– Gud, hej, hvor ser du slank og fit ud! udbrød en kvindestemme på caféen, hvor jeg havde sat mig for at arbejde.
I båsen bag mig var en kvinde netop stødt ind i en mand, hun tilsyneladende kendte fra gamle dage. Manden var, ganske rigtigt, det man kalder godt skåret, og på vej til yoga.
I en tid, hvor speedsnakkende tv-kokke smider om sig med sunde opskrifter på rawfood og palæo, og hvor fitnesscentrene skyder op som aldrig før, beskriver mødet i caféen i virkeligheden meget godt den vægtfetichisme, der får flere og flere til at tælle tallene på vægten og kilometerne på deres smarte wearables.
For om man vil det eller ej, er vægt og tab af samme massivt til stede i vores hverdag lige fra magasinforsider til forskning, og til beslutningerne vi dagligt tager i supermarkedet. Og med god grund: Over 15 % af den voksne, danske befolkning er i dag svært overvægtig, svarende til et BMI på 30 eller mere, og på verdensplan er fedme nu forbundet med så mange dødsfald, at det med al sandsynlighed udgør en større risiko, end at cykle en tur på en trafikeret vej.
Af samme grund skabte det overskrifter, da Københavns Universitet for nylig præsenterede resultaterne af et nyt studie, der påviste sammenhængen mellem tarmbakterier og evnen til at tabe sig. I undersøgelsen, der blev lavet på Institut for Idræt og Ernæring, viste det sig nemlig, at nogle mennesker ikke tabte sig, når de fulgte en diæt baseret på de officielle kostråd med masser af frugt, grøntsager, fibre og fuldkorn, end den gennemsnitlige danske kost. Årsagen skulle ifølge studiet findes dybt i vores tarme.
Menneskets tarmbakterier er blevet knyttet til den stigende forekomst af overvægt og fedme s
– Menneskets tarmbakterier er blevet knyttet til den stigende forekomst af overvægt og fedme samtidig med, at man er begyndt at undersøge, om tarmbakterierne kan have en rolle i behandlingen af dette. Vi har mange hypoteser og lovende resultater fra dyreforsøg, og vi kan nu se, at tarmbakterier spiller en stor rolle for, hvilken kost der er bedst til at tabe sig på for mennesker, lyder konklusionen fra professor, dr. med. Arne Astrup, institutleder ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Officielle kostråd i nyt lys
I undersøgelsen opdelte forskerne forsøgspersonerne i to grupper på baggrund af en afføringsprøve. I den ene gruppe havde personerne en overvægt af de såkaldte Prevotella-bakterier i tarmene, og i den anden gruppe en overvægt af Bacteroides-bakterier. Herefter skulle forsøgspersonerne følge de officielle kostanbefalinger i 26 uger.
Da man sammenlignede resultaterne et halvt år senere, tegnede der sig et tydeligt billede: Dem, der havde flere Prevotella-bakterier i tarmene, havde i gennemsnit tabt 3,5 kilo mere end kontrolgruppen, der havde spist almindelig dansk kost i samme periode. Var der derimod en overvægt af Bacteroides–bakterier i tarmen hos forsøgspersonen, tabte vedkommende sig ikke ved at ændre kosten i en sundere retning.
undersøgelsen viser, at det kun er halvdelen af befolkningen, der taber sig ved at følge kostrådene
– Indtil nu har man troet, at de officielle kostråd gavner alle, der ønsker at tabe sig, men undersøgelsen viser, at det kun er halvdelen af befolkningen, der taber sig ved at følge rådene. For den anden halvdel ser det ikke ud til at have nogen betydning for vægten. Det er en stor overraskelse, siger hovedforfatter på studiet Mads Fiil Hjorth, som er adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han peger på, at opdagelsen kan få stor betydning for danskernes fremtidige spisevaner:
– På sigt mener jeg ikke, at det er urealistisk, at vores fund kan blive afspejlet i de officielle kostanbefalinger.
Stort fokus på tarmbakterier
For blot 10 år siden var tarmbakterierne en slags blinde passagerer. Man vidste ganske enkelt ikke, hvem de fleste af dem var, eller hvad de gjorde, og tarmen blev mest af alt set som en kemisk fabrik, der forvandlede føde til afføring, mens energi og næringsstoffer blev optaget i kroppen.
Først da det lykkedes videnskaben at kortlægge bakterierne ved hjælp af avanceret dna-teknologi og matematik, fik vi for alvor øjnene op for, at det måske ikke kun er vores egne gener, der er med til at bestemme, om vi rammes af en sygdom som fedme. Det fortæller professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet Oluf Borbye Pedersen, som er en af pionererne, der inden for de seneste fem år har kortlagt flere hundrede forskellige tarmbakteriearter, som man ikke tidligere har kendt, ved hjælp af de nye dna-metode.
– Når det kommer til vores viden om de omtrent 50 billioner tarmbakterier, vi hver især går rundt med, er der inden for få år sket ufattelige kvantespring om, hvem disse bakterier er, og hvad de laver for os som vært for dem. For eksempel ved vi i dag, at vores tarmbakterier skaffer os masser af energi ved at fordøje fiberrige grøntsager, og de regulerer vores immunforsvar og nervefunktioner, siger han.
Et af de første studier af sammenhængen mellem tarmbakterier og fedme i mennesker, fandt sted i USA i 2013. Her undersøgte forskerne enæggede tvillinger med den samme arvelige baggrund, men hvor det ene hold tvillinger var overvægtige og det andet slanke. Vægtforskellen hos tvillingparrene måtte med andre ord skyldes noget andet og mere end blot ændringer i generne.
Derfor tog forskerne afføring fra henholdsvis de slanke og de overvægtige tvillinger og førte over i forsøgsmus, som ingen tarmbakterier havde, for at se, om svaret kunne findes i sammensætningen af tvillingernes forskellige tarmbakterier. Resultatet var slående: Gav man en bakteriefri mus afføring fra en overvægtig tvilling, tog musen på. Fik musen omvendt afføring fra den slanke tvilling, forblev musen slank. Lignende effekter er siden set med tarmbakterier fra mennesker med depression og Parkinsons sygdom, som har forårsaget anderledes adfærd, når de overføres til mus i laboratoriet.
Når vores tarmbakterier er ude af deres naturlige balance, er det abnorme bakteriesamfund, vi huser, en medvirkende årsag til sygdom, fx. fedme
Forsøgene illustrerer ifølge Oluf Borbye Pedersen, at når vores tarmbakterier er ude af deres naturlige balance, er det abnorme bakteriesamfund, vi huser, en medvirkende årsag til sygdom, fx. fedme. Alligevel er han forbeholden i sin begejstring for fortolkningen af det nye koststudie, som han mener, bør be- eller afkræftes i uafhængige forskningsprojekter, hvor man anvender langt mere avancerede analysemetoder, end dem der er anvendt i det aktuelle danske studie.
– Der er ikke nogen tvivl om, at tarmbakterierne påvirker os på mange forskellige måder. Men vores viden er stadig meget ny, og vi ved endnu ikke noget som helst om de tilsvarende mange virus og svampe, der ligeså befinder sig i tarmen. Det er så komplekst et økosystem, og vi har kun fat i en lille del af det, så der skal mange år til, før vi kan have en dyb og formentlig relevant viden, der kan overføres til at fremme sundheden, siger han.
Derfor opfordrer Oluf Borbye Pedersen til at passe på med at lade sig rive med af de mange nye informationer, der konstant kommer på området.
– Jeg har været i forskningsverdenen længe nok til at have set mange af disse såkaldte “gennembrud”, som sidenhen viste sig ikke at kunne bekræftes i større og længerevarende forskningsprojekter. Vi forskere skal passe på ikke at oversælge vores forskningsresultater og stille for meget i udsigt, før det er grundigt undersøgt og bekræftet af andre forskere, siger han.
Helbredende afføring
Når det er sagt, er der ifølge forskerne ingen tvivl om, at vores tarmbakterier, rummer et stort potentiale, som ikke kun kan fremme forståelsen for, hvorfor vi har det, som vi har det. Viden om vores tarmbakterier kan også hjælpe os med at skrue på knapperne til vores sundhed.
På Hvidovre Hospital har man således siden 2014 brugt fæcestransplantationer til at bekæmpe den såkaldte Clostridium difficile-bakterie, som giver kronisk livstruende diarré. Metoden er simpel og betyder i korte træk, at man giver afføring, og dermed også tarmbakterier, fra en rask donor til den syge patient. Det har vist sig at være en yderst effektiv behandling: Mellem 80 og 90 procent af patienterne bliver raske igen og vender hjem med en genoprettet tarmmikrobiota takket være de sunde bakterier fra den raske donor. For ikke så længe siden igen var den ondsindede Clostridium difficile-bakterie lægernes værste mareridt.
Med de lovende udsigter for Clostridium difficile-patienterne fristes man til at spørge, om fæcestransplantationer også kan bruges til at behandle fedme og andre former for sygdomme, som vi har set eksempler på i forsøg med mus. Kan man det, vil der for alvor være tale om et gennembrud, og det er noget, der giver dollartegn i øjnene hos producenter og kommercielle opportunister, som står i kø for at udvikle alletiders pille, så snart forskningen kan give et entydigt svar.
Spørger man Arne Astrup fra Københavns Universitet, er det ikke utænkeligt, at vi i fremtiden kan få frysetørret afføring i kapsler,
Spørger man Arne Astrup fra Københavns Universitet, er det ikke utænkeligt, at vi i fremtiden kan få frysetørret afføring i kapsler, som kan booste vores tarmsystem og rette op på eksempelvis de overflødige kilo, ligesom vi i dag kan få alverdens kosttilskud til at fremme vores sundhed. Han kalder det en “mulighed”, men understreger samtidig, at det langt fra er noget, der ligger lige rundt om hjørnet.
Både han og kollegaen Mads Fiil Hjorth peger dog på, at biomarkører som eksempelvis tarmfloraen på sigt vil få stor betydning, ikke kun i de officielle kostanbefalinger, men i hele måden vi ser og behandler fedme på.
– Rådgivning baseret på denne viden om tarmbakterier vil med al sandsynlighed være mere effektiv end den “one size fits all”-tilgang, som ofte præger kostråd og ernæringsrådgivning i dag. Det er et skridt nærmere at tale om en personlig ernæring og komme med specifikke kostsammensætninger til specifikke mennesker, siger Mads Fiil Hjorth.
