penge & Navne

Danske forskere fik sidste år 4 mia. kr i konkurrenceudsatte midler

EU’s Horizon 2020 er fortsat den største bidragyder af konkurrenceudsatte midler til dansk forskning

Af - 5. september

Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Frie Forskningsfond, Innovationsfonden og EU’s Horizon 2020 udbetalte sammenlagt 4 mia. til danske forskere i 2017.

Tallet dækker over, at Horizon 2020 var den største bidragyder med 1.34 mia. kr., næstflest penge udbetalte Danmarks Innovationsfond, som støttede dansk forskning med 1.25 mia. kr. og Danmarks Frie Forskningsfond tog lige under 1 mia. kr. op af lommen. Grundforskningsfonden støttede i 2017 kun allerede eksisterende projekter og bidrog derfor “kun” med 384 mio. kr.

Til gengæld var Grundforskningsfonden den mest søgte. I kalenderåret 2017 fik fonden ansøgninger for 10.3 mia. kr., hvilket er en smule mere end Horizon 2020, som modtog ansøgninger for 10.1 mia. kr.

Tallene kommer fra en ny statistik fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, med navnet “Tal om Forskning og Innovation 2017”

Her kan man også læse, at danske forskere samlet har skrevet ansøgninger på lige omkring otte gange så mange penge som de modtog. I samlede tal svarer det til at der er blevet søgt om 34 mia. kr. og udbetalt 4 mia. kr. De mange ansøgninger fordeler sig med knap 7500 ansøgninger og hvor lige over 1500 har fået bevilling. Det er rundt regnet hver femte ansøgning. Der er altså flere mindre ansøgninger der har haft succes end i den helt tunge ende.

Det sværeste sted at få penge fra var i 2017 Grundforskningsfonden, som kun har bevilget penge til 6 procent at ansøgerne, mens Innovationsfonden i denne sammenhæng var de mest rundhåndede og sagde ja til 27 procent af de ansøgninger den modtog, svarende til at de kunne udbetale støtte til en femtedel af de søgte midler.

 

 

Tags:

samfund

Professor efterlyser mere selvjustits blandt forskere

I takt med, at forskere er kommet tættere på de penge og personer, der gavmildt giver penge til forskning, er det nødvendigt med større åbenhed og mere selvjustits for at bevare troværdigheden, mener professor emeritus Heine Andersen