Nils Klim-prisen 2022 er blevet tildelt AU-forskeren Elisa Katariina Uusimäki, for hendes ”fremragende forskning i jødedommens litterære og kulturelle historie i antikken”.
– I sin omfattende forskning bevæger hun sig trygt mellem Dødehavsrullerne, tidlige jødiske skrifter og hellenistisk filosofi, der kombinerer den indsigt, der kommer fra disse forskellige kilder på en meget original måde, lyder det fra Ástráður Eysteinsson, der er forperson i Nils Klim-komiteen.
Elisa Uusimäki kommer fra Finland, og hun er lektor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Hun er også primære forsker på projektet ’En intersektionel analyse af gamle jødiske rejsefortællinger’, finansieret af Det Europæiske Forskningsråd (2021-26).
Opkaldt efter værk af Ludvig Holberg
Nils Klim-prisen er opkaldt efter Ludvig Holbergs værk ’Niels Klims underjordiske Rejse’. Prisen går til en forsker, yngre end 35 år fra et nordisk land, der har udført enestående forskning inden for humaniora, samfundsvidenskab, jura eller teologi.
– Spændet af Elisa Uusimäkis forskning er bemærkelsesværdig, og hendes kombination af klassiske og moderne tilgange, samt hendes mange oprindelige bidrag til forskningen er imponerende og eksemplarisk. Hun er en yderst værdig modtager af Nils Klim-prisen 2022, lyder det videre fra Ástráður Eysteinsson.
Congratulations to Elisa Uusimäki @AarhusUni, newly awarded the #NilsKlimPrize for her research into the literary and cultural history of #Judaism in antiquity.
— European Research Council (ERC) (@ERC_Research) March 14, 2022
Since 2020, her work has been supported by an ERC Starting grant.@HolbergPrize @euidanmark @Europarl_DK https://t.co/ZtUvDr89VW
Prisen bliver uddelt årligt af som en del af den norske Holberg-priserne. Holberg-prisen blev stiftet i 2003 af det norske Stortinget. Første gang, prisen blev uddelt, var i 2004.
Flere danske forskere har modtaget Nils Klim-prisen. Senest i 2020 ved KU-lektor Frederik Poulsen.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.