penge & Navne

Dansker er én af verdens mest lovende kvindelige forskere

Den 33-årige nano-forsker, Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen, modtager den internationale talentpris ”International Rising Talent” i Paris

Af - 11. marts 2019

– Jeg er glad og meget stolt over prisen. Det er en stor opmuntring i min hverdag som forsker.

Sådan lyder det fra den 33-årige kemiker og nano-forsker på Københavns Universitet, Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Hun er blandt de 15 yngre kvindelige forskere indenfor naturvidenskab, som modtager den internationale talentpris ”International Rising Talent”.

Prisen uddeles i fællesskab af UNESCO, FN’s organ for blandt andet forskning, kultur og verdensarv, og den franske kosmetik-koncern L’Oréal. Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen får overrakt prisen på 15.000 euro, svarende til knap 112.000 kroner, den 14. marts i UNESCOs hovedkvarter i Paris.

Dommerkomiteen har udvalgt de 15 prismodtagere blandt deltagere fra 117 forskellige lande, som i forvejen er blevet tildelt prisen på nationalt plan. Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen modtog den nationale danske pris i 2017, og er altså nu blevet udnævnt til kvindelig forskertalent på internationalt topplan.

Den 33-årige adjunkt beskæftiger sig med materialekemi, og arbejder indenfor konceptet ”Materials by Design”. Et område, som har stor betydning for udviklingen af nye teknologier og produkter til vores moderne samfund.

Ved at forstå sammenhængen mellem atomar struktur og materialeegenskaber, kan kemikere designe og skræddersy nye materialer med de egenskaber, der skal bruges i for eksempel energimaterialer til batterier.

– Min forskning er grundforskning. I min gruppe studerer vi de helt basale processer, der sker, når materialer dannes. Og vores mål er at opnå en ny forståelse for atomar struktur i nanomaterialer. Denne slags forskning kan lægge grunden til udvikling af nye materialer, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen og fortsætter;

– Selvom vi absolut er på grundforskningssiden, er noget af det, jeg godt kan lide ved materialeforskning, at der altid er en klar forbindelse til anvendt forskning og teknologiudvikling, selv om vejen kan være lang.

Fra kunsthistorie til kemi

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen ville som ung læse kunsthistorie eller spille klassisk musik. I stedet blev det kemien og arbejdet med atomare strukturer og nanomaterialer, der vandt.

Men ifølge kemikeren er der ikke den store forskel på kunst og naturvidenskab. Også indenfor naturvidenskaben er der brug for at tænke i nye og anderledes baner. Specielt hvis vi skal løse de store problemer, som vi står over for i forbindelse med klimaforandringerne og behovet for grøn energi som afløser for de forurenende fossile brændstoffer, mener Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

– At være naturvidenskabelig forsker og få en dyb indsigt i verden, kræver, at man tænker logisk, men også kreativt. Vi skal altid tænke over, hvordan vi kan se verden fra nye vinkler. På den måde ser jeg ikke den store forskel på kunst og naturvidenskab, hvad angår at tænke nyt og anderledes, fortæller forskertalentet.

Som helt ung havde hun mange planer om, hvad hun en dag ville være – lige fra at læse kunsthistorie til at spille klassisk musik.

– Men takket være dygtige kemi- og fysiklærere i folkeskolen og på Rosborg Gymnasium i Vejle fik jeg den helt store interesse for kemi og naturvidenskab generelt. Kemi bliver, heldigvis, ved med at fascinere mig. Ved at forstå verden på et atomart plan kan vi designe nye molekyler og materialer, der kan være med til at løse nogle af de udfordringer, som verden står overfor, siger Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen.

Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen er i forvejen støttet med store million-bevillinger fra bl.a. Villum Fonden (Villum Young Investigator) og ERC-midler fra EU gennem et ERC Starting Grant. Kirsten Marie Ørnsbjerg Jensen er uddannet på Aarhus Universitet og har siden forsket på Columbia University i New York, inden hun i 2015 blev ansat på Københavns Universitet.

samfund

EU annoncerer de første “Europæiske Universiteter”

Københavns Universitet og Aalborg Universitet bliver en del af de 17 nye Europæiske Universiteter, som EU-Kommissionen har taget initiativ til. Det nye EU-samarbejde skal styrke forskning og uddannelse i Europa på tværs af uddannelsesinstitutioner