Hvert år udgiver ét af verdens største videnskabelige tidsskrifter, Science, omkring 800 forskningsartikler.
Selvom det er nogle af verdens fremmeste og mest banebrydende forskere, der står bag artiklerne i det prestigefyldte tidsskrift, må Science årligt trække et stigende antal forskningsartikler tilbage på grund af fejl.
Det konkluderer et nyt, dansk studie, der har undersøgt tilbagetrækningen af artikler, også kaldet ”retractions”, over de sidste 35 år.
– Vi kan se, at flere og flere artikler bliver trukket tilbage, og at tallet har været stigende siden 1983, fortæller postdoc på Aarhus Universitet, Line E. Andersen, som sammen med K. Brad Wray står bag studiet.
Forskerne har undersøgt tilbagetrækningen ved at inddele dem i 5-årige perioder. I perioden 1983-1987 blev der således trukket 3 forskningsartikler tilbage, imens der er mellem 2013-2017 blev trukket i alt 17 forskningsartikler tilbage.
Når en forskningsartikel bliver trukket tilbage, kan det som udgangspunkt være af to årsager.
Det kan være på grund af utilsigtede fejl, som forskerne altså ikke selv har været bevidste om. Det kan imidlertid også skyldes såkaldt videnskabelig uredelig, hvor en forsker har brudt standarden for videnskabelig forskning, for eksempel ved at manipulere eller fabrikere data, hvilket derfor også er langt mere alvorligt.
Over de sidste 35 år er andelen af forskningsartikler, der trækkes tilbage på grund af videnskabelig uredelighed, steget markant, viser forskernes data.
Faktisk er der tale om en fordobling, da det i periodens første år, fra 1983-2000, var 20 procent af artiklerne, der blev trukket tilbage på grund af videnskabelig uredelighed – og i sidste del af perioden, fra 2001 til 2017, stiger det til 40 procent.
Større opmærksomhed?
Studiet bekræfter lignende undersøgelser, hvor man har kigget på større databaser med videnskabelige artikler, fortæller Kristian Hvidtfelt Nielsen, som forsker i videnskabelig uredelighed.
– Generelt stiger antallet af tilbagetrækninger. For det første fordi tidsskrifterne og forskningsinstitutionerne er blevet mere opmærksomme på problemet med videnskabelig uredelighed. Derfor kan man ikke rigtig konkludere, at forskere er blevet mere uredelige, siger han og fortsætter;
– En anden faktor er, at der er sket noget i forskningsverden; mange forskere føler sig presset til at begå den her type af uredelighed, men også fejl, fordi presset om at publicere i de bedste tidsskrifter er stigende.
Uanset om udviklingen skyldes, at videnskabelig uredelighed i højere grad finder sted eller i højere grad bliver opdaget, er det en bemærkelsesværdig udvikling. Navnlig fordi lige netop de fagfællebedømmere, der vurder den videnskabelige kvalitet af forskningsartiklen, må antages at være de bedste af de bedste, påpeger Line E. Andersen.
– Man skal huske på, at tidsskriftet Science publicerer den bedste og mest banebrydende forskning. Det er et tidsskrift, hvor den forskning, der bliver publiceret, allerede er blevet undersøgt nøje af fagfællebedømmere, forklarer hun.
Derfor har studiet også rejst spørgsmål om, hvorfor de her ting – hvad end det er fejl eller uredelighed – ikke er blevet opdaget før forskningsartiklerne blev publiceret.
Videnskabelig uredelig er dog vanskeligt at opdage udefra, fordi der kan være tale om systematisk og bevidst manipulation af data;
– Derfor er det typisk forskere, der arbejder tæt på forskeren, der snyder, som opdager det, pointerer Line E. Andersen.
Færre fejl
Andelen af tilbagetrækninger, der ikke skyldes videnskabelig uredelighed, men derimod utilsigtede fejl, er samtidig faldet over perioden.
Imellem 1983 og 2000 blev forskningsartikler i næsten 7 ud af 10 tilfælde trukket tilbage på grund af utilsigtede fejl, men mellem 2001 og 2017 falder det til mindre end halvdelen af tilfældene.
– Det kan hænge sammen med, at forskere er blevet mere omhyggelige, fordi de ved, at der er en anden type af nærlæsning og dobbelttjek i dag end tidligere, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.
Utilsigtede fejl kan være mange ting. I ét (meget ekstremt) tilfælde, havde en gruppe forskere studeret, hvad de troede var ecstasy, men i virkeligheden var amfetamin, da der var blevet byttet rundt på mærkaterne.
I de mere typiske tilfælde handler utilsigtede fejl om selve fortolkningen af data, eller at man, senere end ønsket, opdager fejl i datasættet.
Der er altså væsentlig forskel på, om en forskningsartikel trækkes tilbage på grund af videnskabelig uredelighed eller utilsigtede fejl. Og Line E. Andersen påpeger også, at fejl er en del af dét at bedrive forskning;
– At begå fejl er en forudsætning for den videnskabelige fremdrift. Så de her tilbagetrækninger er en naturlig del af den videnskabelige praksis: der vil bare være nogle tilfælde af utilsigtede fejl, som det tager tid at opdage, beskriver hun.
Desuden er det vanskeligt at lave en skarp distinktion mellem fejl og uredelighed, påpeger Kristian Hvidtfelt Nielsen, da det kan være svært at bevise, om der er tale om bevidst snyd eller en ærlig fejl.
Omkring 30 procent af artiklerne blev trukket tilbage allerede inden for et år, imens 3 ud af 4 blev trukket tilbage inden for 4 år. Den sidste fjerdedel blev trukket tilbage efter mellem 4 og 12 år.
– Så selvom en forskningsartikel er 12 år gammel, og forskningen er rykket videre, kan det alligevel godt ske, at artikler bliver trukket tilbage. Man sørger alligevel for at få ryddet op, afslutter Line E. Andersen.
