Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Samfund

Jens Oddershede: DFiR skal blive forskningens økonomiske vismænd

Nye medlemmer og formand skal vælges i DFiR. Jens Oddershede gør status over rådets 6 år.

Professor emeritus og formand for DFiR, Jens Oddershede

I 2014 besluttede man at slå det tidligere Danmarks Forskningspolitiske Råd og rådgivningsdelen fra Rådet for Teknologi og Innovation sammen til Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd – DFiR.

Det blev professor emeritus Jens Oddershede sat i spidsen for sammen med otte rådsmedlemmer, og opgaven lød på at levere “sammenhængende uafhængig og uvildig forsknings- og innovationspolitisk rådgivning i Danmark”. 

Seks år er nu gået, og der skal vælges ny formand og medlemmer. Jens Oddershedes opgaver på formandsposten er ved at lakke mod en ende, og han gør nu status. 

– Vi har haft en vigtig målsætning, som lød på, at vi ville være forskningens økonomiske vismænd. Vi ville være dem, som man vendte sig mod, hvis man havde et spørgsmål om forskning, og dem som påpegede på styrker og svagheder. Det har været en ledetråd for os hele vejen igennem, siger Jens Oddershede og fortsætter: 

– Det er jo sådan med store ambitioner og målsætninger, at det er ledestjerner, som man har stående i det fjerne, og som man skal nå. Der er et stykke vej endnu, før vi når dertil, men vi er kommet godt afsted.

For at indfri ambitionen fuldstændig kræver det også, at der er nogen, som lytter til den rådgivning, rådet kommer med, påpeger Jens Oddershede. Og synlig er noget, som rådet har arbejdet meget med. 

– Jeg synes, at vi er blevet mere synlige og mere hørt. Det er sket, fordi vi har fastholdt vores tre kvalitetskrav, og de anbefalinger, vi kommer med, er velfunderet. Så vi har høje ambitioner, men vi føler, at vi lever op til dem, siger Jens Oddershede. 

Vores tre principper er kvalitetskrav, som har sat kursen for rådet
Da DFiR blev grundlagt i 2014, var det ikke kun unikt, at rådet skulle til at håndtere forsknings- og innovationspolitiske opgaver. Man fik nemlig også en rammebevilling på tre mio. kr., som skulle bruges til at lave analyser. 

Det havde de tidligere råd ikke. 

– Vi havde nu penge til rådighed til at kunne gøre noget. Derfor så vi på, hvordan vi kunne udnytte midlerne optimalt til at give bedre rådgivning, og efter en god diskussion i rådet kom vi frem til tre principper, som vi har fulgt, siger Jens Oddershede.

Om Jens Oddershede
Jens Oddershede er født i 1945 og er dr. scient. i kemi.

Han har været rektor på Syddansk Universitet fra 2001-2014, og i 2005-2014 var han formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter.

Jens Oddershede har igennem tiderne besiddet en lang række bestyrelsesposter i f.eks. Odense Erhvervsråd, Akademiet for Tekniske Videnskaber, Dansk Naturvidenskabsformidling, Lunds Universitet og Velux Fonden.

De tre principper, eller kvalitetskrav som han også kalder dem, har rådet anvendt i alle deres anbefalinger, og det mener Jens Oddershede også, at man kan mærke. 

– Vores første princip er, at alle vores anbefalinger er evidensbaseret. Alt, hvad vi foreslår, er baseret på analyser og diskussioner, så vores afdækning af, hvordan tingene ser ud, netop er evidensbaseret, siger Jens Oddershede og fortsætter:

– Det andet princip er, at alle vores analyser er ledsaget af en international sammenligning, og vi har inddraget det centralt i alle vores anbefalinger. Og det tredje er et holistisk princip, der handler om, at vi ser bredt på alle problemstillinger og fagområder – og dermed på sammenkoblingerne af forskning og innovation. 

Timeglasproblemstillingen har været et af vores vigtigste bidrag
Jens Oddershede kan komme med adskillige eksempler på, hvor rådet har gjort en stor forskel i den tid, det har eksisteret.

Han fremhæver dog nogle stykker, hvor han synes, at man særligt kan se, hvordan rådets anbefalinger og fokus har rykket ved debatten i forskningsmiljøet. 

– Vi har fået fastslået, at Danmark er i verdenstoppen indenfor forskning. Vi er en af verdens tre mest citerede forskningsnationer. Her har vi analyseret, hvad baggrunden kan være for dette, og vi har også påpeget, hvad der skal til for, at vi fastholder positionen, siger Jens Oddershede og fortsætter:

– Der skal vi være opmærksomme på det, som vi kalder timeglasproblemstillingen. Det betyder, at vi investerer mange penge i toppen i elitecentre samt i bunden i ph.d.-programmer, men i midten, hvor talenterne og de yngre forskere er, er der tyndt. Så vi har behov for en styrket indsats overfor talenter og idéer, der ikke nødvendigvis er stjerneidéer i dag, men som vil vokse, siger Jens Oddershede.

DFiRs fokus på timeglasproblemstillingen skabte en debat, der virkelig tog fat i forskningsmiljøet, og hvor flere private og offentlige fonde nu er begyndt at investere i programmer, som tilgodeser netop dette, fortæller han. 

Rådet har også haft fokus på manglende fornyelse i forskningsrekrutteringen og påpeget ændringer i ansættelsesbekendtgørelsen i forhold til at adskille postdocs fra adjunkter samt udfase MSO’erne. 

Og det har bidraget til, at DFiR har fået en plads som dem, man vender sig mod for at få rådgivning og svar på vanskelige spørgsmål som en troværdig og upartisk kilde. Men det er kun sket, fordi rådet har nogle fantastiske medlemmer, fortæller Jens Oddershede.

– Vi har nogle fantastisk dygtige rådsmedlemmer, og et meget velkvalificeret sekretariat, og rådet fungerer kun, hvis man har nogle personer, som bidrager med forskellig baggrund og viden, siger Jens Oddershede.

Vi skal fastholde niveauet, bruge rådet mere og kaste os ud i klimaudfordringerne
Jens Oddershede ser meget positivt på DFiRs fremtid, men der er flere ting, som han håber, at rådet vil gå videre med i det kommende arbejde.

Et af dem er at gøre DFiR mere synligt, for, som han siger, har gode råd og anbefalinger ikke meget effekt, hvis ingen ser og reagerer på det.

Desuden håber han, at nogle af de eksisterende medlemmer bliver.

– Jeg håber, at nogle af dem, som er med i dag, og som yder en kæmpe indsats i rådet, får lov til at fortsætte, så flammen ikke skal tændes forfra igen. Og så håber jeg, at det nye råd vil fortsætte lidt i den bane, vi har startet, men også komme med ny inspiration til, hvilke temaer der skal tages op, siger han.

Jens Oddershede håber også på, at DFiR i højere grad bliver taget med på råd i fremtiden, når der skal laves forskningsinitiativer i Danmark, så det bliver baseret på evidens og viden.

– Det er jo lidt bizart. Forskning handler jo om at bruge viden til at skabe ny viden, men når man tilrettelægger forskningen, hvorfor bruger man så ikke også den eksisterende viden? siger han og fortsætter:

– Hvorfor springer man fra tue til tue, kommer med sine egne personlige impulser og slår noget nyt op, i stedet for at bruge evidens og viden til at hjælpe forskningen fremad? siger Jens Oddershede. 

 

Men han ser også flere udfordringer i selve forskningsmiljøet på grund stor konkurrence samt det stadigt voksende fokus på klimaforandringerne.

– Den største udfordring er jo at fastholde det høje niveau, som vi har i forskning i verden i øjeblikket, siger Jens Oddershede og fortsætter:

– Og den anden store udfordring er at få forskersamfundet til at blive spændt for den vogn, som hele klimadebatten har åbnet op for. Den ændring i forskningsmiljøet er også en kæmpe udfordring for os i rådet og for forskningssamfundet generelt, siger han. 

Mit hjerte vil altid brænde for forskning og innovation
Det er både på godt og ondt, at Jens Oddershede ser på det at skulle stoppe som formand i DFiR. For selvom det er vemodigt, da han har nydt sin tid i rådet, mener han også, at det er sundt, at der kommer nye kræfter til. 

– Det er godt, at man i Danmark har et system, som betyder, at der er en deadline. For det er en god ting med fornyelse. Seks år er dejlig lang tid at have været med, og jeg har haft gode muligheder sammen med resten af rådet til at starte en udvikling og bidrage med tanker og idéer. Så nu er det godt, at der kommer en ny person, så vi kan få nogle nye impulser, siger Jens Oddershede. 

Det betyder dog ikke, at den 74-årige professor emeritus har tænkt sig at lægge forskningen og arbejdet på hylden. For udover bl.a. at være i bestyrelsen hos Velux Fonden og Lunds Universitet har han også meget mod på nye opgaver.

– Skulle der komme andre udfordringer, står jeg parat, og gør der ikke, er der også andre ting, jeg kan foretage mig, siger Jens Oddershede og fortsætter:

– Nogen har lyst til at spille golf og rejse, men jeg har stadigvæk lyst til at arbejde med det, der interesserer mig, og hvor jeg synes, at jeg kan bidrage. For mit hjerte brænder for forskning og innovation og på at styrke det her i Danmark. Det må jeg sige. Det har det altid gjort, og det vil det altid gøre, siger han. 

 

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.