Nils Klim-prisen 2022 er blevet tildelt AU-forskeren Elisa Katariina Uusimäki, for hendes ”fremragende forskning i jødedommens litterære og kulturelle historie i antikken”.
– I sin omfattende forskning bevæger hun sig trygt mellem Dødehavsrullerne, tidlige jødiske skrifter og hellenistisk filosofi, der kombinerer den indsigt, der kommer fra disse forskellige kilder på en meget original måde, lyder det fra Ástráður Eysteinsson, der er forperson i Nils Klim-komiteen.
Elisa Uusimäki kommer fra Finland, og hun er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Hun er også primære forsker på projektet ’En intersektionel analyse af gamle jødiske rejsefortællinger’, finansieret af Det Europæiske Forskningsråd (2021-26).
Opkaldt efter værk af Ludvig Holberg
Nils Klim-prisen er opkaldt efter Ludvig Holbergs værk ’Niels Klims underjordiske Rejse’. Prisen går til en forsker, yngre end 35 år fra et nordisk land, der har udført enestående forskning inden for humaniora, samfundsvidenskab, jura eller teologi.
– Spændet af Elisa Uusimäkis forskning er bemærkelsesværdig, og hendes kombination af klassiske og moderne tilgange, samt hendes mange oprindelige bidrag til forskningen er imponerende og eksemplarisk. Hun er en yderst værdig modtager af Nils Klim-prisen 2022, lyder det videre fra Ástráður Eysteinsson.
Congratulations to Elisa Uusimäki @AarhusUni, newly awarded the #NilsKlimPrize for her research into the literary and cultural history of #Judaism in antiquity.
— European Research Council (ERC) (@ERC_Research) March 14, 2022
Since 2020, her work has been supported by an ERC Starting grant.@HolbergPrize @euidanmark @Europarl_DK https://t.co/ZtUvDr89VW
Prisen bliver uddelt årligt af som en del af den norske Holberg-priserne. Holberg-prisen blev stiftet i 2003 af det norske Stortinget. Første gang, prisen blev uddelt, var i 2004.
Flere danske forskere har modtaget Nils Klim-prisen. Senest i 2020 ved KU-lektor Frederik Poulsen.
Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.