Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Penge & navne

ERC ville af med Ferrari – men så gik ERC-formanden selv

Et enigt ERC havde allerede mistet tilliden til formanden, før han forlod posten.

Der har i løbet af påsken udspillet sig lidt af et drama i EU’s forskningsmæssige højborg, Det Europæiske Forskningsråd (ERC). 

Formanden for ERC, den italiensk-amerikanske topforsker Mauro Ferrari, valgte onsdag den 7. april at trække sig øjeblikkeligt efter blot tre måneder på posten. 

Mauro Ferrari, der var valgt til at stå i spidsen for ERC over en fireårig periode, har over for mediet Financial Times forklaret sit valg om at forlade rådet i utide med, at han er “ekstremt skuffet over den europæiske reaktion på Covid-19”. 

Baggrunden for Ferraris skuffelse, og dermed hans fratrædelse, er grundlæggende uenigheder mellem ham og resten af forskningsrådet omkring, hvilken rolle ERC skal spille under en pandemi som den, der udspiller sig for øjeblikket, ifølge Ferrari. 

I en meget følelsesladet udtalelse beskriver Mauro Ferrari, hvordan han har argumenteret for, at ERC burde etablere et virkemiddel, der specifikt har til formål at bekæmpe Covid-19. Forslaget blev dog enstemmigt afvist af ERC’s ledelse “uden overhovedet at overveje”, hvordan det skulle se ud, ifølge Ferrari. 

Top-down vs. buttom-up
Det Europæiske Forskningsråd er et delprogram i Horizon 2020, som er EU’s rammeprogram for forskning og innovation, og blev etableret i 2007 af Europa-Kommissionen med det formål at uddele forskningsbevillinger, der støtter forskernes egne ideer og uden at der skal tages hensyn til politiske dagsordener, ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet. 

Den type forskning kaldes også for buttom-up, fordi ideerne så at sige “kommer nedefra”, altså fra forskerne selv, og uden at skulle høre under et overliggende emne at have et specifikt mål for øje. Og heri ligger kernen i uenighederne mellem Ferrari og resten af Det Videnskabelige Råd, der leder ERC’s arbejde. 

Imens Ferrari mener, at ERC under Covid-19-pandemien burde se bort fra kravet om, at rådet udelukkende støtter forskernes egne, excellente ideer, holder Det Videnskabelige Råd fast i, at det ikke er inden for ERC’s rammer at definere specifikke forskningsområder, der kan søges penge til – også kaldet for top-down-forskning.

Mauro Ferrari
Professor Mauro Ferrari er nanoforsker og blandt de førende forskere inden for feltet nanomedicin.
Født i Italien og uddannet fra bl.a. Berkeley Universitet i Californien, USA.
Stod i spidsen for Houston Methodist Research Institute i Houston, Texas fra 2010 til 2019.
Formand for Det Europæiske Forskningsråd fra 1. januar 2020 til 7. april 2020. 

I sin to sider lange afskedsbegæring anerkender Ferrari, at Europa-Kommissionen allerede har bevilget penge til top-down-forskning i Covid-19 via andre værktøjer end ERC. Men disse er, ifølge Ferrari, både ukoordineret og har kun begrænset mulighed for opnå videnskabelige gennembrud, skriver han. 

“Jeg havde troet, at i en tid som denne skulle de allerbedste gribe til våben og gå til grænsen, og gå i forreste række for at bekæmpe denne frygtelige fjende”, skriver Mauro Ferrari, der heller ikke mener, at tiden er til at bekymre sig om skelnen mellem buttom-up og top-dowm-forskning.

“Så jeg var tydeligt skuffet og dybt foruroliget over denne enstemmige afvisning”, konstaterer han. 

ERC havde allerede mistet tilliden
Til sidst blev uenighederne mellem Mauro Ferrari og ERC’s øvrige ledelse tilsyneladende så store, at Ferrari den 7. april meddelte formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, at han fratræder sin stilling. 

Spørgsmålet er dog, om det var uenighederne, der fik Ferrari til at trække sig – eller om han snarere greb en mulighed for udadtil at være den, der forlod ERC og ikke omvendt.

I et døgns tid så det ud til, at Ferraris smækkede dør og vrede afsked med Det Europæiske Forskningsråd ville stå tilbage som den eneste side af sagen. Men i en officiel udtalelse fra den 8. april lægger ERC’s Videnskabelige Råd “fakta på bordet”, lyder det. 

Af den fremgår det, at allerede fredag den 27. marts havde samtlige 19 medlemmer af Det Videnskabelige Råd “individuelt og enstemmigt anmodet Mauro Ferrari om at fratræde sin stilling som formand for ERC”. 

Mauro Ferrari havde med andre ord allerede mistet opbakning fra Rådet, da han sendte sin opsigelse til Ursula von der Leyen.

Derfor mener ERC, at Ferraris egen forklaring på sit pludselige exit står i modsætning til det faktuelle forløb, og at Ferrari “i bedste fald er sparsommelig med sandheden”, skriver Rådet. 

Med hvad er så grunden til, at Det Videnskabelige Råd i løbet af blot tre måneder – og uden undtagelser – kunne miste tilliden til deres formand? Det forklarer Rådet også i udtalelsen. 

Den første begrundelse er i tråd med de aktuelle uenigheder omkring ERC’s rolle under Covid-19-pandemien, nemlig at Ferrari har “udvist en total mangel på forståelse for ERCs’ formål”, der netop er at støtte banebrydende forskning. 

“Han forstod ikke ERC’s kontekst som en del af EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon 2020”, skriver Rådet om Ferrari. 

Samtidig beskyldes Ferrari for at være en fraværende formand, der blandt andet er udeblevet fra vigtige møder i ERC, har tilbragt “omfattende tid” i USA, hvor han stadig bedriver forskning, og for ikke at have forsvaret ERC, selvom han var repræsentant for samme. 

Omvendt har han udnyttet sin position i ERC til at fremme sin egen dagsorden i Europa-Kommissionen, uden at tage sine kollegaer med på råd, lyder den tredje begrundelse. 

Endeligt har Ferrari været involveret i flere eksterne samarbejder, både akademiske og kommercielle, som har fjernet tid og fokus fra hans arbejde som formand for ERC, mener Det Videnskabelige Råd. 

Over for mediet Science Business har en tidligere formand for ERC (2010-2013), Helga Nowotny, kaldt hele forløbet omkring Ferraris exit for “tragisk”:

“Han troede, at hans rolle var som at lede en bestyrelse. Han ønskede at tilføje noget af USA’s iværksætterånd, men han forstod ikke, hvad EU og ERC handler om”, siger den tidligere ERC-formand til mediet.

I udtalelsen fra Det Videnskabelige Råd kommenterer medlemmerne desuden på Mauro Ferraries anklager om, at ERC ikke i tilstrækkelig grad har ydet støtte til forskning i Covid-19.

Mere end 50 ERC-projekter, der tilsammen har modtaget 100 mio. euro, har fokus på Covid-19-pandemien inden for en række af felter og områder – lige fra epidemiologi, virologi, og immunologi til nye diagnostiske værktøjer og behandlinger, befolkningens sundhed, medicinsk udstyr, kunstig intelligens, samfundsadfærd og krisehåndtering, oplyser ERC. 

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.