Det europæiske forskningsråd har bevilget 18 millioner kroner til professor Mette Ramsgaard Thomsen.
Det oplyser Det Kongelige Akademi.
Du kan se alle modtagerne af ERC Advanced Grants 2020 her.
Mette Ramsgaard Thomsen er professor ved akademiets Center for IT og Arkitektur (CITA). Her skal hun bruge pengene til det tværfaglige forskningsprojekt ‘Eco-Metabolistic Framework for Sustainable Architecure’, der skal undersøge brugen af CO2-neutrale biobaserede materialer i arkitektur.
– Bio-design kan vise os en alternativ vej mod en mere bæredygtig fremtid. Hidtil har byggeindustrien tøvet med at bruge de nye biobaserede materialer, som biopolymerer, fordi man ikke med sikkerhed kan vide, hvordan de reagerer over tid, siger Mette Ramsgaard Thomsen.
40 procent af al affald i Danmark kan føres tilbage til byggebranchen.
40 procent af det samlede CO2-aftryk i verden kan føres tilbage til byggeri.
Kilde: Realdania/Det Kongelige Akademi
Hun forklarer videre, at fordi projektet undersøger biobaserede materialer for levetid og adfærd, vil det være muligt at “udfordre den traditionelle arkitektoniske materialetænkning og det grundlæggende princip om varighed”.
Ikke overraskende er der på Det Kongelige Akademi tilfredshed med bevillingen.
– Det er endnu engang en kæmpe blåstempling af hendes og hendes teams forskning, og det stadfæster at Det Kongelige Akademi er helt i front internationalt i forhold til at skabe nye bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri, siger rektor Lene Dammand Lund om Mette Ramsgaard Thomsen.
Det innovative byggeri
Det er ikke første gang, at Mette Ramsgaard Thomsen trækker EU-midler til Det Kongelige Akademi. Tilbage i 2015 var hun for eksempel med til hente en bevilling på 30 millioner kroner til det internationale forskningsnetværk ‘InnoChain’, der skulle uddanne ph.d.-studerende indenfor innovativt digitalt byggeri i Europa.
– Bevillingen fra Det Europæiske rammeprogram Horizon 2020 understreger, at forskningen på KADK tilhører den internationale elite, og det er meget glædeligt, at Mette Ramsgaard Thomsen og hendes team i CITA med denne bevilling, får mulighed for at skabe et internationalt forsknings- og ph.d.-uddannelsesnetværk i særklasse, lød det den gang fra rektor Lene Dammand Lund.
Modtaget af EliteForsk-prisen
Mette Ramsgaard Thomsen modtog tilbage i 2016 EliteForsk-prisen, der bliver givet “til fremragende yngre forskere i international særklasse”.
Den gang forklarede hun, at hendes forskning fokuserede på krydsfeltet mellem arkitektur og datalogi.
Læs også: CITA får millioner til at forske i kunstig intelligens
– Digitaliseringen af arkitekturens redskaber har skabt dybdegående ændringer i den måde, arkitekturen tænkes, formgives og bygges, sagde Mette Ramsgaard Thomsen, og tilføjede at digitaliseringen gav nye muligheder:
– Dette giver os mulighed for at gentænke den traditionelle forståelse af den arkitektoniske formgivningsproces som fasedelt og grundliggende separeret.
Forsiden lige nu:

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
