Aarhus Universitet har indgået en alliance med Humboldt-Universität i Berlin, Kings College i London, Université Catholique de Louvain, Universitetet i Oslo og Université Paris Diderot.
Formålet med samarbejdet er at finde de bedste løsninger på de globale, samfundsmæssige udfordringer, vi som kultur og race står overfor. Ifølge Berit Eika, der er prorektor ved Aarhus Universitet, styrker alliancen også kvaliteten af de kandidater – studerende som forskere – som Aarhus Universitet sender ud i verden, og som skal være med til at løse de globale udfordringer.
– At forske eller studere i Rom, Paris eller Berlin kan give både et vigtigt udsyn og et indblik i, hvem man er og hvad man kan bidrage med i verden, siger Berit Eika, , og fortsætter:
– Anledningen til alliancen var den franske præsident Marcron’s forslag om et stærkere samarbejde mellem de europæiske universiteter. Et initiativ, der skal ruste os til fremtiden, forklarer Berit Eika.
Forslaget blev fremlagt på Sorbonne universitetet i Paris sidste efterår.
Macrons vision blev også startskuddet til Europa-kommissionens Europæiske Universitetsinitiativ (European Universities Initiative), der skal bidrage til at opbygge et samlet europæisk uddannelsesområde blandt andet ved at udstede fondsmidler til projekter på tværs af universiteterne. Midler, som alliancen vil søge, når de har en strategi på plads.
Prorektor Berit Eika ser flere fordele ved den nye alliance:
– Forskerne samarbejder allerede i udstrakt grad, men alliancen kan være med til at understøtte det samarbejde og måske også skabe nye projekter, der skal løse de helt store globale udfordringer. Og ikke mindst, så skal alliancen bidrage til, at vores studerende bliver bedre til at kigge udad, som er det helt afgørende for, at de lærer at se kritisk både på det, de har med sig fra vores universitet og det de møder andre steder.
Med alliancen håber Berit Eika også at Aarhus Universitet kan udvikle sit samarbejde med de europæiske universiteter på trods af at universitetet ikke kan optage så mange internationale studerende, som de plejer, på grund af dimensioneringen af de danske universiteter, der blev vedtaget tidligere i år.
– Så nu prøver vi at søge nogle andre veje, så vi kan sørge for den internationalisering, som er en dimension, vi mener ligger i DNA-et på et stærkt universitet.
Universiteterne underskrev aftalen den 18. oktober i år og næste skridt er at finde de muligheder og nicheområder, som universiteterne kan samarbejde om, forklarer Berit Eika.
– Når en fælles strategi er på plads, vil vi søge EU’s fondsmidler til de såkaldte European University Networks.
Universiteterne har endnu ingen samarbejdsprojekter på tegnebrættet, forklarer Berit Eika.
– Men alle universiteterne i alliancen er stærke indenfor sundhed, så det vil være et oplagt samarbejdsområde, siger hun.
Forsiden lige nu:

DTU-rektor med på holdet, der skal sætte EU’s retning for forskning og innovation
EU’s kommissær for forskning og innovation, Ivana Ivanova, har udpeget rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, til at være én af 15 eksperter, som skal komme med anbefalinger til EU’s fremtidige indsats inden for forskning og innovation.

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
