Carlsbergfondet håndplukkede forskere til corona-pulje

Artiklen er en genudgivelse. Den er udgivet første gang d. 3. maj 2020. 

Da corona-pandemien for alvor ramte Danmark og resten af verden tilbage i marts, var Carlsbergfondet blandt de første, der meldte sig på banen med en pulje penge til kampen mod den nye virus. 

60 mio. kroner blev givet til tre forskningsprojekter, hvoraf to af projekterne modtog en bevilling på 25 mio. kroner. 

Normalt går der flere måneder fra en ansøgning bliver skrevet, sendt afsted og evalueret, til en fond enten afviser ansøgningen eller giver tilsagn om, at man gerne vil støtte projektet. Og oftests sker det på baggrund af en åben konkurrence, hvor alle forskere, der mangler finansiering til et projekt, kan søge om det inden for deadline. 

Men ekstraordinære tider kalder som bekendt på ekstraordinære midler. Det var også ræsonnementet i Carlsbergfondet, da fondet inden for 48 timer havde uddelt penge til tre forskningsprojekter, som fondet selv havde taget initiativ til at sætte i søen.  

I et interview til Science Report fortæller bestyrelsesformand Flemming Besenbacher om forløbet: 

– Idéen blev undfanget en weekend, hvor jeg sendte en mail til min bestyrelse og foreslog, at vi skulle gøre noget rigtigt hurtigt. Jeg fremlagde forslag til tre forskningsprojekter, som vi efterfølgende diskuterede i fællesskab og fandt støtteværdige.  

– Carlsbergfondet har historisk givet penge tilbage til samfundet ved at støtte videnskabelig grundforskning. I det her tilfælde mente vi, at det var meget vigtigt at agere hurtigt. Vi står vel i den største krise siden Anden Verdenskrig, og det kalder på specielle foranstaltninger, forklarer Flemming Besenbacher. 

Lektor Christoph Ellersgaard, der forsker i magtstrukturer og blandt andet har kortlagt den danske magtelite via netværksanalyser, er blandt dem, der er kritisk overfor Carlsbergfondets beslutning. Han mener, at fondet er med til at forstærke nogle uligheder i forskningslandskabet ved at støtte nogle af de mest veletablerede forskere, som fondet også i forvejen har forbindelser til. 

Hastighed vigtigere end åben konkurrence
Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond. Da fondet, i modsætning til andre private og offentlige fonde, ikke har faglige underudvalg til at evaluere bevillingsansøgninger, er det bestyrelsen, som består af fem professorer, der beslutter, hvilke projekter der modtager støtte. 

Med opbakning fra bestyrelsen tog Flemming Besenbacher selv kontakt til de forskere, fondet gerne ville sætte i spidsen for projekterne, og bad dem indsende en ansøgning til Carlsbergfondet inden for 24 timer. 

En af dem var professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, som søgte penge til forskningsprojektet HOPE (How Democracies Cope with Covid-19, a Data-Driven Approach), hvor han undersøger, hvordan samfundet agerer i kriser, og hvordan demokratier håndterer en epidemi, som den vi står i nu. 

Udover Michael Bang Petersen består forskerholdet af professor Rebecca Adler-Nissen, København Universitet, professor Andreas Roepstorff, Aarhus Universitet, og professor Sune Lehmann, Danmarks Tekniske Universitet.

Efter at Flemming Besenbacher havde kontaktet Michael Bang Petersen, skrev forskerholdet en ansøgning på “under 24 timer”, fortæller Michael Bang Petersen:

– Vi blev kontaktet af fondet som sagde, at de gerne ville bidrage til forskning under coronakrisen og gerne ville modtage en ansøgning fra mig. Vi er lige så overrasket som alle andre over hastigheden, hvormed de her ting er sket, men er naturligvis meget taknemmelige for at få muligheden for at bidrage på det her punkt, siger han. 

Det andet projekt, fondet ønskede at støtte, har fokus på at udvikle metoder til diagnostik, behandling og forebyggelse af covid-19, “med udgangspunkt i de excellente forskningsgrupper på Københavns Universitet og Aarhus Universitet”, fortæller Besenbacher. 

– Jeg talte med professor Ulla Wewer og professor Lars Bo Nielsen (dekaner på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet, red.) for at sikre den videnskabelige kvalitet af projektet. Jeg sagde, at Carlsbergfondets bestyrelse gerne kom med 25 mio. kroner til et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, men at de måtte sørge for, at der inden for 12 timer kom en fælles ansøgning fra de to universiteter samt fra professorer på Rigshospitalet og forskerne på Statens Serum Institut, fortæller Flemming Besenbacher.   

Endeligt uddelte fondet 10 mio. kroner til professor Lone Simonsen, Roskilde Universitet, som er en af de førende epidemiologer i Danmark. 

– Jeg ringede til Lone (Simonsen, red.), som har en lang og unik erfaring fra USA med hensyn til tidligere pandemier og et stort internationalt netværk, og bad hende sende en ansøgning indenfor 12 timer. Så indenfor 48 timer, havde vi givet tre bevillinger, siger Flemming Besenbacher.  

Carlsbergfondet er ikke den eneste erhvervsdrivende fond, der har ydet akut støtte til corona-relateret forskning. Novo Nordisk Fonden er også blandt dem, der hurtigt fandt penge til at gå ind i kampen mod covid-19 – de har dog uddelt pengene på en anden måde end Carlsbergfondet. 

Novo Nordisk Fonden har i løbet af én måned uddelt 77 mio. kroner til i alt 44 projekter, men i modsætning til Carlsbergfondet, er det sket på baggrund af åben konkurrence, hvor fonden løbende har vurderet de ansøgninger, der er kommet ind, og har udvalgt de mest støtteværdige undervejs. 

Læs også: Novo Nordisk Fonden: Vi har slækket på armslængdeprincippet.

Hverken Michael Bang Petersen eller Flemming Besenbacher mener, at åben konkurrence var en mulighed under de akutte omstændigheder. 

– Det virker umuligt at gøre det på anden måde (end ved at fondet kontakter nogle udvalgte forskerne og beder dem om en ansøgning, red.), hvis man skal have data indsamlet, imens krisen står på, forklarer Michael Bang Petersen om sit eget forskningsprojekt.

Det er blevet, om ikke nepotistisk, så i hvert fald mere netværksbaseret, og et spørgsmål om hvem, der kender hvem

Han bakkes op af Flemming Besenbacher;

– Hvis vi ikke havde handlet inden for 48 timer, ville for eksempel Michael Bang Petersens indsamling af data have været uinteressant. Det er helt afgørende at indsamle data, imens de er tilgængelige, mener formanden, som påpeger, at i en åben konkurrence skal fondet bruge tid på at evaluere alle ansøgninger, og i det her tilfælde var det vigtigere at komme hurtigt i gang med forskningen. 

– Vi (bestyrelsen, red.) læser 7-8.000 ansøgninger om året. På baggrund af vores viden, havde vi identificeret de forskere, som var de rigtige, siger Besenbacher.  

“Om ikke nepotistisk, så netværksbaseret”
Under interviewet beskriver Flemming Besenbacher flere gange relevansen af fondets tre corona-projekter og understreger, at de er drevet af de førende forskere i Danmark, inden for de respektive felter. 

For eksempel har forskning fra projektet med deltagelse fra KU, AU og Rigshospitalet ført til udvikling af en ny antistoftest, som kan afsløre, om en person har haft covid-19 eller ej. 

– Jeg har ikke fået én eneste mail, der sætter spørgsmålstegn ved, at vi har givet pengene til de rigtige forskere. Ingen har rejst kritik af os. Vi har tværtimod fået ros for at handle hurtigt, som vi har gjort. En ekstraordinær situation kalder på ekstraordinære handlinger, siger bestyrelsesformanden. 

Christoph Ellersgaard, lektor på Sociologisk Institut på CBS, der forsker i magtstrukturer, er kritisk overfor den måde, Carlsbergfondet har uddelt penge på under corona-pandemien. 

– Det minder mig om Matthæusprincippet; at til den, der har, skal mere gives. Der er generelt en tendens til, at bevillingerne tilfalder dem, der allerede har ressourcerne. Det er nok blevet mere udtalt under coronakrisen, siger Christoph Ellersgaard.  

Han understreger, at han ikke tvivler på, at der kommer ”noget spændende forskning” ud af projekterne. Hans kritik går derfor på, at;

– Det er blevet, om ikke nepotistisk, så i hvert fald mere netværksbaseret, og et spørgsmål om hvem, der kender hvem. Alt i alt er det med til at forstærke nogle af de uligheder, der allerede er i forskningen, når man giver pengene til the usual suspects. 

Hvad mener du med, at pengene er blevet givet til “the usual suspects”? 

– Det er nogle forskere, som jeg ved, hiver rigtig mange penge hjem i forvejen. Som i forvejen har stjernestatus og er involveret i nogle af de vigtige netværk som Det Unge Akademi og Videnskabernes Selskab, lyder det fra Christoph Ellersgaard. 

Carlsbergfondet og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har historisk set knyttet tætte bånd til hinanden. Ikke alene består Carlsberfondets bestyrelse af fem medlemmer, som alle er valgt af Videnskabernes Selskab blandt selskabets indenlandske medlemmer. 

Samtidig har Videnskabernes Selskab siden 1899 haft til huse på H. C. Andersens Boulevard i København i en bygning, der er opført og ejet af Carlsbergfondet. I 2011 indstiftede Carlsbergfondet to årlige forskningspriser til henholdsvis en naturvidenskabelige og en humanistisk forsker, som er de to videnskabelige klasser, Videnskabernes Selskab repræsenterer. 

Desuden modtager Videnskabernes Selskab hvert år økonomisk støtte fra Carlsbergfondet. 

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gennem vort faglige netværk kender mange af de her forskere. Vi er en del af det sammen netværk, og mange af dem (forskerne, red.) er medlem af Videnskabernes Selskab, siger Flemming Besenbacher. 

Det gælder både Michael Bang Petersen og to af hans tre professor-kollegaer i projektet om dataindsamling; Rebecca Adler-Nissen og Andreas Roepstorff. Desuden professor og epidemiolog Lone Simonsen samt professor Jørgen Kjems fra Aarhus Universitet, som er gruppeleder på projektet, der skal udvikle nye diagnostiske værktøjer. 

Derudover har flere af forskerne også tidligere modtaget bevillinger fra Carlsbergfondet. 

I en situation, hvor man bliver nødt til at speede processen op, og ikke kan have åben konkurrence og tre måneders peer-review, følger der nogle andre forpligtelser med både for forskere og for fondene

Kristoffer Kropp, lektor ved institut for samfundsvidenskab og erhverv, Roskilde Universitet, der forsker i produktionen af samfundsvidenskabelig viden, påpeger også, at problemet med at uddele bevillinger på så kort tid er, at “det bliver the usual suspects, der får pengene”, som han ligeledes beskriver det:  

– Det koncentrerer de videnskabelige ressourcer på meget få hænder og underbygger nogle allerede etablerede folk. Og al respekt for de forskere, der har fået pengene, men fondene bør i sådan en situation, hvor de uddeler penge til nogen, der allerede er i folden, være endnu mere påpasselige. Det kommer meget let til at ligne nepotisme, siger Kristoffer Kropp.  

Flemming Besenbacher kan imidlertid ikke se noget problem i, at Carlsbergfondet “i dette helt ekstraordinære tilfælde” koncentrerer pengene på “nogle få, fremragende og veletablerede forskeres hænder”.

– En af de ting, der karakteriserer dansk forskning er kombinationen af offentlige og private fonde. Jeg har stor respekt for DFF (Danmarks Frie Forskningsfond, red.), hvor der er andre mekanismer, der gør sig gældende. Men i de private fonde er der mulighed for at gøre nogle ting, som ikke er muligt inden for den offentlige forvaltning, siger Carlsbergfondets formand. 

– Der var også den mulighed, at vi havde givet mange små bevillinger til flere forskere. Vi mente, det var bedre med tre strategiske satsninger, afslutter Flemming Besenbacher. 

Endeligt mener Kristoffer Kropp, at; 

– I en situation, hvor man bliver nødt til at speede processen op, og ikke kan have åben konkurrence og tre måneders peer-review, følger der nogle andre forpligtelser med både for forskere og for fondene. For eksempel om at dele data og involvere andre forskere i videre udstrækning end normalt, siger han. 

Professor Michael Bang Petersen fortæller til Science Report, at “kernefokusset for os har været at få etableret data-infrastruktur, så vi kan høste data så tidligt som muligt i processen”. 

– Vi har fokus på fremadrettet at at stille data til rådighed relativt bredt. Vi står i nogle specielle omstændigheder og det, vi gør, er at sikre data for eftertiden. Også så historikere om 100 år kan vide, hvordan det var at leve under coronakrisen, afslutter han.    

Hverken Christoph Ellersgaard eller Kristoffer Kropp har søgt nogle af akut-midlerne fra de erhvervsdrivende fonde, oplyser de.