301 forskningsprojekter er blevet vurderet til at være så originale og banebrydende, at de nu modtager Det Europæiske Forskningsråds (ERC) “Consolidator Grants”.
De flere hundrede projekter modtager i alt mere end 4,5 mia. kr. – og her går 135 mio. kr. af dem altså til ni topforskere i Danmark.
Forskerne kommer fra henholdsvis Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, og de modtager op mod 15 mio. kr. hver over en femårig periode.
Det giver dem mulighed for at bygge et team op og skabe tid og frihed til at forfølge deres banebrydende idéer, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Bevillingerne er målrettet forskere, som har 7-12 års forskningserfaring efter deres ph.d.
Digitale kommunikationsformer og demokrati
Fem af de ni bevillingsmodtagere kommer fra Københavns Universitet.
Det drejer sig om topforskerne Gunvor Simonsen, Simon Bekker-Jensen, Thomas Sand Jespersen, Gemma Solomon og Anne Rasmussen.
Sidstnævnte, professor i statskundskab Anne Rasmussen, skal undersøge, hvordan interesseorganisationernes brug af digitale kommunikationsformer, som f.eks. tweets, YouTube-videoer, facebook-posts og e-mails, ændrer politiske diskussioner og påvirker demokratiet i otte lande, skriver KU.dk.
Det drejer sig om Australien, Chile, Danmark, Indien, Holland, Spanien, Storbritannien og USA.
Hun er den første kvinde inden for statskundskab i Danmark til at modtage denne bevilling fra ERC, som hun skal bruge til sit forskningsprojekt “Advodid”.
– Det er mit håb, at de store datasæt, som Advodid-projektet producerer, vil hjælpe os forstå, hvordan moderne former for interessevaretagelse påvirker både vælgerne, politikerne og hele det demokratiske system. Om det f.eks. øger den demokratiske ‘sundhed’, fordi forskellige politiske interesser og agendaer i højere grad får lige chancer for at få opmærksomhed, eller om det faktisk er det modsatte, der sker, siger Anne Rasmussen til KU.dk.
Anne Rasmussen har fået en bevilling på 15 mio. kr.
Åreforkalkning, molekyler og politiske holdninger
Tre topforskere fra Aarhus Universitet har også fået en “Consolidator Grant” hver, hvor de alle tre har modtaget det maksimale beløb på 15 mio. kr., skriver AU.dk.
Det drejer sig bl.a. om professor Jacob Fog Bentzon fra Institut for Klinisk Medicin, der skal forske om åreforkalkning, der er en af de hyppigste dødsårsager i verden.
Fra Institut for Statskundskab finder vi professor Rune Slothuus, der skal undersøge, om de politiske partier kan hjælpe borgerne til at danne politiske holdninger på et mere oplyst grundlag.
Sidst har vi lektor Thomas Poulsen fra Institut for Kemi, der skal undersøge en klasse af naturligt forekommende molekyler kaldet polyether ionoforer til sit projekt “Recypion”.
Optiske kvantecomputere
Sidste bevillingsmodtager er lektor Niels Gregersen fra Danmarks Tekniske Universitet, der også modtager det maksimale beløb på 15 mio. kr.
Han skal udvikle en prototype-lyskilde til optiske kvantecomputere i sit forskningsprojekt “Unity”, der skal øge kvantecomputeres kraft i retning mod for eksempel at kunne analysere molekylesammensætningen i nye lægemidler.
– Når man udvikler et nyt lægemiddel i dag, så blander man groft sagt nogle ting sammen, som man ikke rigtig ved, hvordan virker. Man har selvfølgelig en formodning, men for at finde ud af, hvordan patienten reagerer, så skal man gennem 10-15 års trial and error-studier. Og det koster kassen, siger Niels Gregersen til DTU.dk, og fortsætter:
– Hvis man i stedet kunne regne på, hvordan de enkelte molekyler for eksempel reagerer med cellerne i kroppen, så ville man ikke behøve at have så lang en udviklingsproces. Problemet er, at klassiske computere – uanset størrelsen – i kraft af deres opbygning ikke er velegnede til at løse sådanne kvantemekaniske beregninger. Det ville tage flere tusind år.
