Lars Wiuff Andersen fra Aarhus Universitet er årets modtager af Anders Jahre-prisen. Prisen uddeles i Oslo til november og anses for en af Nordens mest prestigefulde forskningspriser.
“Jeg er beæret over at modtage Anders Jahre-prisen for yngre forskere i 2022. Prisen skal hjælpe os til at fortsætte vores forskning i hjertestop,” siger Lars Wiuff Andersen, der ud over at være hjerteforsker også er læge på Aarhus Universitetshospital.
Prisen får han ifølge uddelingskomiteen som anerkendelse for sine imponerende forskningsresultater og fremragende undersøgelser af behandling af hjertestop.
Lars Wiuff Andersen forsker i akut og kritisk sygdom, og hans forskning har centreret sig om svære infektioner, hjertekirurgi og kritisk syge patienter med hjertestop.
Det er med hans forskning lykkedes at tilvejebringe grundlæggende ny viden om, hvordan vi bedst behandler patienter med hjertestop. Og hans resultater er udgivet i en lang række internationalt anerkendte tidsskrifter. Endnu vigtigere har hans forskningen også ført til ændringer af anbefalingerne for behandling af hjertestop.
“Lektor Wiuff Andersen har gjort en imponerende indsats inden for sit forskningsområde. Forskningsresultaterne får stor betydning for forebyggelse og behandling af sygdomme, som rammer mange mennesker,” fortæller Svein Stølen, der er rektor ved Universitetet i Oslo og leder af Anders Jahre Fonden.
Kometkarriere
I en alder af 34 år har Lars Viiuff Andersen allerede erhvervet en ph.d.- og en doktorgrad, ligesom han har vundet flere anerkendte talentpriser og modtaget store forskningsbevillinger.
Som medicinstuderende gennemførte Lars Wiuff Andersen et forskningsår ved Harvard Medical School i Boston. Da han var færdig med sin afsluttende eksamen ved Aarhus Universitet i 2013, tog han endnu en gang til Boston – denne gang som et led i det ph.d.-forløb, han udførte i samarbejde med Center for Akutforskning og Anæstesiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Under opholdet i Boston tog Lars Wiuff Andersen desuden en mastergrad i Public Health.
I 2021 publicerede Lars Wiuff Andersen resultaterne af to kliniske forsøg, der omhandlede patienter med henholdsvis hjertestop på og uden for hospitalet. ”Vi har været heldige at få dannet et nationalt netværk, der skal undersøge nye behandlinger for patienter med hjertestop. Vi er allerede i gang med de næste forsøg og håber, at vi fremover kan blive ved med at danne ny viden, der kan hjælpe patienterne,” siger Lars Wiuff Andersen.
Universitetet i Oslo har siden 1960 uddelt Anders Jahre-prisen, der belønner fremragende grundforskning og klinisk forskning. Sammen med hovedprisen på 1.000.000 kr. bliver Anders Jahre-prisen for yngre medicinske forskere på 400.000 kr. kaldt ’den lille nobelpris’. Og det er den, Lars Wiuff Andersen får.
Om Lars Wiuff Andersen
- Lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
- Læge på Aarhus Universitetshospital – Bedøvelse og Operation og tilknyttet Præhospitalet i Region Midt
- Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2013, hvorfra han også har en ph.d. (2016) og doktorgrad (2018).
- Har modtaget flere store priser – bl.a. Lundbeckfondens talentpris i 2016 og Erhoff Fondens talentpris i 2019.
- Er født i 1987 nær Ribe og bor i dag i Aarhus sammen med sin hustru Lisa Caulley.
Forsiden lige nu:
De tog kampen op med Elsevier – og viste, at de store forlags magt kan tæmmes
TIDSSKRIFTER. Ludo Waltman og hans 30 kolleger forlod kollektivt et veletableret tidsskrift under Elsevier for at bygge deres eget alternativ. Han ser så oprør som deres som vejen til at flytte magtbalancen i forskningsverdenen og generobre lidt at kontrollen tilbage til forskerne.
Fondsdirektør: Danskernes stemme fylder for lidt i både forskning og politik
FORSKNINGSPOLITIK. Danmark bør opbygge et system, hvor forskning og borgerinddragelse går hånd i hånd, mener Bjørn Bedsted fra Democracy X. Det vil øge tilliden til videnskaben samt både styrke kvaliteten af politiske beslutninger og gøre dem lettere at gennemføre.
Danmark åbner efterretningstjenesten for erhvervslivet i historisk teknologipagt
INNOVATION. Et nyt unikt partnerskab mellem DTU, Forsvarets Efterretningstjeneste og Industriens Fond skal for første gang samarbejde om at udvikle nye teknologier til at beskytte landet. Det giver danske virksomheder en sjælden indgang til et marked, de normalt har svært ved at komme tæt på.
Seneste artikler:
EU kræver grønt flybrændstof i 2030. To danske projekter afgør, om det sker
POLITIK. EU kræver syntetisk flybrændstof fra 2030. Men hvis de første anlæg ikke bliver bygget, kan EU få svært ved at håndhæve sine egne regler.
“Klimalov i forklædning”: EU foreslår grønne krav i offentlige indkøb
POLITIK. Kommissionen vil bruge Europas enorme offentlige købekraft til at fremme grønnere varer, styrke industrien og mindske afhængigheden af leverandører uden for EU.
”Højest overraskende i 2026”: Dagrofa lancerer bæredygtighedsprogram uden samlet klimamål
KLIMA. Mens konkurrenterne har sat samlede klimamål, mangler Dagrofa det tilstrækkelige datagrundlag, lyder forklaringen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























