penge & Navne

DFF har fundet de første Lehmann-forskere blandt årets Sapere Aude-modtagere

Danmarks Frie Forskningsfond udpeger 36 nye Sapere Aude Forskningsledere. Fem forskere modtager en ekstra pose penge fra det nye og omdiskuterede Inge Lehmann-program.

Af - 23. november 2020

David Dreyer Lassen, formanden for Danmarks Frie Forskningsfond. Foto: DFF

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har fundet årets modtagere af det eftertragtede program Sapere Aude:Forskningsledere. I år har fonden uddelt 220 mio. til 36 yngre forskertalenter, der nu skal stå i spidsen for egen forskningsgruppe og lave forskning på et højt internationalt niveau.  

– Sapere Aude giver unge, talentfulde forskere mulighed for at forske i det, de brænder for. Det giver et stærkt forskningsberedskab med forskningsledere, der både kan tænke nyt og organisere produktion af ny viden – og det er den rigtige vej at gå i en tid, hvor det bliver tydeligt, at det er forskning, der skal være med til at give svarene på udfordringer som for eksempel en global pandemi og den grønne omstilling, men også på de udfordringer i fremtiden, som vi ikke kender endnu, siger bestyrelsesformand for DFF, David Dreyer Lassen. 

Læs mere om de 36 nye forskningsledere her.

DFF har samtidig uddelt de første Inge Lehmann-bevillinger. Programmet, der har til formål at styrke talentudviklingen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne, er en del af sidste års politiske aftale om fordeling af forskningsreserven. I år er der afsat 20 millioner til programmet. 

Lehmann-bevillingerne uddeles som en ekstra bevilling til fem kvindelige forskere, der er blandt årets modtagere af Sapere Aude. Dermed gives Inge Lehmann-bevillingen til forskere, som har “et helt særligt potentiale for forskning og forskningsledelse på allerhøjeste internationale niveau”, ifølge DFF. 

MODTAGERNE AF INGE LEHMANN ER:
Katja Brøgger, lektor i uddannelsespolitik- og styring, Aarhus Universitet
Liselotte Jauffred, lektor, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Carina Risvig Hamer, professor mso, Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Lykke Sylow Hansen, ph.d., Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
Pinar Tozun, lektor, IT-Universitetet

Få mandlige ansøgere til Lehmann
Inge Lehmann-programmet er åbent for alle fagområder, og for både mænd og kvinder, men på grund af en dispensation fra ligestillingsloven, “skal Danmarks Frie Forskningsfond som udgangspunkt vælge kvindelige ansøgere over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere”, ifølge den politiske aftale.

I år er ingen af de mandlige ansøgere sluppet igennem nåleøjet, og selvom den politiske intention også er, at programmet skal fremme kvindelige forskere har fonden ikke følt et politisk pres for kun at tilgodese kvindelige forskere, fortæller David Dreyer Lassen. 

– Der er væsentligt færre mandlige forskere, der har søgt en bevilling. Samtidig har der været meget debat om programmet, og der er også en klar politisk hensigt med det. Derfor har nogle mænd måske valgt ikke at søge, hvis man vurderer, at sandsynligheden for at få en bevilling er meget lav, forklarer han. 

Læs også: Juraprofessor: Nyt DFF-program er i strid med loven.

I alt har har fonden modtaget 76 ansøgninger til Inge Lehmann-programmet, hvoraf 13 ansøgere er mandlige forskere. Men da ansøgere i forvejen skal være blandt årets Sapere Aude-modtagere, har det indsnævret puljen af mulige Lehmann-modtagere. I år var der én enkelt af de mandlige Sapere Aude-modtagere, der desuden havde søgt om en Inge Lehmann-bevilling, oplyser DFF. 

Det er fonden selv, der har besluttet, at Inge Lehmann-programmet skal uddeles som en ekstra bevilling til en håndfuld af årets Sapere Aude-modtagere.

– Det er for det første fordi, det er en pulje på 20 millioner til programmet. Selvom det er mange penge, er det ikke nok til, at vi kan slå dem op som et separat virkemiddel. For mange forskere ville spilde deres tid med at søge, når chancen for at få en bevilling er så lille, siger David Dreyer Lassen og henviser til, at succesraten for programmet er under 7 procent. 

– Vi vil gerne uddele pengene på en måde, som giver mest mulig mening, og ideelt set var Sapere Aude-bevillingerne noget større. Mange har brug for penge til deres forskning, så i DFF forsøger vi hele tiden at finde den rette balance mellem, hvor mange bevillinger, vi uddeler, og størrelsen på dem. Med Inge Lehmann-programmet kunne vi løfte nogle af Sapere Aude-bevillingerne. 

Sandsynligheden for at modtage en Sapere Aude-bevilling er dog helt uafhængig af Inge Lehmann-programmet, understreger David Dreyer Lassen. 

Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen glæder sig over, at der har været stor søgning og interesse for Inge Lehmann-programmet blandt forskerne, og at der nu er fem dygtige forskningsledere, der får et boost til deres forskningskarriere, udtaler hun.

– Dansk forskning har brug for både mandlige og kvindelige forskertalenter, og vi risikerer at gå glip af en stor talentmasse, hvis vi ikke får begge køn med. Inge Lehmann-programmet er et skridt i retning af at sikre den balance. Derfor er jeg også glad for, at programmet mere end femdobles med næste års finanslov, siger ministeren.  

I år blev et politisk flertal af partierne enige om at femdoble Inge Lehmann-programmet, så DFF til næste år skal uddele 110 millioner. Derfor bliver bevillingerne sandsynligvis også uddelt på en anden måde i 2021, fortæller bestyrelsesformanden.

Størst succesrate for kvindelige forskere
Der har igen i år været mange flere ansøgere til de eftertragtede Sapere Aude-midler, end der er bevillinger. 391 forskere gjorde forsøget, heriblandt 129 kvindelige ansøgere og 262 mandlige. Med henholdsvis 15 og 21 bevillingsmodtagere, giver det en succesrate på 11,6 procent for kvinder og 8 procent for mænd. 

– Der er en hård selektionsproces i forskningsrådene, som bedømmer ansøgninger. I år var succesraten lidt højere for kvinder, siger David Dreyer Lassen. 

For at kunne stå med en Sapere Aude Forskningsleder-bevilling har kandidaterne været igennem en hård udvælgelse, der består af to bedømmelsesrunder i fondens faglige forskningsråd, en individuel fagfællebedømmelse hos internationale eksperter og til sidst et tværrådsligt interview.

Sapere Aude-bevillingerne spænder over hele det videnskabelige spektrum, og det afspejler sig i både bredden og den høje kvalitet i projekterne, oplyser fonden. 

Blandt modtagerne finder man blandt andet Henrik Roager, som med projektet ’Diet-derived microbial metabolites to modulate gut motility in infants’ undersøger 125 danske børn fra fødsel til 1 års-alderen. Projektet vil se på samspillet mellem kosten, tarmbakterier og tarmens peristaltik for at kunne afhjælpe forstoppelse, diarre og kolik. 

– Hvis vi forstår, hvordan tarmbakterier i spædbørn påvirker tarmens peristaltik, vil vi med denne viden på sigt kunne udvikle nye probiotika og fødevarer, som kan afhjælpe mavesmerter i spædbørn, fortæller Henrik Roager, der er adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Også på Aarhus Universitet går talentfulde forskere i gang med arbejdet med en Sapere Aude-bevilling i ryggen; Katja Brøgger, der også modtager en Lehmann-bevilling, vil undersøge opkomsten og effekterne af det, hun kalder ’ny-nationalismen’ på det universitetspolitiske område. 

I de seneste år man set en opblomstring af nye former for nationalisme, der ønsker at tilbageerobre uddannelse som et nationalt, ’etnisk-territorielt’ domæne. Men en sådan tilbageerobring kan lede til et sammenbrud af både studentermobiliteten og arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor påvirke mange mennesker. Hun uddyber om projektet ‘Asserting the Nation: Comparative studies on the rise of neo-nationalism in higher education. The case of continental Europe’:

– Ny-nationalismen er kendetegnet ved, at den udpeger to slags ’fjender’, nemlig dem ’over os’ som f.eks. EU og dem ’under os’ som f.eks. udenlandske studerende. Ved at sammenligne, hvordan ny-nationalismen har påvirket universitetspolitikken i henholdsvis Polen, Frankrig og Danmark, kan vi bedre vurdere, om og hvordan ny-nationalismen kan risikere at underminere det europæiske samarbejde.

Om Sapere Aude
Sapere Aude: DFF-Forskningsleder giver excellente, yngre forskere, dvs. forskere, der har præsteret forskning i toppen inden for deres felt, mulighed for at udvikle og styrke egne forskningsidéer og starte egne forskergrupper.

Virkemidlet skal desuden fremme mobilitet internationalt og nationalt mellem forskningsmiljøer og styrke karriere, herunder give de dygtigste talenter mulighed for at sætte et team af forskere og gennemføre forskning på højt internationalt niveau.

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 391 ansøgninger og uddelt 35 bevillinger svarende til en succesrate på 9 %.

En tværfaglig formandsgruppe med repræsentanter fra alle fondens fem forskningsråd har foretaget den endelige bedømmelse af de 35 Sapere Aude-modtagere.

Danmarks Frie Forskningsfond har udbudt virkemidlet siden 2010 med en finansiering af 292 yngre forskningsledere til dato, hvoraf flere har indledt en karriere som ledere af større centerbevillinger.

Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond.