Et nyt talentprogram skal sikre, at der i fremtiden kommer flere innovative ledere inden for sundhedssektoren.
Novo Nordisk Fonden har bevilliget knap 82 millioner kroner til programmet: BioMedical Design – Novo Nordisk Foundation Fellowship Programme, som skal efteruddanne erfarne specialister over de næste fem år.
Talentprogrammet afvikles i et samarbejde mellem de sundhedsvidenskabelige fakulteter på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
Motivationen for at oprette talentprogrammet er ifølge hovedmodtager af bevillingen Sys Zoffmann Glud fra INNO X Healthcare på Aarhus Universitet, at Danmark skal gå forrest i udviklingen af videnbaserede start-ups og innovative løsninger indenfor sundhedsområdet:
–Det er mennesker og ikke teknologi, der designer løsninger til brugernes behov. Derfor er uddannelse og talentudvikling, som er specifikt målrettet life-science innovation, essentielt, siger hun i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet.
Tværfaglig forskning på programmet
Deltagerne i programmet kan være forskere, forretningsfolk, ingeniører og læger, som har et ønske om efteruddannelse i entreprenant lederskab. For programmet er tværfagligt og ønsker at skabe nye former for ledelse i krydsfeltet mellem det offentlige sundhedssystem, universiteterne og industri.Derfor samarbejder programmet med de fem danske regioner, som på skift stiller hospitaler til rådighed, for at sikre et tæt samarbejde mellem klinikere og forskere. På den måde kan deltagerne få indsigt i det daglige arbejde, og derigennem skabe nye og relevante løsninger.
Derudover er forhåbningerne, at der vil opstå nye life science start-ups og nye forskningsprojekter på tværs af faglighederne.
Programmet er et forløb på 10 måneder, hvor deltagerne kombinerer den lærte teori med udviklingen af konkrete løsninger og forretningsmodeller. Programmet svarer til en fuldtidsstilling, og derfor modtager deltagerne et månedligt stipendie på postdoc niveau.
Der optages årligt 16 personer fra både Danmark og udlandet, og forventningen er, at der åbnes for ansøgninger i november 2018. Den første årgang begynder i august 2019.
INNO X Healthcare, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet arbejder for at fremme en stærkere kultur for sundhedsinnovation gennem kompetenceudvikling hos studerende, forskere og ansatte i sundhedssektoren. Dertil kommer forskning i behovet for innovative kompetencer i sundhedssektoren og hvordan entrepreneurielle metoder kan understøtte forskeres og sundhedsansattes evner til at omsætte udfordringer og forskningsresultater til nye initiativer.
SUND, Københavns Universitet, har de seneste år etableret en række initiativer til innovation- og entreprenørskabstræning af studerende, via partnerskaber med aktørerne i København i Copenhagen Health Innovation og internationalt i det europæiske EIT Health netværk. SUND vil med BioMedical Design Novo Nordisk Foundation Fellowship tilføje tilbud på det postgraduate niveau.
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål. Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og samfundets bæredygtighed.
Forsiden lige nu:
DTU-lektor får stort boost på vej mod topforskningen: -Det er et definerende øjeblik i min karriere
BEVILLING. Midt i en afgørende karrierefase har Jane Wittrup Agger landet en Villum Ascending Investigator, der skal konsolidere hende som international topforsker. Bevillingen giver hende arbejdsro og muskler til at forfølge forskning med potentiale til at flytte videnskabens frontlinjer.
Forskning for fædrelandet: Videnskabernes Selskab diskuterede forskningens nye frontlinje
REPORTAGE. Danske universiteter presses ind i et nyt spændingsfelt mellem akademisk frihed og nationale sikkerhedsinteresser. Videnskabernes Selskab forsøger med fem anbefalinger at vise vejen gennem de voksende dilemmaer mellem forskning og forsvar.
Dansk forsker fængslet i USA i sag om forskningsmidler
FORSKNINGSMIDLER. Den danske vaccineforsker Poul Thorsen er blevet varetægtsfængslet i USA i en mangeårig sag om påstået svindel med amerikanske forskningsmidler.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























