Lundbeckfonden offentliggjorde i går at det bliver to forskere fra Edinburgh University og Houston der modtager den tiende udgave The Brain Prize, verdens største hjernepris.
Prisen på 10 mio. kroner uddeles af Kronprins Frederik ved et større arrangement i Skuespilhuset i København i løbet af foråret eller forsommeren, hvis ellers Covid-19 situationen tillader det.
Det er de to professorers banebrydende arbejde med sygdommen Rett, der især rammer helt unge piger, som har udløst prisen.
Formanden for prisens bedømmelseskomité, professor Richard Morris, begrunder tildelingen af årets pris på følgende måde:
– Adrian Bird og Huda Zoghbi modtager The Brain Prize 2020 for deres banebrydende arbejde med at kortlægge og forstå betydningen af epigenetisk regulering i hjernen og for at identificere det gen, der fører til Rett syndrom. Deres forskning har desuden betydet, at vi nærmer os et behandlingsmæssigt gennembrud, ligesom den har givet en helt ny forståelse for, at neurologiske udviklingsforstyrrelser ikke nødvendigvis er irreversible.
Også forskningsdirektør i Lundbeckfonden, Jan Egebjerg, glæder sig over valget af årets prismodtagere. Han understreger hvor vigtige nye forskningsgennembrud på hjerneområdet fortsat er:
– Hjernesygdomme er en kæmpe byrde, både for den enkelte og for samfundet, og derfor er det afgørende, at vi styrker hjerneforskningen. Det kræver for det første, at der gives flere penge til den, men også at vi hædrer de forskere, der ofte dedikerer hele deres karriere til at afdække nyt territorium og dermed levere de største landvindinger indenfor hjerneforskningen. Det er bl.a. det, vi gør med The Brain Prize, siger Jan Egebjerg.
Verdens største hjerneforskningspris
The Brain Prize er, som nævnt, verdens største hjerneforskningspris. Den uddeles hvert år til en eller flere forskere, “der har ydet et enestående bidrag til international hjerneforskning.” Det vil sige forskning i sundhed og sygdom inden for alle aspekter af hjernen og i alle discipliner – fra grundlæggende neurovidenskab til anvendt klinisk forskning.
Det er Lundbeckfonden der står bag prisen. Udover prisen er fonden Danmarks største private bidragsyder til hjerneforskning. Lundbeckfonden vil med prisen gerne være med til at løfte Danmark til et globalt niveau indenfor hjerneforskning, så vi på lidt længere sigt kan måles os med verdens bedste hjerneforskningsnationer.
Håbet er, at prisen, prisuddelingen og de andre aktiviteter der er knyttet til The Brain Pris kan være med til at skabe opmærksomhed om et område der på nuværende tidspunkt virker nærmest uendeligt.
For at sikre størst mulig opmærksom opfordrer Lundbeckfonden prismodtagerne til, at de er med til at inspirere danske hjerneforskere efter prisoverrækkelsen – f.eks. gennem foredrag, deltagelse i konferencer og andre aktiviteter i Danmark.
For at komme i betragtning til prisen skal man indstilles af andre forskere. Derefter tager prisens bedømmelseskomité – et panel bestående af ni af verdens førende hjerneforskere – stilling til alle indstillingerne og vælger den eller de forskere, der skal modtage årets pris.
Forsiden lige nu:

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.

Stor forskningsbevilling skal få danskerne op af sofaen
Forskere fra Syddansk Universitet har modtaget støtte fra Nordea-fonden til at videreføre den nationale måling ’Danmark i Bevægelse’ og blive klogere på børn, unge og voksnes bevægelsesvaner. Målet er at skabe et mere fysisk aktivt Danmark.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
