Ved en ceremoni onsdag aften fik fem yngre forskere hvert deres Lundbeck Fellowship. Med fellowshippet følger 10 mio. kr. og arbejdsro de næste fem år.
– Vores fem nye fellows får en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i en femårig periode, hvor de samtidig bygger en forskergruppe op og udvikler sig som forskningsledere, sigerAnne-Marie Engel, leder af talent & karriere programmer i Lundbeckfonden.
Det var 12. gang Lundbeckfonden uddelte sine Fellowships.
I år var tre af modtagerne fra Aarhus Universitet, en enkelt fra Københavns Universitet og den sidste fra Kræftens Bekæmpelse. De er alle fem yngre, men veletablerede indenfor hver deres område. Der er to kvinder og tre mænd blandt modtagerne.
For at blive Lundbeckfond Fellow skal man være yngre forsker, have opnået en ph.d-grad inden for de sidste fem-syv år og være kvalificeret til at etablere eller videreføre sin egen forskergruppe inden for sundhedsvidenskab. Man skal enten lave grundforskning eller anvendt forskning, som emnemæssigt falder inden for fondens uddelingsstrategi.
– Deres forskning er vidt forskellig og spænder lige fra blodpropper i hjernen til kræftevolution og mavefornemmelser, men fælles for deres projekter er, at de har potentiale til at revolutionere vores forståelse af området, siger Anne-Marie Engel om årets modtagere.
De fem nye Lundbeckfonden fellows er:
Amelie Stein, adjunkt, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Amelie forsker i genvariationers effekt på proteiner. Selvom vi i dag kan sekvensere et menneskes genom på ingen tid, så har hvert genom en række variationer, som vi ikke har nogen anelse om, hvad betyder. Amelie skal undersøge, hvilken indflydelse genvariationerne har på proteinerne i vores krop.
Micah Allen, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Micah Allen forsker i mavefornemmelser. Hans teori er, at vores beslutninger sjældent er helt rationelle, men at vi i høj grad påvirkes af mavefornemmelser. Micah Allen vil undersøge, om disse mavefornemmelser helt konkret hænger sammen med de signaler, som sendes fra vores indre organer til hjernen.
Nicolai Juul Birkbak, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Nicolai Juul Birkbak forsker i cancer-evolution, altså hvad der præcist sker fra en almindelig celle bliver til en cancercelle, til den metastaserer, og patienten til sidst dør. Han skal prøve at forstå, hvilke faktorer der påvirker canceren, og hvordan cancergenomet ændrer sig gennem et behandlingsforløb.
Lisa Frankel, adjunkt, Kræftens Bekæmpelse
Lisa forsker i autofagi – en proces, man også kunne kalde for cellernes renovationssystem, fordi det er den, der sørger for, at cellerne kommer af med deres affaldsprodukter og samtidig genbruger visse bestanddele. Hun skal særligt undersøge, om autofagien også rydder op i cellernes ribosomer. Ribosomer er små proteinfabrikker inde i cellerne – det sted, hvor vores DNA oversættes til alle de proteiner, kroppen består af, og vi ved nærmest intet om, hvad der sker med ribosomerne, når de har udført deres opgave, er blevet gamle og ikke længere fungerer.
Christoffer Laustsen, lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Christoffer forsker i blodpropper i hjernen. Når der opstår en blodprop i hjernen, sker der samtidig et skift i hjernecellernes stofskifte. Det skifte er helt afgørende for at forstå processerne i hjernen før, under og efter en blodprop, og med en ny scanningsteknik skal Christoffer studere det helt ned på cellulært niveau.
Lundbeckfonden ønsker med sine fellowships at tiltrække både danske og udenlandske forskere, der er bosat i udlandet, som ønsker at flytte til – eller tilbage til – Danmark og fortsætte deres forskning her. Opslaget er også åbent for kvalificerede ansøgere ved danske universiteter og universitetshospitaler.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
