– Grunden til at vi ikke har forsket i sugardating før er formentlig, at vi i vores kultur skelner skarpt mellem prostitution og det romantiske forhold. Men det er en forældet forestilling, der blandt andet bunder i kristendommen og ideen om egalitarisme (ligestilling red.) i vores velfærdsstat. Men det har længe fundet sted i mange forskellige former herhjemme, for eksempel deraf udtrykket ‘en holdt kvinde’, siger Christian Groes, der er lektor ved Roskilde Universitet og som står i spidsen for forskningsprojektet Sugerdating Blandt Marginaliserede Unge.
Forskningsprojektet undersøger i samarbejde med praktiske organisationer som RedenUng, der hjælper sugardatere, der er kommet i problemer, unges motiver til at udveksle samværd og sex for gaver og penge – såkaldt sugardating – hvilke former for marginalisering de oplever hvis de sugardater, samt hvordan man bedst kan hjælpe unge sugardatere, der oplever problemer med sugardating.
Projektet har modtaget en bevilling på 5 millioner kroner fra Velux Fonden’s HUMpraxis-program og er Danmarks, og faktisk også Europas, første forskningsprojekt om sugardating, selvom der allerede foreligger en række undersøgelser fra alle verdens andre beboede kontinenter.
– Sugardating er for os en helt ny måde at tænke og praktisere intimitet på, som ikke er alment accepteret, dog ofte mere accepteret end prostitution. Vi skal kigge på hvad der kendetegner de forskellige afarter af sugardating der findes på et kontinuum fra det romantiske forhold til prostitution, siger Christian Groes, der de sidste 10 år har forsket i lignende fænomener i det sydlige Afrika.
Formålet med projektet er at finde ud af hvad sugardating egentlig dækker over herhjemme og hvad det er for nogle unge, der indgår i sugardating-forhold, forklarer Christian Groes. Samtidig vil de undersøge, hvad det er for nogle udvekslinger der finder sted – altså penge og materielle goder – og hvilke sociale, seksuelle eller følelsesmæssige ydelser eller bånd, der bliver knyttet. Derudover vil de undersøge hvad det er for nogle identiteter, der bliver skabt i sugardating-forholdene og hvilke problemer, der knytter sig til sugardating, og endelig hvordan man bedst hjælper de unge, der oplever problemerne.
– Vi fokuserer blandt andet på marginalisering, hvor vi tager højde for særlige former for udsathed blandt unge knyttet til faktorer som køn, etnicitet, alder, seksuel orientering, social klasse og geografi, siger han.
På baggrund af disse undersøgelser, kan vi ifølge Christian Groes få en nuanceret debat om sugerdating i det danske samfund:
– Alle folk har en mening om, hvad det er, men vi har ikke nogen valid viden om hvordan det praktiseres i Danmark og hvor mange forskellige størrelser det omfatter. Men det skulle vi meget gerne få med det her projekt, siger han og fortsætter:
– Desuden vil det gavne unge i Danmark, der oplever problemer i forbindelse med sugardating og gråzoneprostitution, fordi projektet bidrager til, at de sociale indsatser bliver langt mere specialiserede.
Mange forbinder fejlagtigt altid sugardating med yngre kvinder, der er såkaldte sugarbabes for ændre, velhavende mænd – også kaldet sugardaddies, forklarer han. Men i virkeligheden finder sugardating sted i mange andre former for konstallationer, ligesom alle køn og seksualiteter er repræsenteret. Det gælder altså både kvinder, mænd, transpersoner, bi- og homoseksuelle, uddyber han og tilføjer, at vi også ser sugar-dating blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk.
– Hvis man for eksempel spørger historikere, som har kigget på homokultur igennem tiden, jamen så vil de sige, at vi har kendt til den her form for forhold i mange hundrede år inden for vores verden. Men det er bare ikke noget, man har beskæftiget sig så meget med forskningsmæssigt. Og meget lidt i nyrere tid. Men det gør vi så nu, siger Christian Groes.
Samtidig vil mange forfalde til at sætte lighedstegn mellem prostitution og sugerdating, men sugardating befinder sig et sted mellem det normale kærlighedsforhold og prositution, forklarer han.
– Sugardating adskiller sig fra regulær prostitution ved ikke at være er en køb-salg relation, hvor der er en defineret vare, som man kan købe. Samtidig adskiller det sig fra et kærlighedforhold ved, at man ikke har de samme forpligtelser, mens sugardating heller ikke er så løsrevet, at der ikke er følelsesmæssige bånd, siger han.
Gennem spørgeskemaundersøgelser, interview og feltarbejde blandt unge sugardatere i både by- og landområder skal projektet indsamle viden om forskellige typer af udvekslinger i sugardating og hvilke marginaliseringsfaktorer der er på spil og hvilke sociale tiltag der bedst modvirker marginalisering. Christian Groes anerkender, at sugardating kan være et svært fænomen at indsamle data om, fordi der ofte er stor stigma forbundet med det. Alligevel er han fortrøstningsfuld:
– Vi kommer bla i kontakt med de unge via RedenUngs rådgivning og de sugardatere, de har igennem systemet, og de unge i sugardating som vores øvrige partnere har kontakt med, siger han og forsætter:
– Og så benytter en række forskellige strategier. Vi bruger for eksempel en spørgeskemaundersøgelse som en måde at rekruttere på, hvor vi så opfordrer dem, der udfylder spørgeskemaerne til at indgå i interview bagefter.
Derudover vil forskningsholdet benytte sig af den såkaldte sneboldmetode, hvor kontakten til nogle sugardatere forhåbentlig kan skabe kontakt til andre sugardatere i deres netværk ud fra ideen om, at hvis man er sugardater, så kender man formentligt andre, der også sugardater. Derudover vil forskningsenheden blandt andet bruge de sociale medier til at nå ud til unge, der har erfaring med sugardating.
Den indsamlede viden skal på sigt munde ud i en udviklingsdel, der omfatter både vidensdeling og brobygningsindsatser på tværs af hjælpeorganisationerne og uddannelse af fagfolk omkring håndtering af unge i sugardating.
Ud over RedenUng og RUC er også Aarhus Universitet, Ungdommens Røde Kors, Headspace, De unges Hus, LGBT+ Ungdom, Københavns og Ballerup Kommune indvolverede i projektet.
Forskningsprojektet Sugerdating Blandt Marginaliserede Unge er ét blandt fire projekter der har modtaget bevillinger fra VELUX FONDENs HUMpraxis-program i år. Tanken bag HUMpraxis-bevillingerne er at bidrage til nye løsninger på konkrete samfundsudfordringer ved at stimulere tætte samarbejder, hvor parterne fra praksis og forskning på lige fod bidrager med viden omkring en aktuel problemstilling.
