De psykiatriske lidelser er gennem de seneste 15 år krøbet op på listen over forskningsområder, der har fået øget opmærksomhed. Særligt at forstå sammenhæng mellem gener, miljø og sygdom er væsentlig for at kunne dæmme op for den stigning i sygdomstilfælde, der har været de seneste årtier. Men forskningsprojektet, der undersøger 5 forskellige sygdomme – nemlig autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression, laver også undersøgelser på celle og populationsniveau og undersøger såvel aldrende som unge individer.
Netop ved at tilgå sygdommene så bredt som muligt håber forskerne, at kunne kombinere den nye viden på tværs af videnskabelige felter. Med de seneste 120 mio. har projektet modtaget samlet 360 mio. kr., hvilket aldrig er sket før i dansk psykiatrisk forskning, skriver AU i en pressemeddelelse.
Stort impact
De store pengebeløb ser ud til at give pote. De to første bevillinger fra hhv. 2012 og 2015 har resulteret i mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser i samarbejde med flere udenlandske forskningsinstitutioner, blandt andet det højt profilerede Broad Institute i Boston. Så sent som i sidste uge medvirkede forskere fra iPSYCH i en artikel i Nature Genetics, der identificerede 44 hidtil ukendte genvarianter relateret til depression.
iPSYCH er et nationalt projekt forankret på Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet, Region Midtjylland og Region Hovedstaden og Statens Serum Institut og består af blandt andre professor Ole Mors, AU og AUH, direktør i iPSYCH Kristjar Skajaa, afdelingsleder David M. Hougaard, Statens Serum Institut, professor Thomas Werge, Region Hovedstadens Psykiatri, professor Anders Børglum, AU, professor Preben Bo Mortensen, AU og professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.