Dansk life science er i verdensklasse, men evnen til at omdanne forskningsresultater til nye produkter og løsninger kan stadig blive bedre.
Det er den grundlæggende tanke, der ligger bag pilotprojektet ODIN (Open Discovery Innovation Network). ODIN et nyt forskningssamarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og ni medicinalvirksomheder, som skal køre over de næste tre år.
Projektet bygger på et koncept, som Aarhus Universitet har udviklet gennem flere år, hvor data og resultater fra samarbejdet stilles åbent og gratis til rådighed for omverdenen.
Den overordnede ambition er at skabe hurtigere og mere effektiv opdagelse af nye lægemidler ved at have et stærkt fundament af grundlæggende viden og analyseværktøjer, som alle kan få adgang til – også konkurrerende virksomheder.
Bygge bro mellem industri og universitet
Medicinalvirksomheder bruger ellers mange ressourcer på at patentere nye lægemidler, men når det gælder de tidligste faser af produktudviklingen, har de brug for mange af de samme analyseværktøjer og viden. Derfor er samarbejdet attraktivt, mener Niclas Nilsson, Head of Open Innovation in Research i LEO Pharma, som er en af de deltagende virksomheder.
– Dette initiativ er særligt interessant, da det kobler forskellige samarbejdsformer og skaber en platform, der vil øge mulighederne for at bygge bro mellem industrien og den akademiske verden. Det vil skabe helt nye synergimuligheder for dansk life science, og vi forventer, at det bliver en win-win model, både for den farmaceutiske industri, biotek og den akademiske verden, siger Niclas Nilsson.
På universitetssiden får forskerne blandt andet adgang til virksomhedernes knowhow og automatiseringsekspertise – og flere virksomheder har eksempelvis åbnet for egne screeningsbiblioteker og molekyler, der kan løfte og accelerere forskernes arbejde, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Et universitet lever af at dele viden og gode ideer, og ODIN’s åbne format giver grobund for, at både forskerne og virksomhederne kan gøre netop det
Indtil videre består ODIN-netværket af forskere fra de naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige fakulteter på Aarhus Universitet samt industripartnere fra blandt andet Novo Nordisk, LEO Pharma, Lundbeck, Boehringer Ingelheim og Nordic Bioscience. Andre virksomheder og forskere er velkomne til at deltage i projektet.
Rektor: Gevinst for samfundet
Det er en central del af Aarhus Universitets strategi at styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv, og universitets tidligere erfaringer med open science tyder på, at ODIN-netværket er en god model for såvel industri som universitet, forklarer rektor Brian Bech Nielsen.
– Et universitet lever af at dele viden og gode ideer, og ODIN’s åbne format giver grobund for, at både forskerne og virksomhederne kan gøre netop det. Derfor er jeg sikker på, at ODIN vil være en gevinst for de medvirkende – og i sidste ende for det danske samfund, siger AU-rektoren.
ODIN er en samarbejdsplatform, der skal gøre det nemt for forskere og virksomheder at skabe de byggesten, som er vigtige for udviklingen af fremtidige lægemidler. Det kan for eksempel være udvikling af nye platforme og teknikker til at afprøve specificitet og utilsigtede virkning af lægemidler – som i sig selv ikke har stor kommerciel værdi.
Selvom ODINs åbne resultater ikke kan patenteres, så står det alle frit at tilpasse dem og på baggrund af dem udvikle produkter, der kan beskyttes kommercielt.
Samarbejdet er det første af denne type i Danmark, men erfaringer fra tiltag i udlandet, for eksempel the Structural Genomics Consortium (SGC) i Oxford, peger på stort potentiale, ifølge AU.
Bevilling fra Novo Nordisk Fonden
Alle deltagere kan frit byde ind med løsningsforslag eller idéer til at kvalificere projekter. Deltagelse er frivillig, så det er kun projekter, der appellerer til begge parter, der får luft under vingerne.
Novo Nordisk Fonden støtter projektet med 54,5 millioner. Bevillingen skal finansiere ODINs sekretariat og universitetets del af forskningsprojekterne i tre år, blandt andet ansættelse af postdocs og ph.d.’er.
– Jeg glæder mig over, at der nu etableres et professionelt miljø på Aarhus Universitet, der kan trække på universitetets og industriens stærke kompetencer inden for udvikling af lægemidler. Pilotprojektet bygger på et tæt samarbejde mellem grundforskningen og en lang række virksomheder i de første, spæde skridt mod udviklingen af nye lægemidler. Et andet stort potentiale for projektet er, at det kan udvides til andre områder, for eksempel det grønne område, og dermed være rollemodel for nye partnerskaber mellem forskning og industri, siger Mikkel Skovborg, Head of Innovation, Novo Nordisk Fonden.
Mens pilotprojektet er forankret på Aarhus Universitet, er der i en eventuel næste fase aspirationer om samarbejde med universiteter i hele landet samt udbredelse til en bred vifte af andre videnskabelige områder.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.