Flere af de store danske virksomheder er blandt de mest forskningstunge i verden.
Det viser EU-Kommissionens årlige opgørelse af virksomheders investeringer i forskning og udvikling, skriver Lederne.
Her ligger 30 danske virksomheder i top-2.500, som dækker verdens 2.500 største virksomheder fordelt på 44 lande. Opgørelsen dækker ca. 90 pct. af erhvervenes investeringer i forskning og udvikling på verdensplan.
På den tilsvarende liste over de 1.000 mest forskningstunge virksomheder i EU indgår 44 danske virksomhed – mod 42 året før. Til sammenligning er 78 svenske virksomheder på listen.
Udviklingen vækker glæde hos Niklas Praefke, der er cheføkonom hos Lederne:
– Det er meget positivt, at danske virksomheder er så godt repræsenteret. For forskning og udvikling skaber nye idéer, så vi også har noget af leve af om 10 år. Men listen vidner samtidig om, at der et potentiale for mere, når vi for eksempel sammenligner med Sverige.
De 44 virksomheder investerede tilsammen for knap 45 mia. kr. i forskning og udvikling i 2018. Det er en stigning på knap 14 pct. i forhold til året før.
Dansk medicinalindustri i top
Det er især den danske medicinalindustri, der investerer meget i forskning og udvikling.
I 2018 udgjorde deres investeringer 57 pct. af de samlede danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling, følge EU’s opgørelse.
Det er markant mere end på verdensplan, hvor medicinalindustrien står for ca. 19 pct. af investeringerne i forskning og udvikling.
Særligt Novo Nordisk trækker langt størstedelen af medicinalindustriens investeringer i forskning og udvikling med en andel på over 50 pct. i det senere år.
Til sammenligning stod den næststørste danske medicinalvirksomhed på listen for ca. 12 pct. af medicinalindustriens investeringer i forskning og udvikling i 2018.
Højere forskningsfradrag
Hos Lederne så man gerne, at flere brancher kom med på forskningsvognen, og cheføkonomen peger på flere politiske tiltag, som kan gøres.
– At medicinalsektoren er så godt repræsenteret vidner mest af alt om, at det går virkelig godt for blandt andet Novo Nordisk. Vi vil dog gerne styrke forskningen i andre brancher, blandt andet inden for grøn omstilling, siger Niklas Praefke.
– Det kan man politisk understøtte ved for eksempel at øge fradraget for forskning og udvikling – som Socialdemokratiet lovede før valget – og ved at styrke især de små og mellemstore virksomheders samarbejde med universiteterne, tilføjer cheføkonomen.
Forud for det seneste folketingsvalg i juni 2019, talte Science Report med den daværende forskningsordfører fra Socialdemokratiet, Mette Reissmann. Dengang sagde hun om den Socialdemokratiske politik på området:
– Vi vil have antallet af innovationsaktive virksomheder op, og det vil vi gøre ved at give et fradrag på 130 procent til de virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Det ved vi, at SMV’erne (små- og mellemstore virksomheder, red.) vil tage imod med kyshånd – og det vil de store virksomheder også, lød det sidste år fra Mette Reissmann.
Regeringens støtteparti, Radikale Venstre, har foreslået at forhøje fradraget til 114 procent i 2020 og videre op til 120 procent i 2026.
Før valget lød det også fra Alternativet, at partiet vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og innovation ved at hæve forskningsfradraget fra de nuværende 110 procent til 120 frem mod 2025.
Læs også: Små virksomheder investerer ikke i forskning og udvikling.
Forsiden lige nu:

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Top 40 over verdens mest grønne business-universiteter er fundet
Ifølge seneste analyse fra Corporate Knights er der kommet meget mere fokus på bæredygtighed på verdens business universiteter. Og det viser sig helt ned i læseplanerne.

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’
Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.