Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

Adm. direktør for NIRAS ny bestyrelsesformand på RUC

Mangeårig topledelseserfaring fra erhvervslivet og stor indsigt i universitetssektoren er blandt de kompetencer, som RUC’s nye bestyrelsesformand vil anvende til at styrke universitetets position. Carsten Toft Boesen afløser Erik Jacobsen som formand d. 1. december 2020.

Der er topledelseserfaring og bredt udsyn hos den kommende bestyrelsesformand på Roskilde Universitet. Carsten Toft Boesen er administrerende direktør i den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS og har 20 års erfaring med strategisk ledelse af en stor virksomhed.

Hans indsigt i samfundsmæssige forhold og universitetssektoren har han desuden indhøstet fra sit bestyrelsesarbejde i Danmarks Eksportråd og DHI og gennem sit mangeårige virke i Dansk Industris Forsknings- og Uddannelsespolitiske Udvalg – de seneste 5 år som formand.

Carsten Toft Boesen ser frem til at spille en endnu mere aktiv rolle i universitetssektoren og herunder til at bidrage til at eksekvere universitetets nye strategi:

“RUC’s tilgang til læring og problemorienteret samarbejde er stadig mere aktuel. Og så har RUC en ambitiøs og yderst samfundsrelevant strategi og den fornødne udviklingsparathed til at kunne eksekvere strategien. Jeg ser frem til at bidrage og vil som bestyrelsesformand bl.a. have fokus på bæredygtig udvikling. Jeg ser i det hele taget frem til bestyrelsesarbejdet både i relation til det politiske niveau og den overordnede udvikling af universitetet,” siger Carsten Toft Boesen.

Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, ser frem til samarbejdet med den nye bestyrelsesformand:

“Med valget af Carsten Toft Boesen får RUC en yderst kompetent bestyrelsesformand med en stærk faglighed, massiv topledererfaring og manifeste resultater i bagagen – og så er han fra Roskilde. Carsten Toft Boesen kommer til at spille en central rolle for vores eksterne samarbejder og relationer i årene fremover. Jeg glæder mig til samarbejdet om at videreudvikle RUC’s tværfaglige profil og placering i forhold til forskning, uddannelse, samfund og arbejdsmarked,” siger rektor Hanne Leth Andersen.

Carsten Toft Boesen afløser Erik Jacobsen d. 1. december 2020. Erik Jacobsen har siddet to perioder (otte år) på bestyrelsesposten og kunne derfor ikke forlænges.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Suztain-direktør vil blæse på Forbrugerombudsmanden

REPLIK. Man kan ikke lave livscyklysvurderinger på strømper, siger Suztain-direktør, som ikke har tænkt sig at ændre markedsføringen. Han mener det er umuligt at efterleve Forbrugerombudsmandens regler.


Det er ganske enkelt uforsvarligt Bjarne Hastrup

KOMMENTAR. Bjarne Hastrup og hans kolleger i Ældre Sagen har tjent godt på at snyde adskillige af landets ældre med tilbud og rabatter, der vildledte med udokumenterede grønne floskler.


Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.

Du er logget ind som

Discover more from Science Report

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading