerikanske science fiction-forfatter Jeff VanderMeer mødes til en diskussion om, hvorvidt evolutionens mesterværker kan leve op til de hybride væsener skabt af fiktionens fantasi ud fra spørgsmålet: Is it a bird?”.
Om årets Bloom siger festivaldirektør Svante Lindeburg;
– Bloom er opstået ud fra et brændende ønske om at etablere et nyt dannelsesideal, hvor videnskab, natur og kultur igen spiller en central rolle i samfundet og i den enkeltes liv på tværs af faggrænser og på tværs af fasttømrede forestillinger. Bloom er vores bud på moderne public service.
– I en tid, hvor vi på én gang tror, at vi skal redde naturen og at naturen skal redde os, træder vi med Bloom et skridt tilbage til videnskaberne for at undersøge naturens orden og alsidighed, siger han.
Danmarks første astronaut og internationale gæster
Blandt de største stjerner på årets program finder man Andreas Mogensen – den eneste dansker, der har været ude i verdensrummet. Fra Blooms hovedscene, Summer, vil Andreas Mogensen fortælle om det mentale skift, det giver at se Jorden 500 kilometer over planetens overflade med egne øjne. Mogensen lægger også vejen forbi Blooms scene for unge, Academy, hvor astronautspirer kan spørge om absolut alt ved tilværelsen som astronaut.
Som Blooms første udenlandske professor emeritus zoomer amerikanske Roberto Kolter ind på de mikrobielle forbindelser mellem økosystemerne i og omkring os.
Kolter har gennem 35 år, som leder af Kolter Lab på Harvard Medical School, undersøgt mikrober og bakteriers bemærkelsesværdige betydning for livet på Jorden. Det sker på scenen ’Under The Oak’ under Søndermarkens ældste egetræ.
Det er også her, at programformatet ’The Greatest Theories Ever in the History of the Universe’ lader de dygtigste fra deres fag formidle videnskabens vigtigste teorier på blot 15 minutter.
I år handler det om bl.a. anatomi, DNA, mekanisme, feminisme, glaciologi, geometri, det naturskønne og kosmologi.
Det fulde program kan findes her.
Bloom har fri entré og foregår i Søndermarken på Frederiksberg den 25.-26. maj. I år også med udvidet program for børn og unge, oplyser arrangørerne.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.