De psykiatriske lidelser er gennem de seneste 15 år krøbet op på listen over forskningsområder, der har fået øget opmærksomhed. Særligt at forstå sammenhæng mellem gener, miljø og sygdom er væsentlig for at kunne dæmme op for den stigning i sygdomstilfælde, der har været de seneste årtier. Men forskningsprojektet, der undersøger 5 forskellige sygdomme – nemlig autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression, laver også undersøgelser på celle og populationsniveau og undersøger såvel aldrende som unge individer.
Netop ved at tilgå sygdommene så bredt som muligt håber forskerne, at kunne kombinere den nye viden på tværs af videnskabelige felter. Med de seneste 120 mio. har projektet modtaget samlet 360 mio. kr., hvilket aldrig er sket før i dansk psykiatrisk forskning, skriver AU i en pressemeddelelse.
Stort impact
De store pengebeløb ser ud til at give pote. De to første bevillinger fra hhv. 2012 og 2015 har resulteret i mere end 500 videnskabelige artikler om psykiske lidelser i samarbejde med flere udenlandske forskningsinstitutioner, blandt andet det højt profilerede Broad Institute i Boston. Så sent som i sidste uge medvirkede forskere fra iPSYCH i en artikel i Nature Genetics, der identificerede 44 hidtil ukendte genvarianter relateret til depression.
iPSYCH er et nationalt projekt forankret på Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet, Region Midtjylland og Region Hovedstaden og Statens Serum Institut og består af blandt andre professor Ole Mors, AU og AUH, direktør i iPSYCH Kristjar Skajaa, afdelingsleder David M. Hougaard, Statens Serum Institut, professor Thomas Werge, Region Hovedstadens Psykiatri, professor Anders Børglum, AU, professor Preben Bo Mortensen, AU og professor Merete Nordentoft, Region Hovedstadens Psykiatri.
Forsiden lige nu:
Fem store forskertalenter modtager priser for deres forskning
PRISER. Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler fem ph.d.-priser den 27. maj til fem unge forskere fra hele landet.
Man styrker ikke forskning om forskning ved at kalde det hele metascience
DEBAT. På Center for Forskningsanalyse på AU genkender man langt fra postulatet om, at vi i Danmark langt fra står uden viden om forskningssystemet. De hilser debatten om, hvordan vi sikrer et effektivt forskningssystem, men mener vi bør tage udgangspunkt stærke miljøer og mange års erfaring med forskning om forskning.
Forskere har overladt klimafortællingen til filminstruktør: -Vi er ikke selv i stand til, at det føles nært for folk
FORMIDLING. En forskningsgruppe nåede frem til den erkendelse, at fakta og klassisk forskningsformidling ikke flytter nok. Filmen ‘Ilden, vandet, jorden, luften’ er er resultat af et samarbejde med filminstruktør Phie Ambo og et ønske om at gøre klimaforandring mere nærværende og håndgribelige.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























