Hvordan sikrer vi, at ny forskningsbaseret viden om sundhed og sygdom bliver anvendt i de praktiserende lægers daglige arbejde? Hvordan påvirker vaccineprogrammet befolkningens helbred og dermed samfundets velfærd? Og hvordan designer man de mest hensigtsmæssige kriterier for uddeling af forskningsmidler?
Det er nogle af de spørgsmål, tre nye forskningsprojekter vil forsøge at besvare, på baggrund af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingerne, der hver er på 10 mio. kroner, er en del af fondens samfundsvidenskabelige forskningsprogram, der har til formål at kaste lys over dansk forsknings impact i samfundet.
Fokus på sundhed
Den ene bevillingsmodtager er Dorte Gyrd-Hansen, professor på Syddansk Universitet.
Hun forsker i, hvordan samfundet får mest ud af forskningsbaseret viden inden for sundhedsområdet, hvor den praktiserende læge spiller en vigtig rolle.
Dorte Gyrd-Hansen vil derfor undersøge, hvordan den praktiserende læge optager ny viden, og hvordan det kommer til udtryk i samspil med patienterne.
– Vi taler ofte om prioriteringer i sundhedsvæsenet, når det gælder brugen af kostbar medicin. Men vi ved meget lidt om de prioriteringer, sundhedspersonalet foretager hver eneste dag i mødet med patienterne, og hvordan ny viden spredes blandt de praktiserende læger, forklarer Dorte Gyrd-Hansen.
– Bliver vi klogere på lægens adfærd i forhold til at prioritere anvendelse af ny viden, kan vi være med til at skabe værdi for patienter og for samfundet, tilføjer hun.
Hendes forskningsprojekt er ikke det eneste inden for sundhedsområdet.
Torben Tranæes, forskningsdirektør ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har også modtaget en bevilling til et projekt om børnevacciner.
Tidligere forskning viser, at der er store helbredsmæssige fordele ved at blive vaccineret, men hvilken effekt har vaccinerne og den forskning, der ligger bag dem, i en bredere samfundsmæssig forstand?
Det skal Vive nu undersøge ved at stille skarpt på det danske børnevaccineprogram, blandt andet hvordan det bliver opfattet og anvendt blandt forskellige befolkningsgrupper.
– Vi håber med forskningsprojektet at kunne fastslå, hvor stor en samfundsnytte vaccinationsprogrammer har. Og vi dermed i fremtiden kan designe nogle programmer, som bruger resultaterne fra vaccineforskningen endnu mere effektivt, siger Torben Tranæs.
Forskning i forskningsmidler
Den tredje og sidste bevillingsmodtager er Carter W. Bloch, professor ved Institut for Statskundskab – Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet.
I dette projekt vil man undersøge, hvordan uddelingen af offentlige og private forskningsmidler designes med henblik på at give det størst mulige afkast af ny viden og erkendelser.
– I praksis ved vi meget lidt om, hvilke specifikke styringsinstrumenter inden for forskningsfinansiering, der får størst gennemslagskraft, fortæller Carter W. Bloch.
Han fortsætter;
– I lyset af de betydelige ressourcer, der allokeres til finansiering af forskning, vil en forbedret forståelse af finansieringsmekanismers reelle påvirkning af forskningsaktiviteterne derfor kunne få stor betydning for udbyttet af både offentlige og private investeringer.
De tre projekter danner tilsammen rammen for dette års uddelinger af Novo Nordisk Fondens samfundsøkonomiske program; ”Samfundsøkonomiske effekter af forskning i Danmark”.
– Gennem dette program ønsker vi at skabe mere evidensbaseret viden om de økonomiske effekter af forskning, da dette vil kunne gøre os klogere på, hvordan samfundet bedst får nytte af de forskningsmæssige ressourcer, forklarer Thomas Alslev Christensen, Head of Operations i Novo Nordisk Fonden.
Forsiden lige nu:

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.

Dobbeltblindhed fjerner kønsforskelle
Forsøget med dobbeltblindhed i Villum Experiment fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider.

Nietzsche og Foucault trækker tråde gennem Mikkel Thorups idéhistorie
Idéhistoriker og professor Mikkel Thorup har valgt tre bøger, der har formet ham som forsker. Og de er faktisk alle tre fra hans studietid.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.