Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Politik

Universiteter: Kvoter er ikke svaret på den ulige kønsfordeling

Universiteterne skal undersøge hvilke bias, der ligger i systemet, i stedet for kvotering.

Foto: iStock

Selvom der på de danske universiteter i dag udklækkes omtrent lige mange mandlige og kvindelige kandidater, så er der, jo længere man bevæger sig op ad karrieretrinnene på universiteterne, stadig en markant overvægt af mandlige forskere.

Det fremgår af den netop offentliggjorte publikation “Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks talentbarometer 2019”, som er udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet for nu tredje år i træk. 

Mens kvinderne i 2018 udgjorde 56 procent af de færdige kandidater fra de danske universiteter og 50 procent af de færdige ph.d.’er, udgjorde de kun 23 procent af de universitetsansatte professorer. 

Vi mener ikke, at der skal laves kvoter

Ligeledes konkluderes det, at der fortsat ansættes flere mænd end kvinder på universiteterne, og at der ingen kvindelige ansøgere er til mere end hver tredje forskerstilling (35 procent), der besættes efter opslag – hvilket særligt gælder de opslåede professorater. Dette gælder kun gælder det kun 14 procent af de opslåede stillinger for mænd.

Det går for langsomt
Tallene vækker bekymring hos Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

 – Udviklingen går alt for langsomt. Derfor må vi også indse, at vi ikke bare kan læne os tilbage og vente på, at tiden klarer det af sig selv. Der er brug for at sætte mere turbo under udviklingen, udtaler hun i pressemeddelelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

– Derfor skal vi også se på, om der er politiske redskaber, vi kan bringe i spil. Sidste år oprettede vi talentprogrammet Inge Lehmann med det formål at skabe en bedre balance mellem kønnene i forskningen. Søgningen mod programmet har vist, at der er brug for det, det må vi have for øje, når vi forhandler næste års finanslov, fortsætter hun.

Uddannelses- og forskningsministeren har ikke ønsket at svare på uddybede spørgsmål overfor Science Report. 

Læs også: Minister afviser kritik: “Lehmann-program er inden for lovens rammer” 

På Danske Universiteter, som har været i dialog med ministeriet om, hvad der kan gøres for at skabe en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i universitetsansættelserne, er man enig i, at udviklingen går for langsomt.

– Der ér sket fremskridt i løbet af de seneste år, men det går for langsomt. Der er nogle historiske mønstre, som det tager tid at gøre op med. Jeg tror ikke, der er et ‘quick fix’ på den her problemstilling, siger direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard.

Kønskvotering er ikke vejen frem
En strategi, man har haft oppe at vende som en mulighed blandt universiteternes ledelser i Danske Universiteter er kønskvotering. Men dette er ikke en strategi, man er positivt stemt overfor på universiteterne, fortæller Jesper Langergaard: 

– Vi mener ikke, at der skal laves kvoter. Det er vores tilgang, at det skal være fagligheden, der er afgørende for for din vej op i karrieren, siger han og fortsætter:

– Det, der har betydning for din karrierevej er, hvor dygtig du er som forsker og underviser.

Professor i Statskundskab og ekspert i udvikling af kvoteringssystemer, Drude Dahlerup, er ikke uenig i denne betragtning. 

Hun mener også, at kønskvotering på universiteterne ikke er den rette vej at gå, hvis man vil komme den skæve kønsfordeling til livs. 

– I stedet for at bruge kønskvotering, må man kigge på bias i systemet, siger hun og fortsætter:

 – Der kan for eksempel være bias i arbejdsvilkår, i hvordan man slår stillinger op, og at der er for få kvinder på universiteterne, der bliver prikket på skulderen, når der skal ansættes.

Kønskvotering er ifølge Drude Dahlerup en god strategi, når det handler om større grupper – for eksempel når man indfører kvotering på uddannelser, for at tiltrække enten flere kvinder eller mænd. Men når det gælder enkeltpersoner, som det gør med ansættelser i universitetsverdenen, er kvotering ikke vejen frem, mener Drude Dahlerup.

– På universiteterne handler det mere om, at vi skal finde ud af hvilke ulighedsskabende strukturer, der findes i systemet: vi skal finde ulighed, der sidder i væggene, siger hun. 

Dette er ifølge Drude Dahlerup universiteternes opgave at undersøge. 

Øremærket barsel og diversitet i ansættelsesudvalg
Direktør for Danske Universiteter Jesper Langergaard fortæller, at en af de ting, Danske Universiteter har drøftet med uddannelses- og forskningsministeren er, at EU-direktivet, der øremærket 2 måneders barsel specifikt til fædre, skal implementeres hurtigst muligt på de danske universiteter. 

– Barsel har betydning for den skæve kønsfordeling, og her mener vi at det EU-direktivet, der er kommet om øremærkning af to måneders orlov til fædre vil være et skridt i den rigtige retning.

Han tilføjer, at Danske Universiteter derfor har sendt et brev til ligestillingsministeren, med en opfordring til at implementere EU-direktivet.

Læs også: Det halter også med kvinder i universitetsledelse.

Derudover understreger Jesper Langergaard, at det er vigtigt, at der i ansættelsesudvalgene på universiteterne skal være repræsenteret begge køn, for at sikre en større diversitet. 

 – Det er på baggrund af en erkendelse af, at en større diversitet i ansættelsesudvalget også vil afspejle sig i ansættelserne, fortæller han og tilføjer:

– Her ligger der også en erkendelse af, at der er risiko for en vis bias i den sammenhæng.

Et reelt meritokrati
Ifølge professor Drude Dahlerup har der alt for længe eksisteret en forestilling om, at alt på universiteterne foregår efter meritter, og at alle ansættelser altså foregår på baggrund af rent faglige og kvalifikationsmæssige bedømmelser.

– Universiteterne er det sidste felt, hvor det går op for os, at der er ulighedsskabende strukturer, siger hun.

Dog, indvender hun, er “meritokratiet ikke opfyldt, når der tilsyneladende er nogen, der kommer for let til det – og det gælder altså specielt mænd.”

Hun fortsætter:

– Vi skal have et meritokrati, hvor netop fagligheden kommer først. Men meritokratiet skal være et reelt meritokrati – og ikke et biased meritokrati, som det, vi ser nu. Derfor må universiteterne undersøge hvilke usynlige bias og strukturer, der eksisterer på institutionerne.

Af den grund synes Drude Dahlerup at det er “glimrende”, at Danske Universiteter netop nu, ifølge direktør Jesper Langergaard, har nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at redegøre for de barrierer, der er på kvindelige forskeres karriereveje, og ikke mindst i overgangene mellem de forskellige karrieretrin på universiteterne.

Forsiden lige nu:

Lasse Horne Kjældgaard bliver direktør for Carlsbergfondet

Den 1. januar 2023 tiltræder Lasse Horne Kjældgaard som direktør for Carlsbergfondet og bliver dermed den første direktør i Carlsbergfondets historie. Ansættelsen sker som led i en ambition om at styrke fondets governance-struktur og samtidig sikre det bedst mulige samspil på tværs af fondets forskellige afdelinger.

Seneste artikler:

Da mennesket tæmmede sig selv, fik evolutionen et andet fortegn

Den antropologiske selvtæmningstese bliver udfoldet og tryktestet i en ny bog af videnskabsformidler Thomas Thaulov Raab. Han mener, at det er på tide, at der kommer en tværfaglig historie om, hvordan mennesket tæmmede sig selv.

Kæmpestor tilslutning til ny Science Festival for de alleryngste

En ny lillesøster til den landsdækkende Naturvidenskabsfestival ser ud til at få en flyvende start. Flere end 600 dagtilbud over hele Danmark er i denne uge i gang med deres første Mikro Science Festival fyldt med leg og små eksperimenter.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.