Hvad er den vigtigste prioritet for den nye regering?
Det spørgsmål har konsulenthuset PwC stillet 400 danske erhvervsledere. Og deres svar peger klart og tydeligt på forskning og uddannelse som en absolut topprioritet.
Ud af de tre vigtigste emner, der optager erhvervslivet, er det at “sikre relevans og kvalitet i uddannelser og forskning”, der bør være regeringens førsteprioritet de næste to til fire år, viser målingen.
Uddannelse og forskning er dermed en højere prioritet, end at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft, for det danske erhvervsliv. Og det overrasker Dansk Erhverv:
– Adgang til kvalificeret arbejdskraft har været den helt store udfordring i tidligere undersøgelser. Uddannelse og forskning har også ligget højt, men at det nu ligefrem er højere end arbejdskraft, det overrasker mig en smule, siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, som tilføjer;
– Her skal man dog huske på, at når virksomhederne ønsker kvalitet i uddannelserne, er det fordi, de er interesseret i kvalificeret arbejdskraft. Det handler ikke om uddannelsespolitik.
Klima og STEM-uddannelser
Én af de danske virksomheder, der mener, at forskning og uddannelse bør være topprioritet for regeringen, er biotech-virksomheden Novozymes.
Om det siger Claus Crone Fuglsang, forskningschef i Novozymes:
– Regeringen har lige annonceret, at den stopper omprioriterings-bidraget og afsætter op mod en milliard kroner mere til forskning og uddannelse. Dét er både vigtigt og fornuftigt. Viden og uddannelse er det vigtigste råstof, vi har i dette land. Når pengene så skal udmøntes, bør klima-området og STEM-uddannelserne (science, technology, engineering og math) få en høj prioritet.
Det er der to grunde til, uddyber han:
– Dels er det de naturvidenskabelige og faglige uddannelser, der kan udvikle løsninger på klimaforandringerne. Samtidig viser nye tal fra IDA og Engineer the Future, at vi i Danmark kommer til at mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 og 19.000 it-specialister i 2030.
Derfor er uddannelse og forskning to områder, det er vigtigt at have fokus på, mener forskningschefen:
– Investeringer i klima-løsninger skylder vi vores børn og deres fremtid, og det er samtidig en mulighed for grøn vækst i Danmark og i forbindelse med eksport. Kandidater fra STEM-uddannelserne yder et stort bidrag til vækst, og derfor det er alvorligt for velfærden i det danske samfund, hvis vi ikke investerer mere i få flere kandidater ind på de naturvidenskabelige uddannelser, siger Claus Crone Fuglsang.
Digital- og grøn omstilling
PwC’s måling er den seneste til at slå fast, at uddannelse og forskning er blevet topprioritet i det danske erhvervsliv.
I foråret, før det seneste valg var afholdt, svarede 7 ud af 10 topchefer fra landets største virksomheder, at investeringer i forskning og uddannelse står – ikke bare højt, men – allerøverst på listen over ønsker til den nye regering.
450 TOPCHEFERS HØJESTE VALGØNSKE: INVESTER I FORSKNING
– De danske virksomheder ved godt, at vi står i en brydningstid, hvor ny viden bliver afgørende. Der er nogle store globale udfordringer, som vi ikke har alle svarene på. Derfor bliver der brug for uddannelse og forskning. Vi lever i en del af verden, hvor lønningerne er høje, så vi skal også være mere produktive og veluddannede, lyder forklaringen fra Mads Eriksen, Dansk Erhverv.
Han mener, at det især er to emner, der fylder meget for erhvervslivet: digital- og grøn omstilling.
– Det er der, hvor vi kan sige, at der virkelig er brug for ny viden. Vi kan ikke nå målet om 70 procents CO2-reduktion uden forskning, og hvis vi kan vise vejen, ligger der en kæmpe eksport i dét for danske virksomheder. I dag er vi for eksempel rigtig stærke på vindmøller – nu skal vi igang med en masse nye områder, siger han og fortsætter;
– Forskning er også nøglen, hvis vi skal nå i mål med den digitale omstilling. Det kræver nogle andre investeringer end dem, vi ser i dag. Den grønne omstilling fylder meget for den nye regering, men den digitale omstilling er også et kæmpe issue for virksomhederne. Det er vigtigt, at den ikke bliver glemt.
Læser du PwC’s måling som, at det også er flere offentlige investeringer i forskning og uddannelse, virksomhederne efterspørger?
– Man kan sige, at med den måde, vi har indrettet vores forskningssystem på, ligger offentlig forskning højt på prioriteringslisten. Den offentlige forskning er for eksempel hele grundlaget for life science-industrien. Så den vekselvirkning mellem offentlig forskning og det private erhvervsliv, er danske virksomheder meget opmærksomme på, lyder det fra Mads Eriksen.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.