Vi mangler ny viden til at styrke både folkeskole og læreruddannelse, som skal gavne både de danske folkeskoleelever samt de forskere, der bliver uddannet.
Det skal 12 nye praksisnære forskningsprojekter være med til at give, og til det modtager de 28,6 mio. kr. fra Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning.
Rådets medlemmer er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren, som ser stort potentiale i de nye projekter.
– Dygtige lærere skaber gode børneliv og inspirerer vores børn til at blive kloge, selvstændige og kritiske unge. Lærerne er en afgørende del af vores kernevelfærd – de har kæmpe stor betydning for vores børns fremtid. Det er en af mine prioriteter at styrke læreruddannelsen, og de 12 projekter er med til at udvikle uddannelsen og undervisningen, og forskning er med til at gøre folkeskolen bedre, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Fra forskning i undervisning til ulighed i faglige forventninger
Et af projekterne, der har modtaget bevilling fra Ph.d.-rådet, står forskerne David Budtz Pedersen og Louise Amstrup bag.
De har fået 2,3 mio. kr. til at undersøge, hvilken viden der former læreres undervisningspraksis, og hvilken rolle forskningen spiller her.
Great news! The Danish Ministry of Science @UFM_MIN has awarded me and Louise Amstrup DKK 2.3 million to investigate the societal #impact of educational research co-supervised by @UclDk. Exciting times ahead! #dkforsk #uddpol #metaresearch https://t.co/0UxfdYyqAb https://t.co/bnRQPVuyEo
— David Budtz Pedersen (@HumanomicsMap) November 29, 2019
Det forventes nemlig i dag, at læreruddannelsen og undervisningen i folkeskolen understøttes af evidens, men flere undersøgelser peger på, at undervisningspraksis ikke er influeret af forskning i særlig høj grad.
Hertil vil forskerne udvikle bud på, hvordan forskning bliver mere anvendeligt i praksis.
Et andet projekt omhandler læreres faglige forventninger til etniske minioritetsdrenge, hvor man vil undersøge, om de er lavere end til de andre elever.
På baggrund af undersøgelser vil forskerne fra Aarhus Universitet i samarbejde med VIA UC skabe et refleksionsrum for lærere for at ændre praksis.
Ambitionen er, at fælles refleksioner kan være med til at skabe en bevægelse af ubevidste negative handlingsmønstre og på den måde sikre mere inkluderende læringsmiljøer for etniske minoritetsdrenge og lige vilkår for alle elever i folkeskolen.
Forbedring af udbyttet i folkeskolen
Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, og det er nu niende gang, at de uddeler penge til forskellige forskningsprojekter, de har valgt.
Ph.d.-stipendierne, som de opslår, gives til projekter, hvis overordnede formål er at forbedre udbyttet for alle elever i folkeskolen – og derfor forudsætningerne for videreuddannelse og beskæftigelse.
De forskellige ph.d.-studerende er forankret i et samarbejde mellem et universitet og en professionshøjskole, derfor danner projekterne et forskningsnetværk, der binder forsknings- og uddannelsesmiljøerne sammen.
Dermed understøtter de, at ny viden kommer de pædagogiske uddannelser og de daglige praksisser i folkeskolen til gavn.
Forsiden lige nu:

Ny magtudredning skal undersøge demokratiets kapløb med tiden
Professor i statskundskab Michael Bang Petersen er forskningsleder af en ny magtudredning, som skal undersøge demokratiets tilstand og videnskabens rolle i et samfund udfordret af tid og teknologi. Det er første gang i 20 år.

Ny alliance skal veksle viden til biodiversitet i erhvervslivet
Lyttebøfferne er slået ud i det såkaldte “Biodiversitetspartnerskab”. Miljøministeriet, organisationer og forskere skal det næste år samle anbefalinger til danske virksomheder indsatser for at beskytte verdens natur.

Novo Nordisk Fondens fem nye forskningsgrupper arbejder med innovativ CO2-fangst
Novo Nordisk Fonden går ind i nye, uudforskede områder og støtter fem nye CO₂-projekter. Projekterne skal skabe innovativ, tværfaglig forskning inden for områder, der supplerer centrets eksisterende forskning i CO₂-fangst.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.