I denne uge annoncerede Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) et nyt og omfattende forskningsprojekt, der skal følge i alt 18.000 danske elever på henholdsvis gymnasie- og erhvervsuddannelser samt grundskolen.
Projektet hedder “SCOPE” og er finansieret Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden. Formålet er at undersøge årsagerne til, at nogle børn har nemmere ved at tilgå det såkaldte “STEM-område”. STEM er en firdelt forkortelse for uddannelsesområderne Science, Technology, Engineering og Math.
Hvorfor har nogle børn lettere ved eksempelvis teknologi, natur og sundhed end andre? Hvilke evner kræver det at engagere sig med og lade sig motivere af naturvidenskaben? Og hvilke systemiske uligheder kan der være i forhold til køn, baggrund og sociale netværk?
Det skal projektet finde svar på over de næste fem til ti år.
Uligheder i interessen for naturvidenskab
– Vi er interesserede i de oplevelser, der former børnenes forhold til det naturfaglige område i bredeste forstand. Hvor meget onlineindhold ser de fx om natur, teknologi og sundhed, hvilke fritidsinteresser går de til, hvor de støder på emnerne, hvilke samtaler har de derhjemme, kommer de på museer eller kulturtilbud, og selvfølgelig også: Hvordan oplever de naturfagsundervisningen i skolen?
Sådan lyder motivationen fra chefanalytiker på VIVE og projektleder Mette Slottved. Hun understreger, at den nye forskning skal undersøge, hvordan holdninger til og viden om naturvidenskab udvikler sig under børnenes opvækst.
– Meget tyder på, at der er en markant og systematisk ulighed på det her felt, og det er uhensigtsmæssigt – dels fordi vi får brug for noget mangfoldighed i naturfagene i fremtiden, dels fordi alle børn, uanset deres interesser, en dag bliver voksne borgere i et højteknologisk samfund, siger Mette Slottved.
Projektet er et samarbejde mellem VIVE og Center for Naturfagenes Didaktik ved KU, Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Astra naturfagscenter. Det er inspireret af det lignende engelske forskningsprojekt ASPIRES, hvorunder begrebet “science kapital” er opstået.
Måling af “science kapital”
SCOPE-projektet skal indføre begrebet i den danske forskningsverden. Termen dækker over den kumulative baggage en person har med sig i form af netværk, holdninger og oplevelser, der er relateret til særligt sundhedsvidenskab, teknisk videnskab og naturvidenskab.
Begrebet kan bruges til kortlægge uddannelsesønsker, og hvorfor nogle unge interesserer sig mere for STEM-fag end andre, understreger Mette Slottved. I sidste ende skal de danske skoler kunne bruge den nye viden til at engagere flere elever i STEM-fagene.
Desuden kan resultaterne bruges på politisk plan til handle på de sociale og kønsmæssige uligheder, der gør, at nogle unge har bedre forudsætninger for at have succes med de naturvidenskabelige fag.
De første projektresultater kommer efter planen i slutningen af 2022.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.