Det er de private virksomheder, der står for størstedelen af udgifterne til den nationale forskning og udvikling.
Faktisk kommer hele 2/3 af de i alt 66 milliarder kroner, som Danmark investerer i forskning og udvikling hvert år, fra erhvervslivet.
Danmarks Statistik har for første gang opgjort de præcise tal for, hvilke områder pengene fra det private strømmer hen til, og hvor der bliver investeret flest penge.
Læs også: Ny forskningsalliance vil øge offentlig investering i forskning
Grafen fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at det er Teknisk videnskab, der modtager langt størstedelen fra de private virksomheder med 23,3 mia. kr.
Herefter kommer det faglige hovedområde Sundhedsvidenskab, som årligt modtager 12,1 mia. kr., og Naturvidenskab ligger på en tredjeplads med 6 mia. kr.
Sidst er der Jordbrugs- og veterinærvidenskab med 511 mio. kr., Samfundsvidenskab med 423 mio. kr. og Humaniora med 264 mio. kr.
Læs også: Korte eller lange forskningsbevillinger gør en verden til forskel
Sådan fordeler de offentlige udgifter sig
I opgørelsen fra Danmarks Statistik ses også de nationale udgifter til forskning og udvikling fra det offentlige.
Her er tallene fordelt således:
Sundhedsvidenskab får 1 mia. kr.
Samfundsvidenskab får 448 mio. kr.
Humaniora får 257 mio. kr.
Naturvidenskab får 219 mio. kr.
Teknisk videnskab får 34 mio. kr.
Jordbrugs- og veterinærvidenskab får 0 kr.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.