penge & Navne

Flere Horizon 2020-millioner til Aarhus

Målt på antallet af indbyggere har kun et EU-land fået flere midler fra puljen end Danmark.

Af - 12. marts 2021
Nogle forskere oplever, at der ikke kommer så mange opgaver, hvis deres forskningsresultater viser noget andet end det, visse samarbejdspartnere ønsker.

På Aarhus Universitet betyder EU-støtten, at man nu kan tilknytte mindst en dedikeret forsker til projektet. (Foto: Aarhus Universitet)

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Kun 12 procent af materialerne fra udtjente produkter bliver i dag genanvendt. Det vil et nyt stort projekt med 30 partnere fra hele Europa lave om på.

Og det projekt har nu modtaget støtte fra EU-programmet Horizons 2020 på 59,5 millioner kroner.

– Vi har fået alt det, vi bad om. Det betyder, at vi virkelig får mulighed for at udvikle og afprøve nye ideer, siger lektor Devarajan Ramanujan, der leder forskningsgruppen Lifecycle Design & Manufacturing ved Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet.

Læs også: Lundbeckfonden støtter postdocs med 65 mio

Projektet starter til sommer og skal køre i tre-fire år. Det konkrete formål er at udvikle en digital platform, som skal stå til rådighed for de, der vil vide mere om et produkts komplette livscyklus.

Kan hyre dedikeret forsker

Devarajan Ramanujans gruppe er den eneste danske enhed, der deltager i projektet, og pengene fra EU’s Horizon 2020 betyder, at man nu kan komme videre med at planlægge mandskabet på projektet.

– Vi kan nu kan hyre en dedikeret forsker til projektet, og midlerne vil også betale en stor del af den tid, jeg selv skal bruge på det, siger han.

Foto: Aarhus Universitet

Enheden i Aarhus’ specifikke rolle i projektet er at udvikle en ramme for, hvordan man kan vurdere, hvor bæredygtigt og cirkulært, et produktdesign er. Samt udvikle værktøjer, der kan vise, hvordan man kan udvikle produkter med mere potentiale til at blive benyttet igen.

Bæredygtighed og cirkularitet

Det overordnede formål med projektet er altså at gøre det nemmere for både virksomheder og forbrugere at se, hvor bæredygtigt og cirkulært, et produkt er. Og forhåbentlig derigennem at skabe incitament for at udvikle produkter, der er bedre på de to parametre.

Devarajan Ramanujan forklarer, at når et produkt er cirkulært, betyder det, at de fysiske materialer i produktet i høj grad bliver genanvendt til at lave nye produkter. For eksempel kan produktionen af nye smartphones bruge mange komponenter fra ældre, brugte telefoner. Det gør smartphonen til et cirkulært produkt.

Læs også: Internationale forskere tror ikke på en karriere i Danmark

– Cirkularitet måler udelukkende, hvor meget materiale, der forbliver i systemet. Altså, hvor mange eller få materialer, man kan bruge igen, og hvor meget man skal hive op af Jorden for at lave nye produkter, forklarer han.

Til sammenligning er begrebet ‘bæredygtighed’, som projektet også arbejder med, langt bredere defineret. Der er visse overlap, da genanvendelse af materialer er anset som bæredygtigt, men det kan også betyde meget andet.

– Der er naturligvis den miljømæssigt bæredygtige del, men vi arbejder også med social bæredygtighed. Det vil sige, hvilken effekt, en handling har på mennesker. Og her kan der opstå konflikter mellem det bæredygtige og det cirkulære.

Læs også: Ny ingeniørsatsning på AU: Hver 7. studerende er ingeniør

– For eksempel kan jeg have en telefonfabrik, hvor vi genanvender en masse materialer og derfor er meget cirkulære. Men hvis jeg samtidig behandler mine arbejdere elendigt og forurener en helt masse, så er jeg hverken socialt eller miljømæssigt bæredygtig, forklarer lektoren.

Projektet søger dermed at gøre det lidt nemmere at få overblik over de meget komplekse kræfter, der er i spil i tilblivelsen af ethvert produkt. Det skal kort sagt være nemmere og mere synligt at se, om et produkt er bæredygtigt, cirkulært eller begge dele.

Danmark får mange penge fra EU

Støtten fra EU’s Horizon 2020-pulje til Devarajan Ramanujan og hans arbejde på dette projekt er langt fra første gang, der er strømmet midler fra Horizon 2020 mod Danmark. Faktisk er Danmark nummer 11 på listen over lande, der har modtaget flest midler fra programmet – nummer to, hvis man opgør det per indbygger.

Danmark har pr. 8. oktober 2020 modtaget over halvanden milliard euro fra Horizon 2020 fordelt på 2459 succesfulde ansøgninger. Det svarer til en succesrate på 15,45. Målt i procent har Danmark modtaget 2,63 procent af alle bevillinger uddelt af Horizon 2020-programmet.

Næsten to tredjedele af midlerne er gået til projekter i Region Hovedstaden, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tyskland indtager med modtagne bevillinger på over ni milliarder euro listen over lande, der har modtaget midler fra programmet.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report