–Du skal have en ærlig samtale med dig selv hver tredje eller fjerde måned. Reflekter over om du bliver udfordret, inspireret eller skubbet i den rigtige retning. Se på hvad du kan ændre, og hvad du ikke kan.
Sådan lød det råd, Mark Guarraia fik af sin mentor for 10 år siden. Det råd ville han selv gerne have haft før, og han giver det gerne videre til andre:
– Jeg har mødt flere mennesker, der først efter lang tid stopper op og spørger sig selv ”hvordan endte jeg her”.
De kvartalsmæssige statusopgørelser sørger for, at han udvikler sig i den retning, hvor han er gladest.
Drømme kan ændre sig
Når Mark Guarraia gør status, så er det både professionelt og personligt. Han reflekterer over, om han er glad, og om han udvikler sig.
– Jeg startede ud som en generel produkt designer, hvor jeg lavede legetøj, sportsudstyr, lys. Det var godt, og sjovt, men ikke tilfredsstillende nok. Det ændrede sig da jeg skiftede til medicinindustrien. For her arbejder vi på at gøre en forskel for mennesker, og give dem et bedre helbred. Den forskel var langt mere tilfredsstillende.
Det betyder også, at Mark Guarraiasdrømme har udviklet sig. Som ung troede han, at han skulle designe biler, og for bare fem år siden, drømte han ikke om at arbejde i en stor virksomhed som Novo Nordisk. Men det har siden da ændret sig:
– Jeg har længe gerne ville arbejde indenfor medicinalindustrien, og i mine to sidste jobs fandt jeg medicintransport og digitalt helbred meget interessant. Men jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne se tingene på en ny måde, og få muligheden for at blive fuldt integreret indefra i en stor medicinal virksomhed i stedet for at have en konsulterende rolle.
Hvil i fejltagelserne
Mark Guarraia har en bachelor i industrielt design, og en kandidat i designledelse. Det sidste råd, han giver sig selv, er i høj grad rettet mod sit studerende jeg:
– Forsøg ikke at fokusere på perfektion, men vær glad og hvil i dine fejltagelser.
Som studerende fokuserede han meget på perfektion. Som gæsteprofessor på universiteter i Rhode Island og Massachusetts i USA, oplever han, at det er et træk, der er typisk for designstuderende:
– Mange designstuderende er ikke komfortable med at fejle. Men det er også, der holder dem kørende. For vi kan altid lave noget der er lidt bedre. Netop derfor er det også unødvendigt at fokusere på perfektion.
Mark Guarraia har erfaret, at det er i de mange forsøg og dertilhørende fejl, at det bedste produkt bliver til, fremfor at fokusere på ”det perfekte” fra starten.
– Det indså jeg få år efter universitet, hvor jeg arbejdede tværfagligt med forskellige forskere, ingeniører og andre faggrupper. Der lærte jeg at det er ved at forsøge og fejle flere gange, at man få det bedste produkt. Det samme oplever jeg i min stilling som professor. Det ikke er produktet, der er vigtigt når du er på universitetet – det er læringsprocessen jeg vil se. Og som leder, vil jeg også hellere se processen, udviklingen og analytisk tænkning.
Derfor er det et råd han ikke kun giver til sit yngre akademiske jeg, men også har givet videre til de studerende, han har haft gennem tiden. Han erkender dog at:
–Det er meget nemmere sagt end gjort.
Mød så mange mennesker som muligt
Selvom at Mark Guarraia elsker at undervise, er professorstillingen blevet sat på pause, da han flyttede til Danmark i juni måned. Men han er ikke færdig med den akademiske verden endnu.
– Jeg elsker at have en interaktion med de studerende. Det er meget givende og udfordrende.
Mødet med andre mennesker er generelt noget han værdsætter, som han påpeger, så man ved aldrig, hvad det kan bære med sig. Derfor ville han råde sit yngre jeg – og i øvrigt også sine studerende – til møde så mange mennesker som muligt og aldrig at undervurdere det potentiale, der ligger i en samtale.
– For fire-fem år siden faldt jeg i snak med en mand i forbindelse med frivilligt arbejde. I dag bruger jeg ham som mentor, blandt andet for at få hans mening på nogle af mine indre statusopgørelser. Du ved aldrig hvem, der bliver din næste mentor eller gode ven.
Erfaring:
2018- nu Head of Design, User Experience and Prototypes, Novo Nordisk.
2017-2018: Creative Directore, Products and User Experience (Digital Health), Teva Pharmaceuticals
2011-2018: Senior Visiting Professor, Rhode Island School of Design
2008-2018: Senior Visiting Professor, Massachusetts Collage of Art
2015-2017: Director of industrial Design, Ximedica
2013-2015: Senior HF Industrial Designer & Team Lead, Ximedica
2009-2013: Senior Human Factors Industrial Designer, Ximedica
2005-2009: Industrial Designer, Item New Product Development
2004: Induction Design Intern, Ideaz
Uddannelse:
Master of Arts (MA), Design Management, Savannah Collage of Art and Design
BFA, industrial design, Rhode Island School of Design
Kilde: LinkedIn
Forsiden lige nu:
DTU-lektor får stort boost på vej mod topforskningen: -Det er et definerende øjeblik i min karriere
BEVILLING. Midt i en afgørende karrierefase har Jane Wittrup Agger landet en Villum Ascending Investigator, der skal konsolidere hende som international topforsker. Bevillingen giver hende arbejdsro og muskler til at forfølge forskning med potentiale til at flytte videnskabens frontlinjer.
Forskning for fædrelandet: Videnskabernes Selskab diskuterede forskningens nye frontlinje
REPORTAGE. Danske universiteter presses ind i et nyt spændingsfelt mellem akademisk frihed og nationale sikkerhedsinteresser. Videnskabernes Selskab forsøger med fem anbefalinger at vise vejen gennem de voksende dilemmaer mellem forskning og forsvar.
Dansk forsker fængslet i USA i sag om forskningsmidler
FORSKNINGSMIDLER. Den danske vaccineforsker Poul Thorsen er blevet varetægtsfængslet i USA i en mangeårig sag om påstået svindel med amerikanske forskningsmidler.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.



























