Imens politikere og erhvervsorganisationer forsøger at holde hånden under danske virksomheder med akutte hjælpepakker her og nu, er der også spørgsmålet om, hvordan det private erhvervsliv skal klare sig igennem en økonomisk krise på længere sigt?
Erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv mener begge, at politikerne hurtigst muligt skal hæve virksomhedernes fradrag for forskning og udvikling, det såkaldte F&U-fradrag. Det skriver Børsen.
I stedet for de nuværende 102 procent, bør fradraget hæves til 130 procent, lyder forslaget.
– Evnen til at forske, udvikle og hitte på nye produkter er fuldstændig afgørende for den danske samfundsøkonomi. Og den evne kræver simpelthen et boost, siger DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen til Børsen.
Også Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, mener at et højere fradrag vil hjælpe virksomheder på længere sigt:
– Den måde, vi sikrer, at vi også har et stærkt erhvervsliv i 2021, – 22, -23 og frem, er mere forskning og udvikling, siger Brian Mikkelsen.
Læs også: Forskning og uddannelse står øverst på erhvervslivets ønsker til regeringen.
Små- og mellemstore virksomheder
De to direktører møder desuden opbakning fra fagforbundet Dansk Metal og forbundsformand Claus Jensen der mener, at det er nødvendigt at sætte skub i virksomhedernes forskning og udvikling allerede nu.
Hvis vi investerer i at gøre os klogere og udvikle nye produkter, kan vi komme stærkt igen på et senere tidspunktet, forklarer han til Børsen. Da de små- og mellemstore virksomheder bruger færre penge på forskning, ville det især give mening at målrette fradraget til disse virksomheder, tilføjer Claus Jensen.
Læs også: Flere danske virksomheder er blandt de mest forskningstunge.
En opgørelse fra interesseorganisationen Lederne viser, at flere store, danske virksomheder, er blandt de mest forskningstunge.
Især er medicinalindustrien godt repræsenteret på listen, men det “vidner mest af alt om, at det går virkelig godt for blandt andet Novo Nordisk”, forklarer Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne.
Derfor så man gerne at flere brancher kom med på forskningsvognen:
– Det kan man politisk understøtte ved for eksempel at øge fradraget for forskning og udvikling – som Socialdemokratiet lovede før valget – og ved at styrke især de små og mellemstore virksomheders samarbejde med universiteterne, tilføjer cheføkonomen.
Forud for det seneste folketingsvalg i juni 2019, talte Science Report med den daværende forskningsordfører fra Socialdemokratiet, Mette Reissmann. Dengang sagde hun om den Socialdemokratiske politik på området:
– Vi vil have antallet af innovationsaktive virksomheder op, og det vil vi gøre ved at give et fradrag på 130 procent til de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Det ved vi, at SMV’erne (små- og mellemstore virksomheder, red.) vil tage imod med kyshånd – og det vil de store virksomheder også, lød det sidste år fra Mette Reissmann.
Før corona-pandemien foreslog også regeringens støtteparti, Radikale Venstre at forhøje fradraget til 114 procent i 2020 og videre op til 120 procent i 2026.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.






























