Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) uddeler hvert år priser til særligt talentfulde nyuddannede ph.d.’er på Aarhus Universitet.
Nu har fonden for 18. gang hædret nogle unge forskere, som har bedrevet forskning på et imponerende højt niveau, med prisen på 50.000 kr., som en anerkendelse af både deres forskning og for formidlingen af den.
Årets fem modtagere er Cecilie Hermansen, Ole Köhler-Forsberg, Sarah Mygind, Mikkel Slot Nielsen og Martin Thyrsgaard.
Cecilie Hermansen kom til Aarhus Universitet med en master som civilingeniør i miljøteknologi fra Aalborg Universitet. Hun siger i et interview til au.dk;
– Mit speciale handlede om at finde hurtige metoder til at bestemme jordegenskaber, kan bruges til at vurdere sårbarheden over for forurening. Vejlederen opfordrede mig dengang til at tage en tur til Foulum med alle mine jordprøver, for de havde et smart instrument til måling af jord. I Foulum blev jeg meget fascineret af, at man ud fra én lynhurtig måling kunne udlede rigtig mange jordegenskaber, fortæller hun.
Fascinationen førte til et ph.d.-studium på Forsøgscenter Foulum, hvor hun forskede videre i emnet fra sit speciale. Her har hun vakt international opsigt med sine resultater, som viser, hvordan man kan udvide anvendelsen af det ”smarte apparat”, et såkaldt vis-NIR-spektrometer.
Cecilie Hermansen er fortsat i Foulum, nu som postdoc, og arbejder videre med de lovende metoder, som blandt andet kan bruges til forbedring af risikovurderinger i forhold til grundvandsforurening.
Da Ole Köhler-Forsberg som lægestuderende stødte på ordet psykoneuroimmunologi, var han straks interesseret.
Forskningsfeltet, som på det tidspunkt var i sin spæde start, kombinerede flere ting, han særligt havde fattet interesse for: psyke, hjerne og immunsystem. På feltet undersøger man den gensidige påvirkning mellem systemer, som hver især er yderst komplekse.
– Meget længe har man troet, at hjernen og immunsystemet var to adskilte systemer. Op gennem historien har der ellers været masser af observationer af, at immunsystem-sygdomme sagtens kan påvirke psyken. Man mente dog at blod-hjerne-barrieren, som adskiller hjernevævet fra blodet, beskyttede hjernen, og at der derfor ikke fandtes noget immunsystem i hjernen, forklarer Ole Köhler-Forsberg til au.dk.
I sin ph.d. har han i høj grad bidraget til at hjælpe ny viden videre på feltet, dels gennem en metaanalyse, som samler resultaterne af en mængde international forskning, og dels gennem omfattende danske registerstudier. Begge dele understøtter den overordnede konklusion i hans afhandling, nemlig at mange forskellige lægemidler, som påvirker immunsystemet, samtidig kan have antidepressive effekter.
Ole Köhler-Forsberg arbejder p.t. klinisk som læge, men er sideløbende ansat som ekstern lektor og undersøger, hvilke undergrupper af patienter med depression, som kan have gavn af betændelseshæmmende medicin.
Om ph.d.-prisen
Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser går til unge og lovende forskere. Aarhus Universitets ph.d.-skoler indstiller hvert år – på baggrund af indstillinger fra fakulteterne – et antal kandidater til prisen. De har alle afsluttet ph.d.-uddannelsen i det foregående år.
Universitetet og Forskningsfonden har i fællesskab udvalgt de bedst egnede. I den sammenhæng har udvalget kigget på den overordnede indsats i løbet af forskeruddannelsen og altså ikke blot selve afhandlingen.
Kilde: Aarhus Universitet.
Sarah Mygind har bidraget med substantiel teori- og begrebsdannelse omkring digitaliseringens betydning for litteratur og læsning.
Begrebet ”klyngeværker” har potentiale til at opnå almindelig accept i litteraturforskningen. Der har manglet et ord til at beskrive et nok så centralt fænomen, nemlig at en børnelitterær fortælling bliver udgivet i flere medier på én gang, som papirbog, e-bog, lydbog og måske med tilhørende fiktionsuniverser med animationsfilm, apps eller computerspil.
Ophavskvinden til begrebet, ph.d. Sarah Mygind, uddyber det sådan:
– Oftest er det tydeligt, at der er tænkt på, hvad de enkelte medier kan. Man udtænker gerne sine fortællingerpå tværs af medier lige fra starten. Og selvom det måske på overfladen er den samme fortælling, så bidrager hver version med betydning til den samlede helhed. For en litteraturforsker betyder det så også, at et snævert syn på litteratur som bundet til den trykte bog bliver udpræget mangelfuldt, forklarer Sarah Mygind.
På AU-centrene Litteratur mellem Medier og Center for Børns Litteratur og Medier har Sarah Mygind altså forsket i, hvordan børne- og ungdomslitteraturen overskrider traditionelle mediegrænser, men også hvad det betyder for modtagerne, at digitaliseringen har gjort litteraturen så meget mere kompleks.
Efter afsluttet ph.d. havde Sarah Mygind først en postdoc-stilling og er nu adjunkt i børnelitteratur og litteraturhistorie på AU. Her har hun forsket videre i, hvordan børn læser i forskellige medier, og hun planlægger nu at fokusere mere på den produktionsmæssige del af emnefeltet.
Matematiker Mikkel Slot Nielsen har i sit ph.d.-projekt arbejdet med videreudvikling af højt specialiserede metoder inden for sandsynlighedsteori. Ud over en niende artikel rummer hans afhandling hele otte publicerede artikler, som handler om modeller for forståelsen aftidsrækkedata, altså data ordnet ud fra målinger over tid. Sådanne modeller kan man inden for blandt andet meteorologi, klimastudier og økonomi bruge til at beregne sandsynlige scenarier for den fremtidige udvikling i målingerne.
– Hvis du er investor, kigger du måske på en aktiekurs hver dag og vil gerne kunne forudse, hvor langt kursen fortsætter nedad. Eller du er måske interesseret i sandsynligheden for, at aktien senere ryger op over kurs 100, forklarer Mikkel Slot Nielsen.
Ved hjælp af ca. 40 år gamle tidsrækkemodeller kan man simulere f.eks. 1.000 scenarier og så udlede, hvor mange procent af dem, der lever op til et bestemt kriterium. Men de klassiske modeller kommer til kort, hvis man nu anvender en tidsrække med mere fintmaskede observationer, hvor man for eksempel har målt en aktiekurs hvert minut i stedet for hver dag. Det fandt Mikkel Slot Nielsen en løsning på.
Med et postdoc-stipendium fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) forsker Mikkel Slot Nielsen nu videre ved Columbia University i New York, hvor han fordyber sig i nogle særlige egenskaber ved den samme machine learning-algoritme.
Martin Thyrsgaard er den femte og sidste af årets prismodtager og en økonomiforsker med selvtilliden i orden. Ved hjælp af kompliceret matematik har han gennem størstedelen af sit ph.d.-forløb taget livtag med accepterede standarder inden for forskning i markedsstruktur ved brug af højfrekvent finansiel data. Disse enorme datasæt indeholder blandt andet alle gennemførte handler samt løbende bud- og udbudspriser. Forskning i disse data har blandt andet relevans i forhold til styring af finansiel risiko.
Men det handler også om at finde ud af, hvordan markederne egentlig fungerer, og dermed også hvordan man indretter dem hensigtsmæssigt, forklarer Martin Thyrsgaard:
– Hvordan påvirker selve organiseringen af de finansielle markeder den dynamiske udvikling af priser og risici i løbet af en handelsdag? Og hvordan påvirker den de forskellige aktørers måde at agere på? opsummerer han om udgangspunktet for sin forskning.
I afhandlingens sidste kapitel undersøger Martin Thyrsgaard, hvordan brugen af computerbaserede handelsmetoder ændrer sig hen over en dag.
– Jeg dokumenterer, at de computerdrevne high frequency traders er ret aktive med at flytte information fra én børs til en anden. Dermed udfylder de en vigtig rolle i forhold til at udligne priser på en aktie, som handles på forskellige børser. Og de gør det faktisk mere og mere i løbet af en handelsdag i takt med, at de bliver mere sikre på, hvad der foregår med priserne den pågældende dag, siger han.
Papiret skaber således rammerne for bedre at kunne analysere, hvilken rolle disse aktører spiller i forbindelse med blandt andet ekstreme prisudsving. Med en postdoc-bevilling fra DFF arbejder Martin Thyrsgaard nu, med base i Chicago, på at afdække dette nærmere.
