Danske Rederier: Maritim forskning bliver forbigået af det offentlige

Få offentlige midler finder vej til den maritime forskning i Danmark.

Det viser en ny og omfattende rapport fra Damvad Analytics, der har kortlagt finansieringen af forskning inden for skibsfart og ’det blå Danmark’ fra 2008 til 2017.

Over den periode modtager maritim forskning i Danmark ca. 1,5 procent af det samlede statslige forskningsbudget.

Det er alt for lidt, mener brancheorganisationen Danske Rederier, der frygter, at det kan få konsekvenser for branchen, hvis regeringen ikke øremærker flere penge til maritim forskning.

– Danmark er i dag verdens 6. største skibsfartsnation, men verden udvikler sig, og der sker meget på shippingområdet, især på miljø-, klima- og den teknologiske del. Derfor er der også behov for en øget forskning og udvikling, så vi kan tiltrække de rette folk og kompetencer og finde løsninger på fremtidens udfordringer, siger fungerende direktør i Danske Rederier, Asbjørn Overgaard Christiansen.

I 2017 blev der investeret godt 2,2 mia. kroner i dansk maritim forskning. Langt størstedelen af pengene kom fra private aktører, og virksomhederne alene investerede 1,87 mia. kroner i maritim forskning, imens der kom 254 mio. kroner fra staten.

Det svarer til, at blot 11 procent af den maritime forskning i Danmark bliver finansieret af det offentlige.

Det bekymrer Danske Rederier, at der ikke er en mere ambitiøs og dedikeret dansk forskningsindsats, herunder flere offentlige midler til maritim forskning, forklarer Asbjørn Overgaard Christiansen, som også pointerer at;

– Vi har ikke nogen maritim sektorforskning i Danmark. Det er universiteterne selv, der fordeler basismidlerne, og det er meget begrænset, hvad vi har af dedikerede maritime forskere.

Ikke nok med privat forskning

Selvom private virksomheder investerer store summer i forskning og udvikling, er der også brug for en stærk offentlig forskningsindsats, hvis Danmark fortsat skal være en af verdens førende søfartsnationer, mener direktøren.

Det skyldes ikke mindst, at dansk søfart skal have nedbragt CO2-udledningen med 50 procent senest i 2050 som følge af den globale klimastrategi for søfarten. Og det kan ikke lade sig gøre med den eksisterende teknologi, forklarer Asbjørn Overgaard Christiansen:

– Man forventer, at den globale søfart vil stige markant og samtidig skal vi reducere CO2-udledningen med 50 procent i absolutte tal siden 2008. Det betyder en langt højere relativ reduktion, og det har vi ikke løsningen på i dag. Kun teoretisk set, men ikke rent praktisk. Det kræver en ambitiøs forsknings- og udviklingsindsats, siger han.

Og selvom det glæder ham, at virksomhederne har et højt investeringsniveau, kan de ikke løfte den nødvendige forskningsindsats alene;

– Der er behov for mere langsigtede løsninger, hvor det ikke handler om, at virksomhedernes bestyrelser ser en klar business case, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

Danmarks styrkepositioner

I sin analyse har Damvad sammenlignet den maritime branche med to af Danmarks forskningsmæssige styrkepositioner: energi- og life science-sektoren.

De tre sektorer har det til fælles, at de generelt betragtes som danske styrkepositioner, idet der både er en høj omsætning og et stort antal beskæftigede. Til gengæld er der stor forskel på omfanget af øremærkede offentlige forskningsbevillinger, viser rapporten, da det maritime område får langt færre offentlige forskningsmidler end energi- og life science-sektoren.

Kilde: Dansk maritim forskning 2008 – 2017, Damvad Analytics

Ikke alene er der færre offentlige investeringer i maritim forskning; kigger man på, hvor meget de tre brancher selv investerer i forskning og udvikling, er det også den maritime branche, der investerer mindst i egen F&U, sammenlignet med energi- og life science-sektoren.

Direktøren for Danske Rederier peger på, at der ofte er en sammenhæng mellem investeringsniveauet i den private- og i den offentlige sektor:

– Når vi øger den offentlige forskning, kommer der også mere privat forskning. Og der er ingen tvivl om, at det ikke kræver meget mere offentlig finansiering at skabe endnu mere privat finansiering, siger han.

Han anerkender samtidig, at den maritime branche også selv kan gøre mere for at tiltrække flere offentlige midler til forskningen.

– Der er helt klart brug for en større indsats fremadrettet. Vi kan godt blive bedre til at bruge de muligheder, der er, for eksempel i EU-systemet. Horizon-programmet og den nye Innovation Fund rummer gode muligheder for danske virksomheder i den maritime branche, siger Asbjørn Overgaard Christiansen.

REGERINGEN STYRKER MARITIM FORSKNING MED EN HALV MILLIARD