Med støttekroner til 454 projekter har Danmarks Frie Forskningsfond støttet det højeste antal projekter siden 2015.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af fondens årsrapport.
– De 454 idéer er blevet udvalgt blandt et kompetent og meget bredt ansøgerfelt af enestående forskere, siger den nyvalgte bestyrelsesformand, DTU-professor Maja Horst, i pressemeddelelsen.
Her fortsætter hun:
– Det er tydeligt, at det gavner hele samfundet, når forskerne får støtte til at udfolde deres egne idéer og initiativer, for eksempel som vi ser med udviklingen af covid-19-vaccinerne i 2020. Det er netop, fordi den frie forskning skaber grundlaget for forskningsmæssige nybrud, og bidrager til at højne kvaliteten af dansk forskning,
Læs også: Politikere bør ikke være overdommere
Udtalelserne om behovet for fri forskning flugter med holdningerne, som Maja Horst tidligere på måneden gav udtryk for her i Science Report. Her efterlyste hun blandt andet flere midler.
– Politikerne bør investere mere i den frie forskning, for det er der de store nybrud kommer. Det er det, vi skal leve af om mere end ti år – og det, der skal få i mål med nul-klimagas-udledningen i 2050, sagde Maja Horst.
Lav succesrate for ansøgere
Med 3.579 ansøgninger modtog fonden i 2020 det højeste antal ansøgninger i fem år. Fonden oplyser videre, at målt på antallet af ansøgninger har fonden den laveste succesrate i over ti år. Succesraten lå i 2020 på 11 procent.
– Når vi ser så mange fantastiske, originale forskningsidéer, der kunne få støtte, skulle det gerne gå den anden vej med succesraterne. I 2021 ser vi frem til at fortsætte med at udbygge grundlaget for forskningsmæssige nybrud og excellence i dansk forskning, når fonden uddeler de knap 1,5 milliarder kroner, som er afsat på Finansloven – blandt andet med 308 millioner kroner til grøn omstilling og knap 1,2 milliarder kroner til den frie forskning, siger Maja Horst i pressemeddelelsen.
Bevilget beløb: 1.488 millioner kroner
Gennemsnitlig bevilling: 3,3 millioner kroner
15 projekter fik 22 millioner kroner i bevillinger til coronarelateret forskning
66 projekter fik 333 millioner kroner i bevillinger til forskning i den grønne omstilling
Igangværende projekter: 1.985
67 procent af alle bevillingsmodtagerne var mænd. 33 procent var kvinder.
Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond
Forsiden lige nu:
Johnny Kondrup takker af efter 48 år. Og han er bekymret for fremtiden på de danske universiteter
INTERVIEW. Efter 48 år i dansk akademia siger litteraturprofessor Johnny Kondrup farvel til et universitet, han mener er blevet mere bureaukratisk og kommercielt. Som emeritus glæder han sig til at vende tilbage til den forskningsfrihed, han oplevede som ung forsker.
Forskerne er eftertragtede i erhvervslivet, men de kan ikke sælge sig selv
Ph.d.-studerende Valeska Slomainka og Dansk Industri drømmer begge om mere karrierevejledning og flere strukturelle initiativer rettet mod erhvervslivet. Men KU’s rektor advarer mod en udvanding af forskeruddannelsen.
Prisen for Årets Forskningsmiljø 2026 dyrker kulturen frem for stjerneforskeren
PRISER. Det Unge Akademi har kåret en ung samfundsvidenskabelig forskningsgang på DTU som vinder af Forskningsmiljøprisen 2026. Bag valget ligger et ønske om at udfordre et forskningssystem, der belønner den enkelte leder frem for det fællesskab, hvor videnskaben faktisk leves.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.




























