Den danske genforsker Ekse Willerslev og resten af forskergruppen bag et studie af det indonesiske Bajau folk bliver kritiseret af de lokale forskere i Indonesien efter offentliggørelse af projektets resultater.
Projektet viste at Bajau folket i gennemsnit har en dobbelt så stor milt og 25 andre gener end landgængerne fra lokalområdet. Resultaterne tyder på, at Bajuerne har gennemgået en evolutionsmæssige udvikling, der gør dem særligt velegnede til at dykke end de lokale, der arbejder på landjorden, skriver Magisterbladet.
Forskningsgruppen mødes nu af kritik fra lokale forskere blandt andet Herawati Sudoyo, som er genforsker fra Ejikman Institute for Molecular Biology i Indonesiens hovedstad Jakarta.
– Det er sket for mange fejl her, siger hun til tidskriftet Science.
Kritikken går på manglende etiske godkendelser til at fragte indonesisk DNA til Danmark og ringe inddragelse af indonesiske forskere. Projektet havde kun én forsker tilknyttet, som ifølge de lokale forskere ikke havde en tilstrækkelig faglig baggrund til at arbejde på lige fod med forskerne.
Tilladelserne var ikke tilstrækkelige
Det er til trods for at forskergruppen havde fået godkendelse af Indonesiens ministerium for forskning, teknologi og videregående uddannelse (RISTEK) til både at udføre projektet og fragte DNA til Danmark. Men tilladelserne var ikke tilstrækkelige, da gruppen yderligere skulle have søgt godkendelse ved lokale etiske råd, siger indonesiske embedsmænd. Det blev forskergruppen dog aldrig gjort opmærksom på, udtaler Eske Willerslev til Science:
– Vi fik at vide, at den RISTEK-tilladelse også indeholdte en lokal etik-godkendelse.
Han undskylder samtidig, hvis gruppen har lavet en fejl, der overtræder nationale eller internationale retningslinjer.
Kritikken fra de indonesiske forskere kommer samtidig med en diskussion blandt indonesiske politikere om, at indonesiske forskere skal inddrages i udenlandske undersøgelser på lige fod med resten af forskningsgruppen. Det fik den lokale genforsker Pradiptajati Kusuma fra Ejikman Institute til at tweete, at overtrædelserne potentielt vil kunne medføre fængselstræffe, hvis de nye regler om forskning blev vedtaget. Tweetet er ifølge Science slettet, men det fik medforfatteren Mellisa Illardo til at aflyse sin tur til Indonesien for at vise resutaterne til Bajauerne.
RISTEK har ikke reageret på kritikken, mens det videnskabelige tidsskrift Cell, hvori rapporten er udgivet, finder forskernes forklaringer og dokumentation tilstrækkelig, skriver Science.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
