60 mio. kroner til nyt forskningscenter på AU

Over de næste seks år skal et nyt forskningscenter på Aarhus Universitet dykke ned i spørgsmål omkring det menneskelige genom.

Vores arvemateriale (genomet) producerer RNA, som enten giver ophav til protein eller til selvstændige RNA-molekyler. Genomisk DNA er imidlertid hyperaktivt, og kun en fraktion af det fremstillede RNA ender med at blive til funktionelle molekyler – resten bliver nedbrudt.

Men hvilke molekylære maskiner opsporer og fjerner uhensigtsmæssigt RNA, så cellerne ikke drukner i deres eget molekylære affald?

Det er dét spørgsmål, forskerne vil forsøge at finde svar på med professor Torben Heick Jensen i spidsen for forskningscenteret, der har fået navnet Exo-Adapt.

Ud over ham deltager professor Jens S. Andersen fra Syddansk Universitet og italienske professor Elena Conti fra det tyske Max Planck Institute of Biochemistry.

– Med denne store millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden får min forskningsgruppe mulighed for at styrke samarbejdet med anerkendte nationale og internationale forskere. Vi kan således sætte turbo på forskning, der på længere sigt vil have stor biomedicinsk interesse, Torben Heick Jensen og uddyber;

– Elena Conti og Jens S. Andersen har hver især bidraget med pionerarbejde inden for Exosome strukturel biologi samt proteinkarakterisering ved massespektrometri, og vil spille helt centrale roller i Exo-Adapt. Initiativet vil således uddanne en ny generation af studerende og postdocs på tværs af strukturel, funktionel og computationel biologi.

Dekan for Science and Technology Niels Chr. Nielsen glæder sig over bevillingen fra Novo Nordisk Fonden:

– For at kunne udvikle ny medicin og løse verdens sundhedsudfordringer er det vigtigt, at der også er fokus på molekylærbiologisk grundforskning og udvikling af ny viden, som kan vise sig at få stor betydning senere. Med denne bevilling fra Novo Nordisk Fonden får vores dygtige forskere mulighed for at finde svar på nogle fundamentale spørgsmål om, hvordan vores celler fungerer, og jeg ser frem til at følge dette arbejde i de kommende år, siger Niels Chr. Nielsen.

Man har i noget tid vidst, at ovennævnte sortering af cellens RNA primært varetages af det såkaldte Exosome enzymkompleks. Exosomet nedbryder dog alt RNA, det kommer i nærheden af, og det har derfor været et mysterium, hvorledes nedbrydningsprocessen får specificitet – dvs. hvordan adskiller Exosomet ’nyttige’ RNA molekyler fra de ’unyttige’?

Forskningen i Torben Heick Jensens laboratorium har de seneste ti år bidraget til en besvarelse af dette spørgsmål ved at identificere såkaldte Exosome-Adaptor komplekser, der via deres RNA-bindende proteiner dirigerer Exosomet hen til de RNA molekyler, det skal eliminere. Exo-Adapt initiativet vil nu videreføre denne grundlagsskabende forskning til at forstå i atomar detalje, i) hvorledes Exosomet og dets adaptorkomplekser finder sammen inde i vore celler, ii) hvor mange adaptorkomplekser, der egentlig findes, og iii) hvordan de finder frem til de rette substrater i et virvar af forskellige arter af RNA.

Givet Exosomets centrale rolle i cellebiologien er det også et system, som sygdomsfremkaldende mikroorganismer, såsom virus og bakterier, søger at neutralisere. Exo-Adapt vil kortlægge, hvordan dette sker på strukturelt niveau.