Et nyt center på Aarhus Universitet skal forske i ulighed og ikke mindst, hvordan forskellige uligheder hænger sammen.
Centeret har fået navnet PIRAEU (’Platform for Inequality Research at Aarhus University’) og skal begynde sit arbejde til næste år. Allerede nu er man imidlertid i fuld gang med at ansætte folk til det nye projekt, der netop har fået bevilget ti millioner kroner fra AU’s strategiske midler.
– De har karakter af ‘seed money‘, så vi kan komme i gang. Og så skal vi selvfølgelig hjemhente flere midler løbende, siger professor Carsten Jensen fra universitetets Institut for Statskundskab.
Carsten Jensen skal stå i spidsen for PIREAU. I alt ni seniorforskere er allerede det nye center, og den gruppe skal suppleres af 10-20 fastansatte forskere samt omkring 20 ph.d.-studerende og postdocs.
Uligheder påvirker hinanden
Forskning i ulighed er ikke nyt, men det nye center vil forsøge at kombinere forskningen i forskellige typer af ulighed for at blive klogere på, hvordan de påvirker hinanden.
Læs også: Projekt med dansk deltagelse får stor støtte fra EU
Det kan eksempelvis være, at man starter med at forske i, hvordan økonomisk ulighed ofte fører til politisk ulighed. Velhavende mennesker vil typisk stemme mere end fattige og vil være bedre repræsenteret både blandt folkevalgte og i interesseorganisationer.
Her starter en selvforstærkende proces, da de ressourcestærke mennesker gennem deltagelse i demokratiet vil vælge flere politikere, der er enige med dem, og som derfor kan forventes at ville indføre nye love og regler, der favoriserer den samme gruppe.
Dermed bliver den økonomiske ulighed, som var udgangspunktet, forstærket gennem den politiske ulighed. Dertil kommer, at man ved, at økonomisk ulighed også er lig med sundhedsmæssig ulighed, da ressourcesvage mennesker typisk spiser mere usundt, ryger mere og bevæger sig mindre.
Læs også: Universiteter: Kvoter er ikke svaret på den ulige kønsfordeling
– Vi ved, at de her ulighed reproducerer sig selv over tid, og at der er et væsentligt samspil imellem dem. Men vi har været for dårlige til at blande fagligheder, der ikke normalt taler sammen. Hvad betyder ens boligsituation for eksempel konkret for ens helbred? Det er sådan nogle spørgsmål, vi skal besvare, siger Carsten Jensen.
Springer ud af 2025-målsætning
PIREAU er derfor en sammenblanding af vidt forskellige områder. På sundhedssiden er der eksempelvis deltagelse af ordontologi og folkesundhed, mens også jura, økonomi og statskundskab er inde over.
– Jeg har længe interesseret mig for koblingen mellem økonomisk og politisk ulighed, men jeg har ikke berørt den sundhedsmæssige del. Der håber jeg, at vi udvide de spørgsmål, vi normalt har stillet i ulighedsforskningen, siger Carsten Jensen.
Læs også: Nyt center skal undersøge regional ulighed
Netop den tværgående forskning er en central del af AU’s 2025-strategi, og det er derfor, midlerne til PIREAU kommer fra den strategiske pengekasse.
– PIREAU er et af de håndfaste eksempler på, at strategien er et vigtigt pejlemærke for os – både i tanke og handling. Vores forskere kan gøre en enorm forskel i samfundet, og med centeret her skaber vi et godt afsæt for, at de kan samarbejde om at skabe ny viden og nye netværk – og i sidste ende bidrage til at komme den globale ulighed til livs, siger rektor Brian Bech Nielsen til Aarhus Universitet.
Foruden de 10 millioner fra den strategiske pulje kommer der også midler til centeret fra de afdelinger, der er involveret. Og så er forhåbningen, at der vil komme støtte til fra private fonde og EU.
Forsiden lige nu:
Farvel til den amerikanske forskerdrøm: Trumps første 12 måneder har sat sine afskrækkende spor
FORSKNINGSPOLITIK. Massive nedskæringer og ideologiske opgør har sat dybe spor i de amerikanske forskningsmiljøer. For udenlandske forskere som DYU-lektor Antonia Herzog er USA ikke længere det oplagte næste skridt i karrieren.
Ekspert: Nyt kodeks har mange kvaliteter, men for forskningsfriheden får det mest af alt symbolsk værdi
FORSKNINGSPOLITIK. Et opdateret kodeks for integritet i forskning skal styrke forskningsfriheden og ruste forskningssystemet til nye udfordringer som internationalt samarbejde og kunstig intelligens. Men ifølge forskningsetiker Morten Dige er især fokus på forskningsfrihed mere symbolsk end praktisk – mens andre dele af kodekset kan få reel betydning i hverdagen.
Human- og samfundsvidenskaberne skal tydeliggøre deres bidrag til innovation
DEBAT. Regeringens forsknings- og innovationsstrategi overser systematisk human- og samfundsvidenskaberne og bygger på en for snæver forståelse af, hvad innovation er. Hvis Danmark vil lykkes som videnssamfund, kræver det en innovationspolitik, der også tager menneskelige, kulturelle og samfundsmæssige dimensioner alvorligt, mener AAU-professor.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























