Hvert år uddeler Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Health) på Aarhus Universitet den fornemme Jens Christian Skou-pris til en ung forsker i international særklasse. En forsker, som er ekstraordinært talentfuld inden for sit forskningsfelt, og som er både kreativ og produktiv. I år hedder denne forsker Nicolai Juul Birkbak.
Nicolai Juul Birkbak, lektor og ph.d., har allerede skabt en exceptionel karriere inden for kræftforskning, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Han samarbejder med internationale topforskere fra verdens førende universiteter og forskningsinstitutioner, og så er han usædvanligt dygtig til at hente ekstern finansiering hjem. Det skriver institutleder Jørgen Frøkiær og viceinstitutleder for forskning Anne-Mette Hvas fra Institut for Klinisk Medicin i den indstilling af Nicolai Juul Birkbak, som nu er blevet imødekommet.
Skou-prisen har på flere måder øget omverdenens interesse for vores arbejde
Nicolai Juul Birkbak forsker i kræft, han bedriver translationel bioinformatisk cancerforskning, for at være helt præcis. Det betyder, at han bl.a. udforsker evolution i cancer og søger at forstå sammenhængen mellem forskellige stadier i cancercellernes udvikling mod det maligne stadium. Og så udnytter han sin viden til at udvikle nye metoder og undersøgelser, der kan forbedre kræftpatienters sygdomsforløb og øge deres chancer for overlevelse.
Åbner døre til ekstern funding
Skou-prisen er dog meget mere værd end æren og de 100.000 kr., der følger med den. Det fortælelr lektor og ph.d. Maiken Stilling fra Institut for Klinisk Medicin, der modtog prisen i 2018.
Jens Christian Skou-prisen har nemlig gjort en forskel for både hende og hendes forskerkolleger.
– Skou-prisen har på flere måder øget omverdenens interesse for vores arbejde. Vi har længe været blandt de førende i verden inden for vores forskningsfelt, men prisen har gjort vores forskning mere synlig – både i de faglige fællesskaber og i medierne. Og det gælder nationalt såvel som internationalt, siger Maiken Stilling og fortsætter:
– Prisen har også åbnet flere døre i forhold til at hente ekstern finansiering til vores forskningsprojekter, og det er helt essentielt for, at vi kan fortsætte det gode udviklingsarbejde.
Jens Christian Skou-prisen bliver formelt overrakt onsdag den 7. oktober 2020 kl. 13, hvor også Nicolai Juul Birkbak festforelæser om sin forskning inden for bioinformatik og præcisionsmedicin.
– Jeg håber at se mange i Søauditorierne, når vi skal hylde Nicolai Juul Birkbak. Han fortjener at blive anerkendt og fejret for sin indsats og for sine imponerende resultater. Så opfordringen herfra er: Tag jer tiden til det. Det er vigtigt, at vi fejrer hinandens succeser. Og så er prisoverrækkelsen en, i disse tider, sjælden mulighed for at netværke med kolleger ansigt til ansigt – selvfølgelig under hensyntagen til gældende retningslinjer for smittebegrænsning, siger prodekan for forskning Hans Erik Bøtker.
Sidste år gik Skou-prisen til professor Ebbe Bødtkjer fra Institut for Biomedicin.
Kun Healths fem institutledere kan indstille kandidater til Jens Christian Skou-prisen, og kandidaterne skal leve op til en række kriterier. Prisen kan ikke søges.
Forsiden lige nu:
Topforsker får ansvaret for at bringe CBS’ grønne forskning ud i virksomhederne
KLIMA. Ny teknologi kan ikke drive den grønne omstilling alene. Derfor skal CBS’ forskningsmiljøer tættere på virksomheder og samfund, siger ny prodekan for grøn omstilling, professor Andreas Rasche.
AAU tildeler fire nye professorater på et område i rivende udvikling
NYT JOB. De fire nye professorer skal styrke Aarhus Universitets forskning i blandt andet robotter, kompositmaterialer og vindenergi. Samtidig skal de være med til at omsætte grundlæggende ingeniørvidenskab til nye teknologier og løsninger.
IBM-direktør træder ind i bestyrelsen på ITU
NYT JOB. IT-Universitetets udpegningsorgan har udpeget administrerende direktør i IBM, Thomas Kovsted, til nyt eksternt medlem. Bestyrelsen tilføres internationalt udsyn og dyb indsigt i de nyeste teknologier, lyder det.
Seneste artikler:
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
IEA-chef: Oliekrisen har ændret energimarkedet for altid
ENERGIKRISE. Den aktuelle oliekrise får permanente konsekvenser for de globale energimarkeder, vurderer direktør for Det Internationale Energiagentur. Hos Green Power Denmark peger man på elektrificering som vejen ud af den fossile afhængighed.
Stjerneforsker: Myten om det frie marked har bremset klimahandling
MARKEDSIDEOLOGI. Harvard-professor Naomi Oreskes er aktuel med en ny bog om, hvordan fortællingen om det frie marked som vejen til frihed og velstand har været med til at bremse klimahandling.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























