Dansk Magisterforening uddeler forskningspris på 50.000 kr.

I dag må være en bedre en af slagsen for henholdsvis Rubina Raja, professor i arkæologi ved Århus Universitet, og Carsten Rahbek, professor i Makroøkologi ved Københavns Universitet.

De kan nemlig glæde sig over at have fået tildelt en forskningspris på 50.000 kr. hver.

Det er Dansk Magisterforening, der for 13. år i træk står bag uddelingen af prisen, og ifølge Camilla Gregersen, formand for DM, er formålet at markere forskningens betydning for vores samfund ved at anerkende fremragende forskningsindsatser.

– Prisen kommer jo ikke til at finansiere et treårigt forskningsforløb, og det er heller ikke meningen med den. Den nødvendige finansiering til forskningen kæmper vi jo for til hverdag. Prisen er derimod en markering af, at forskning er en forudsætning for udvikling af vores samfund, og det skal vi fejre, siger Camilla Gregersen.

– Den skal altså ses som en fejring af vores dygtige forskere i Danmark inden for alle områder – og derfor har vi to priser: en der går til humaniora og samfundsvidenskab og en, der går til naturvidenskab og det tekniske område, fortsætter hun.

Prisen er samtidig forbundet med en særlig status, fordi den i høj grad også skal ses som en kollegial skulderklap, påpeger Camilla Gregersen.

– DM’s pris er speciel, fordi det er forskerne selv og deres kollegaer, der udvælger, hvem der fortjener prisen, hvilket gør, at den er forbundet med en særlig hæder. Den følger et armslængdeprincip, hvor vi reelt ikke har en indflydelse på vinderen, men hvor det er priskomiteen og forskerne, der tager den beslutning, siger hun.

Prismodtager Rubina Raja Professor i klassisk arkæologi, Aarhus Universitet, fotograferet på Moesgaard

Vinderne af forskningsprisen 2019
Prismodtageren af den humanistiske og samfundsvidenskabelige pris er Rubina Raja, arkæolog. Hun forsker primært i mennesker og civilisationers udvikling, hvor hun i mange år har beskæftiget sig med de processer, der leder til, at nogle samfund overlever, mens andre forgår.

Derudover har hun også bidraget til Glypotekets udstilling ”Palmyra”, mens hun står i spidsen for Grundforskningscenteret Urban Network Evolutions (UrbNet).

Hendes mange indsatser gør hende til en værdi modtager af forskningsprisen ifølge priskomiteen, og de fremhæver, at hun blandt andet har produceret fremragende grundforskning, at hun har banet vejen for nye tværfaglige forskningsindsatser, og at hun er kendt som en engageret formidler af sit fag.

Selv er Rubina Raja glad for prisen, og den anerkendelse, der følger med.

– Jeg er stolt af den, fordi der ligger en stor kollegial anerkendelse i prisen. Anerkendelsen gælder både min individuelle forskning, men i ligeså høj grad også den forskning som foregår i det center, jeg leder, og mine forskellige forskergrupper. Så jeg anser prisen som en kollektiv pris, hvor æren i lige så høj grad også går til hele mit forskningsbagland og også min fantastiske centeradministration, siger Rubina Raja.

– Til slut ser jeg også prisen som en der udtrykker, at min tilgang til forskningsledelse og forskningsintegriteten, som skal stå i centrum i ethvert projekt, anerkendes bredt i miljøerne i Danmark, uddyber hun.

Modtageren af den naturvidenskabelige og teknologiske pris er Carsten Rahbek, der forsker i dyrearters udviklingshistorie og biodiversitet i forskellige områder på kloden.

I priskomiteens beskrivelse af, hvorfor prisen i år tilfalder Carsten Rahbek, nævner de, hvordan hans forskning har stor betydning for nutidens klimaforandringer, at han er bredt international anerkendt, og hans engagement i anvendelsen af sine forskningsresultater samt hans fremragende kommunikationsevner.

For Carsten Rahbek selv er prisen et kærkommen indspark i et forskningsmiljø, hvor forskere konsekvent bliver målt og vejet.

– I en verden af forskning hvor vi konstant evalueres og kritiseres, med god grund og som en vigtig del af kvalitetssikring, er det så vigtigt, at vi husker at sætte pris på hinanden. Og det kan man virkelig sige, at denne pris er med til, siger Carsten Rahbek i en pressemeddelelse fra DM.

Prismodtager Carsten Rahbek, professor i Makroøkologi ved KU.

Udvælgelseskriterier
Der uddeles årligt to priser på 50.000 kr. hver. Èn pris går til en forsker inden for samfundsvidenskab og humaniora, mens den anden går til en forsker inden for naturvidenskab og teknologi.

Det er forskerne ude i forskningsmiljøerne selv, der indstiller kandidaterne, som herefter bliver bedømt af en priskomite, der består af en række personer med forskellige faglige baggrunde, herunder blandt andet Anja Andersen, professor ved KU, og Anna Knudsen, tidligere chefredaktør ved Weekendavisen.

At det er forskerne, der er på banen i forbindelse med indstillingen, giver prisen og processen en mere en-til-en tilgang, fortæller Camilla Gregersen.

– Det kommer tættere på, når det er forsker til forsker, og når priskomiteen afspejler fagligheder, der er tæt på forskernes, siger hun.

En præmis, som årets vinder Rubina Raja er enig i.

– Den tager udgangspunkt i stor kollegial en anerkendelse og understreger at man bliver værdsat af sine egne kolleger – magistrene og phderne i Danmark. Den er derfor også et udtryk for, at ens kolleger generelt mener, at man som prismodtager er med til at bære forskningen fremad – både i universitetsverdenen – men også udadtil i kommunikationen med hele samfundet, siger Rubina Raja.

Det primære kriterie for at få tildelt prisen er, at der skal være tale om fremragende forskning, men derudover tæller det også, hvis en forsker har gjort sig bemærket på andre områder.

– Priskomiteen ser på, om de indstillede forskere har formidlet sin forskning til den brede offentlighed og har arbejdet utraditionelt og på tværs af discipliner. Det er også en fordel, men ikke en betingelse, hvis forskningen nytænker et område, siger Camilla Gregersen.