– Der er en værdi i at prøve at forstå sig selv så tidligt som muligt. Hvad er jeg god til, og hvad er jeg mindre god til, siger Jonas Jacobsen, direktør for produktudvikling i Chr. Hansen.

Han ville råde sit yngre akademiske jeg til at søge mere selverkendelse, for det kan bruges som en rettesnor gennem livet. Jonas Jacobsens erfaring har vist, at det han ikke er så god til, oftest heller ikke er det, der er sjovest.

– Hav respekt for hvem du er og brug det, når du træffer karrierevalg. Se på om det er muligheder, der appellere og passer til dig. Er det ”bare” et trin op på karrierestigen, eller er det noget, der virkelig er sjovt?

Selverkendelse skal ikke overkompliceres

– Og hvordan lærer man så at forstå sig selv, ville den unge Jonas spørge.

I bagklogskabens lys, svarer den Jonas Jacobsen selv på spørgsmålet:

– Jeg tror, du skal lytte til dine omgivelser. Jeg tror, det er vigtigt ikke at overkomplicere det. Det skal ikke nødvendigvis indeholde kurser og coaches. Lyt i stedet til dine venner, kollegaer og kæreste. De ser de samme ting.

Som 25-årig gjorde Jonas Jacobsen ikke meget aktivt for at lære sig selv at kende. Han tror heller ikke, at det nødvendigvis havde ført til andre valg. Men selvindsigten, der er kommet løbende, bruger han meget i dag:

– Se på de opgaver, som tænder en under studierne og i erhvervslivet. Det kan godt være, at tingene virker meget forskellige, når du kigger på de to ting som 40-årig, men når man kigger nærmere, er det faktisk mange ens ting. Der hvor man får sin energi fra – det er de samme elementer, der stadig tænder en. Det er en erkendelse, jeg har lavet, og jeg bruger det meget, når jeg sætter mit hold. Det med at vide, at jeg er god i starten af processen, og at jeg har brug for nogle, der kan resten.

Alt skal nok gå

Jonas Jacobsen ville gerne have været mere bevidst om sig selv som yngre. For det kunne have fungeret som en rettesnor og givet en større ro, når man, som Jonas Jacobsen påpeger, er i midten af 20’erne og har meget man skal nå:

– Når man står og er færdiguddannet med udsigten til karriere, børn og hobby, så virker det som om, at der en masse man skal nå, og det skaber en masse tanker. Men når man står 10-15 år senere, så har det jo vist sig, at det nok skulle nok gå.

Derfor giver Jonas Jacobsen sit yngre akademiske jeg, det han kalder for et helt alment gyldigt råd: Tag det roligt – det skal nok gå.

Og det er sikkert det samme råd, jeg vil give mig selv om 10-15 år igen.

For selvom troen på, at tingene nok skal lykkes, sidder bedre og bedre fast i Jonas Jacobsen, så kan det stadig være nødvendigt at stoppe op og sige: Jeg når det nok i morgen.

– Når man er ambitiøs, og der er fart på liv og karriere, så skal man acceptere, at man ikke altid når helt ud i hjørnerne.

Og den erkendelse, havde han ikke som yngre:

– Jeg ville ønske, at jeg havde lidt ro omkring det, for når man kigger tilbage, så gik det hele jo.

Hop på toget, når det kommer forbi

Jonas Jacobsen har en naturvidenskabelig baggrund og med et speciale lavet i samarbejde med medicinalvirksomheden Novozymes og en Ph.d. og en Post Doc om proteinkemi så var der ifølge ham selv, et stykke vej til fødevareindustrien:

–Det var først et stykke tid inde i min Ph.d., at jeg tænkte over, at der kunne være noget på den anden side af universitetet. Og det, at Chr. Hansen arbejde med fødevare- og vinindustrien, appellerede til mig.

Valget skete ikke på baggrund af en soleklar ide om, hvor han gerne ville hen. Han tager derimod de muligheder, som kommer til ham:

– Jeg kan ikke mindes en gang, hvor jeg ikke er hoppet på toget, når det er kommet forbi. Det er få mennesker, jeg har hørt om, som gør et tilvalg og derefter fortryder det. Det kan bringe udfordringer, men det bringer også meget spændende med sig.

Jeg tror nærmere, at hvis jeg lod være med at hoppe på toget, så ville jeg have det svært med det bagefter.

Derfor er han også glad for at han under sin Ph.d. fik øjnene op for alternativerne til den akademiske verden.

– Jeg erindrer ikke, at linket mellem universitetet og industrien var stærk, dengang jeg læste. Som studerende var det svært at forstå, hvad der ligger i et rigtigt arbejde i industrien. Men skiftet var sundt for mig.

Først idet han skiftede, blev han opmærksom på de store forskelle, der er mellem universiteternes og industriens verden.

– I industrien har man bredere skuldre til at bære projekter i fællesskab. Man er i samme båd omkring projekter, på tværs af mange afdelinger. Det mærkede jeg først rigtigt, da jeg blev ansat, og det overraskede mig rigtig positivt.

Det står for Jonas Jacobsen i stor kontrast til grundforskningen på universiteterne.

–Jeg har stor respekt for dem, der vælger den akademiske karriere. Man skal virkelig tro på det, for samme form for samarbejde foregår ikke helt på universitet. Der er i hvert fald risikoen for, at den interne konkurrence kan blive en hindring for de gode samarbejder. Og det er en skam.

Det bekræfter endnu engang Jonas Jacobsens første råd til sit yngre jeg, om at erkende sine styrker og svagheder, og at arbejde ud fra det.

– Lyt til dine egne kompetencer, og brug dem som en løftestang. Tro på, at de opgaver du brænder for, er dem, du er allerbedst til at løse.