Flere af de store danske virksomheder er blandt de mest forskningstunge i verden.
Det viser EU-Kommissionens årlige opgørelse af virksomheders investeringer i forskning og udvikling, skriver Lederne.
Her ligger 30 danske virksomheder i top-2.500, som dækker verdens 2.500 største virksomheder fordelt på 44 lande. Opgørelsen dækker ca. 90 pct. af erhvervenes investeringer i forskning og udvikling på verdensplan.
På den tilsvarende liste over de 1.000 mest forskningstunge virksomheder i EU indgår 44 danske virksomhed – mod 42 året før. Til sammenligning er 78 svenske virksomheder på listen.
Udviklingen vækker glæde hos Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne:
– Det er meget positivt, at danske virksomheder er så godt repræsenteret. For forskning og udvikling skaber nye idéer, så vi også har noget af leve af om 10 år. Men listen vidner samtidig om, at der et potentiale for mere, når vi for eksempel sammenligner med Sverige.
De 44 virksomheder investerede tilsammen for knap 45 mia. kr. i forskning og udvikling i 2018. Det er en stigning på knap 14 pct. i forhold til året før.
Dansk medicinalindustri i top
Det er især den danske medicinalindustri, der investerer meget i forskning og udvikling.
I 2018 udgjorde deres investeringer 57 pct. af de samlede danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling, følge EU’s opgørelse.
Det er markant mere end på verdensplan, hvor medicinalindustrien står for ca. 19 pct. af investeringerne i forskning og udvikling.
Særligt Novo Nordisk trækker langt størstedelen af medicinalindustriens investeringer i forskning og udvikling med en andel på over 50 pct. i det senere år.
Til sammenligning stod den næststørste danske medicinalvirksomhed på listen for ca. 12 pct. af medicinalindustriens investeringer i forskning og udvikling i 2018.
Højere forskningsfradrag
Hos Lederne så man gerne, at flere brancher kom med på forskningsvognen, og cheføkonomen peger på flere politiske tiltag, som kan gøres.
– At medicinalsektoren er så godt repræsenteret vidner mest af alt om, at det går virkelig godt for blandt andet Novo Nordisk. Vi vil dog gerne styrke forskningen i andre brancher, blandt andet inden for grøn omstilling, siger Niklas Praefke.
– Det kan man politisk understøtte ved for eksempel at øge fradraget for forskning og udvikling – som Socialdemokratiet lovede før valget – og ved at styrke især de små og mellemstore virksomheders samarbejde med universiteterne, tilføjer cheføkonomen.
Forud for det seneste folketingsvalg i juni 2019, talte Science Report med den daværende forskningsordfører fra Socialdemokratiet, Mette Reissmann. Dengang sagde hun om den Socialdemokratiske politik på området:
– Vi vil have antallet af innovationsaktive virksomheder op, og det vil vi gøre ved at give et fradrag på 130 procent til de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Det ved vi, at SMV’erne (små- og mellemstore virksomheder, red.) vil tage imod med kyshånd – og det vil de store virksomheder også, lød det sidste år fra Mette Reissmann.
Regeringens støtteparti, Radikale Venstre, har foreslået at forhøje fradraget til 114 procent i 2020 og videre op til 120 procent i 2026.
Før valget lød det også fra Alternativet, at partiet vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og innovation ved at hæve forskningsfradraget fra de nuværende 110 procent til 120 frem mod 2025.
Læs også: Små virksomheder investerer ikke i forskning og udvikling.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.