Den danske genforsker Ekse Willerslev og resten af forskergruppen bag et studie af det indonesiske Bajau folk bliver kritiseret af de lokale forskere i Indonesien efter offentliggørelse af projektets resultater.
Projektet viste at Bajau folket i gennemsnit har en dobbelt så stor milt og 25 andre gener end landgængerne fra lokalområdet. Resultaterne tyder på, at Bajuerne har gennemgået en evolutionsmæssige udvikling, der gør dem særligt velegnede til at dykke end de lokale, der arbejder på landjorden, skriver Magisterbladet.
Forskningsgruppen mødes nu af kritik fra lokale forskere blandt andet Herawati Sudoyo, som er genforsker fra Ejikman Institute for Molecular Biology i Indonesiens hovedstad Jakarta.
– Det er sket for mange fejl her, siger hun til tidskriftet Science.
Kritikken går på manglende etiske godkendelser til at fragte indonesisk DNA til Danmark og ringe inddragelse af indonesiske forskere. Projektet havde kun én forsker tilknyttet, som ifølge de lokale forskere ikke havde en tilstrækkelig faglig baggrund til at arbejde på lige fod med forskerne.
Tilladelserne var ikke tilstrækkelige
Det er til trods for at forskergruppen havde fået godkendelse af Indonesiens ministerium for forskning, teknologi og videregående uddannelse (RISTEK) til både at udføre projektet og fragte DNA til Danmark. Men tilladelserne var ikke tilstrækkelige, da gruppen yderligere skulle have søgt godkendelse ved lokale etiske råd, siger indonesiske embedsmænd. Det blev forskergruppen dog aldrig gjort opmærksom på, udtaler Eske Willerslev til Science:
– Vi fik at vide, at den RISTEK-tilladelse også indeholdte en lokal etik-godkendelse.
Han undskylder samtidig, hvis gruppen har lavet en fejl, der overtræder nationale eller internationale retningslinjer.
Kritikken fra de indonesiske forskere kommer samtidig med en diskussion blandt indonesiske politikere om, at indonesiske forskere skal inddrages i udenlandske undersøgelser på lige fod med resten af forskningsgruppen. Det fik den lokale genforsker Pradiptajati Kusuma fra Ejikman Institute til at tweete, at overtrædelserne potentielt vil kunne medføre fængselstræffe, hvis de nye regler om forskning blev vedtaget. Tweetet er ifølge Science slettet, men det fik medforfatteren Mellisa Illardo til at aflyse sin tur til Indonesien for at vise resutaterne til Bajauerne.
RISTEK har ikke reageret på kritikken, mens det videnskabelige tidsskrift Cell, hvori rapporten er udgivet, finder forskernes forklaringer og dokumentation tilstrækkelig, skriver Science.
Forsiden lige nu:

– Alle ved det, men ingen siger det højt
Forskeres vidnesbyrd om kritisabel rekruttering og tavhedskultur udstiller en forkert præmis, huller i praksis og behov for mere støtte til opdelte karriereveje, mener organisationer.

CBS og kapitalfond vil nytænke kapitaltung grøn industri
CBS og Nordic Alpha Partners indgår partnerskab, der gennem forskning og praksis skal udvikle det finansielle økosystem og styrke danske HardTech-virksomheder. Det skal sikre dansk føring i milliardindustri.

Dansk professors forskning passede ikke til Harvard University
Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved SDU, stopper sit mangeårige virke som adjungeret professor på Harvard University. Det sker angiveligt, fordi Harvard University ønsker at distancere sig fra hans forskning i fluorid.
Seneste artikler:

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.

Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
