penge & Navne

Besenbacher og Innovationsfonden anklages for at have uddelt offentlige midler på kant med loven

Flemming Besenbacher har via Innovationsfonden uddelt flere millioner til forskningsprojekter med deltagelse af hans nære forskerkollegaer. Det kan være i strid med reglerne om inhabilitet, skriver Berlingske.

Af - 14. oktober 2020

Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Til trods for advarsler har Innovationsfonden uddelt millioner af offentlige støttekroner på kant med – hvis ikke i strid med – loven om habilitet og forvaltningsloven. Det skriver Berlingske på baggrund af aktindsigter, kilder og lydoptagelser. 

Indtil for nylig var Carlsbergfondets formand og professor i nanoteknologi Flemming Besenbacher næstformand for Danmarks Innovationsfond. Han har i den position spillet en afgørende rolle, da han, ifølge Berlingske, aktivt har været med til at sikre millionstøtte til flere projekter, hvor deltagerne er forskere eller institutioner, som han har en personlig tilknytning til. 

Professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, vurderer over for Berlingske, at “det samlede billede af sagen er, at man ikke har været opmærksom på inhabilitet og mulige interessekonflikter” i Innovationsfonden.

Beskyldningerne har ført til en tilsynssag fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er Innovationsfondens tilsynsmyndighed. Tilsynssagen er fortsat under behandling.

Innovationsfonden var advaret
Forløbet starter med, at to tidligere ansatte i Innovationsfonden henvender sig til fondens statslige tilsynsmyndighed med en bekymring om, at ledelsen og især Flemming Besenbacher i en række sager har handlet i strid med loven, når de har givet støtte til projekter.  

Tre måneder senere blev de to medarbejdere afskediget, men Innovationsfonden afviser over for Berlingske, at der skulle være en sammenhæng mellem de to ting. 

Ifølge mediet er Innovationsfondens direktør, Anne-Marie Levy Rasmussen, flere gange blevet advaret af sine medarbejdere om de mulige problemer:

– Flemming Besenbacher har siddet i en betroet stilling og uddelt offentlige midler for mange millioner, men jeg mener, at han har brugt den position til at fremme egne interesser, siger en central medarbejder, der kender til forløbet i Innovationsfonden.

Én af de sager, Berlingske har beskrevet, tegner et billede af, at Flemming Besenbacher henviser en forsker fra Videnskabernes Selskab, som er tæt forbundet med Carlsbergfondet, til Innovationsfonden, da forskeren kontakter Besenbacher i regi af Carlsbergfondet omkring støtte til et projekt. 

I marts godkender ledelsen i Innovationsfonden – for hastighedens skyld – at dette projekt til 19 millioner kroner kan slippe for internationalt peer review i modsætning til de øvrige projekter fra samme pulje, som først bliver vurderet to måneder senere. Ifølge Berlingskes beskrivelser, sker det især efter pres fra Flemming Besenbacher, der appellerer til, at fonden skal “vise agilitet” på grund af den akutte corona-situation. 

Innovationsfondens godkendelse af projektet sker til trods for, at en medarbejder gør tydeligt opmærksom på, at en offentlig fond ifølge loven ikke må særbehandle ansøgere.

Anne-Marie Levy Rasmussen siger i et skriftligt svar til Berlingske, at “vores vurdering er fortsat, at der ikke har været tale om inhabilitet i de konkrete forløb, da der ikke har været økonomiske interesser på spil for de bestyrelsesmedlemmer, som har været involveret”. Hun medgiver, at fonden i foråret fraveg den normale procedure for sagsbehandlingen af støtteansøgninger, der var relateret til covid-19.

Håndplukkede forskere til Carlsbergfondet
Som bestyrelsesmedlem i flere toneangivende fonde har Flemming Besenbacher de seneste år været med til at uddele flere milliarder kroner til forskningsprojekter. 

Det gælder ikke mindst via Carlsbergfondet, som Flemming Besenbacher har stået i spidsen for siden 2012. Han er desuden bestyrelsesformand for virksomheden Carlsberg.

I modsætning til Innovationsfonden er Carlsbergfondet en erhvervsdrivende fond, hvor der gælder andre regler for uddeling af penge. I modsætning til andre private og offentlige fonde har Carlsbergfondet ingen faglige underudvalg til at evaluere bevillingsansøgninger. Derfor er det bestyrelsen, som består af fem professorer, der beslutter, hvilke projekter der modtager støtte. 

Science Report har tidligere afdækket, hvordan Carlsbergfondet inden for 48 timer uddelte penge til tre forskningsprojekter, som fondet selv havde taget initiativ til at sætte i søen under coronakrisen i foråret. 

I den forbindelse forklarede Flemming Besenbacher til Science Report, at han ikke kunne se noget problem i, at Carlsbergfondet “i dette helt ekstraordinære tilfælde” koncentrerer pengene på “nogle få, fremragende og veletablerede forskeres hænder”.

– En af de ting, der karakteriserer dansk forskning er kombinationen af offentlige og private fonde. Jeg har stor respekt for DFF (Danmarks Frie Forskningsfond, red.), hvor der er andre mekanismer, der gør sig gældende. Men i de private fonde er der mulighed for at gøre nogle ting, som ikke er muligt inden for den offentlige forvaltning, lød det fra Carlsbergfondets formand i maj 2020. 

Ikke desto mindre fik Flemming Besenbacher og Carlsbergfondet kritik af forskere, der mente, at metoden nærmer sig nepotisme. 

Heriblandt sociolog og forsker i magtstrukturer, Christoph Ellersgaard, der mener, at fondet er med til at forstærke nogle uligheder i forskningslandskabet ved at støtte nogle af de mest veletablerede forskere, som fondet også i forvejen har forbindelser til.

– Der er generelt en tendens til, at bevillingerne tilfalder dem, der allerede har ressourcerne. Det er nok blevet mere udtalt under coronakrisen, lød det fra Christoph Ellersgaard.  

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report