Det er ikke klogt, når politikerne gør sig til overdommere over for, hvad der god kvalitet i forskning. Det er meldingen fra den nytiltrådte bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond, Maja Horst.
– Forestillingen om at man fra politisk side på forhånd skal gribe ind overfor, hvad man betragter som forkert forskning er farlig, siger Maja Horst, der ud over at være bestyrelsesformand i DFF også er professor på DTU.
Læs også: Maja Horst i spidsen for Danmarks Frie Forskningsfond
Debatten om grænserne for den frie forskning har været oppe på de høje nagler siden midten af februar, da de to politikere Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt sendte en byge af spørgsmål til uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) med udgangspunkt i, at visse miljøer på universiteterne skulle være præget “politisk aktivisme” og “pseudoforskning”.
Læs også: Halsboe-Jørgensen afviser mundkurv til forskere
Siden har ministeren været indkaldt til forespørgselsdebat og indskærpet over for universiteterne, at hun forventer uvildig og neutral forskning.
– Hver gang, der bliver rejst et spørgsmål om, at der er en kultur, hvor der ikke er plads til andre perspektiver, bekymrer det mig. Men det er ikke det samme som, at jeg konkluderer, at vi har et givent problem i de konkrete sager. Tværtimod har jeg ingen forudsætning for at bedømme vores forskningsmiljøer. Men det er en ledelsesopgave på universiteterne, og jeg forventer, at de tager den opgave meget seriøst, sagde Ane Halsboe-Jørgensen tilbage i marts.
Forskningen regulerer sig selv
Maja Horst hæfter sig ved, at uddannelses-og forskningsministeren har meldt ud, at den frie forsknings fane skal holdes højt. At holde den frie forsknings fane højt vil ikke få forskningsverdenen til at flyde over med vrøvl, siger Maja Horst. Systemet regulerer nemlig sig selv.
– Der har været mange mærkelige forskningsområder og forskningsprojekter i løbet af de seneste flere hundrede år, men forskning er jo sådan, at det selv vurderer kvaliteten af den viden, der bliver skabt. Hvis viden viser sig ikke at have nogen værdi eller kvalitet for eftertiden, så forsvinder den også igen, siger hun.
Kunne man ikke forestille sig en situation, hvor det ikke ville være sådan og hvor der ville være brug for politisk regulering?
– Der er nogle områder, som vi har bestemt, at ingen må forske, for eksempel human kloning, men det er på baggrund af nogle fælles værdier, som vi alle sammen deler i samfundet, siger Maja Horst
Arbejdsdelingen mellem forskere og politikere
Ifølge Maja Horst er forskningsverdenen bedre end politikerne til at vurdere, hvad der er god og dårlig forskning.
– Det går jo ikke at overlade det til politikerne at bestemme, hvad der er sandt og ikke sandt. Vi har en arbejdsdeling mellem det politiske system og forskningssystemet, hvor det er forskningssystemets opgave at finde ud af, hvad der er sandt. Tilgengæld er det politikernes opgave at finde ud af, hvad vi skal gøre, givet vi ikke kender hele sandheden, siger hun.
Læs også: Maja Horst skifter til splinternyt DTU-professorat
Maja Horst kalder debatten om politisk aktivisme i forskningen for “mærkelig”.
– Der er en kæmpe gråzone mellem politik og videnskab. Debatten overser, at nogle af vores største videnskabelige koryfæer faktisk var ret aktivistiske. Ordet aktivisme bliver brugt om nogle, men ikke om nogle andre, hvor man ligeså godt kunne bruge det, siger hun.
Klimaforskere er et eksempel på en gruppe, som man også kunne beskylde for at være aktivistiske, siger Maja Horst:
– De er påvirket af deres forskning til at have forestillinger om politisk handling og ønsker om politisk handling. Det synes jeg er rigtigt godt, at de har. De bruger deres forskningsbaserede viden til at sige noget om, hvordan det ville være godt, at vi handlede politisk.
Bredde i forskningen
Maja Horst skal nu som bestyrelsesformand stå i spidsen for Danmarks Frie Forskningsfond. En opgave som hun er stolt over, at skulle varetage.
– Jeg skal stå på mål for den frie forskning i Danmark og overbevise blandt andet det politiske system om vigtigheden af finansiere fri forskning, og det synes er en meget ærefuld og vigtig rolle, som jeg går til med ydmyghed, siger hun.
Fonden uddelte i 2020 godt 1,5 mia. kroner til dansk forskning. Men selvom fonden hvert år er en solid post på finansloven, så er der behov for flere midler til fri forskning, mener Maja Horst.
– Politikerne bør investere mere i den frie forskning, for det er der de store nybrud kommer. Det er det, vi skal leve af om mere end ti år – og det, der skal få i mål med nul-klimagas-udledningen i 2050, siger hun.
Læs også: Professor: Dansk forskning er stadig alt for langt fra ligestilling
Private fonde spiller i stigende grad en rolle for dansk forskning. Det er ikke sig selv problematisk, mener Maja Horst, men der kan opstå en skævvridning, fordi fondene er bundet af deres fundatser, og der derfor kun dækker udvalgte dele af forsknings landskabet.
– Før der var noget, der hed corona var vaccineforskning ikke noget, der var specielt højt prioriteret. Det er noget DFF har givet støtte til, og det er vi jo rigtigt glade for i dag, hvor vi har brug for det. Vi har brug for at have et forskningsberedskab for vi ved jo ikke, hvad den næste krise er, så derfor er det nødvendigt at have et beredskab der er så bredt, at vi har noget på alle hylder, siger Maja Horst.
