Hvordan sikrer vi, at ny forskningsbaseret viden om sundhed og sygdom bliver anvendt i de praktiserende lægers daglige arbejde? Hvordan påvirker vaccineprogrammet befolkningens helbred og dermed samfundets velfærd? Og hvordan designer man de mest hensigtsmæssige kriterier for uddeling af forskningsmidler?
Det er nogle af de spørgsmål, tre nye forskningsprojekter vil forsøge at besvare, på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingerne, der hver er på 10 mio. kroner, er en del af fondens samfundsvidenskabelige forskningsprogram, der har til formål at kaste lys over dansk forsknings impact i samfundet.
Fokus på sundhed
Den ene bevillingsmodtager er Dorte Gyrd-Hansen, professor på Syddansk Universitet.
Hun forsker i, hvordan samfundet får mest ud af forskningsbaseret viden inden for sundhedsområdet, hvor den praktiserende læge spiller en vigtig rolle.
Dorte Gyrd-Hansen vil derfor undersøge, hvordan den praktiserende læge optager ny viden, og hvordan det kommer til udtryk i samspil med patienterne.
– Vi taler ofte om prioriteringer i sundhedsvæsenet, når det gælder brugen af kostbar medicin. Men vi ved meget lidt om de prioriteringer, sundhedspersonalet foretager hver eneste dag i mødet med patienterne, og hvordan ny viden spredes blandt de praktiserende læger, forklarer Dorte Gyrd-Hansen.
– Bliver vi klogere på lægens adfærd i forhold til at prioritere anvendelse af ny viden, kan vi være med til at skabe værdi for patienter og for samfundet, tilføjer hun.
Hendes forskningsprojekt er ikke det eneste inden for sundhedsområdet.
Torben Tranæes, forskningsdirektør ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har også modtaget en bevilling til et projekt om børnevacciner.
Tidligere forskning viser, at der er store helbredsmæssige fordele ved at blive vaccineret, men hvilken effekt har vaccinerne og den forskning, der ligger bag dem, i en bredere samfundsmæssig forstand?
Det skal Vive nu undersøge ved at stille skarpt på det danske børnevaccineprogram, blandt andet hvordan det bliver opfattet og anvendt blandt forskellige befolkningsgrupper.
– Vi håber med forskningsprojektet at kunne fastslå, hvor stor en samfundsnytte vaccinationsprogrammer har. Og vi dermed i fremtiden kan designe nogle programmer, som bruger resultaterne fra vaccineforskningen endnu mere effektivt, siger Torben Tranæs.
Forskning i forskningsmidler
Den tredje og sidste bevillingsmodtager er Carter W. Bloch, professor ved Institut for Statskundskab – Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.
I dette projekt vil man undersøge, hvordan uddelingen af offentlige og private forskningsmidler designes med henblik på at give det størst mulige afkast af ny viden og erkendelser.
– I praksis ved vi meget lidt om, hvilke specifikke styringsinstrumenter inden for forskningsfinansiering, der får størst gennemslagskraft, fortæller Carter W. Bloch.
Han fortsætter;
– I lyset af de betydelige ressourcer, der allokeres til finansiering af forskning, vil en forbedret forståelse af finansieringsmekanismers reelle påvirkning af forskningsaktiviteterne derfor kunne få stor betydning for udbyttet af både offentlige og private investeringer.
De tre projekter danner tilsammen rammen for dette års uddelinger af Novo Nordisk Fondens samfundsøkonomiske program; ”Samfundsøkonomiske effekter af forskning i Danmark”.
– Gennem dette program ønsker vi at skabe mere evidensbaseret viden om de økonomiske effekter af forskning, da dette vil kunne gøre os klogere på, hvordan samfundet bedst får nytte af de forskningsmæssige ressourcer, forklarer Thomas Alslev Christensen, Head of Operations i Novo Nordisk Fonden.
Forsiden lige nu:

DTU-rektor med på holdet, der skal sætte EU’s retning for forskning og innovation
EU’s kommissær for forskning og innovation, Ivana Ivanova, har udpeget rektor på Danmarks Tekniske Universitet, Anders Bjarklev, til at være én af 15 eksperter, som skal komme med anbefalinger til EU’s fremtidige indsats inden for forskning og innovation.

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.