Det er de private virksomheder, der står for størstedelen af udgifterne til den nationale forskning og udvikling.
Faktisk kommer hele 2/3 af de i alt 66 milliarder kroner, som Danmark investerer i forskning og udvikling hvert år, fra erhvervslivet.
Danmarks Statistik har for første gang opgjort de præcise tal for, hvilke områder pengene fra det private strømmer hen til, og hvor der bliver investeret flest penge.
Læs også: Ny forskningsalliance vil øge offentlig investering i forskning
Grafen fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at det er Teknisk videnskab, der modtager langt størstedelen fra de private virksomheder med 23,3 mia. kr.
Herefter kommer det faglige hovedområde Sundhedsvidenskab, som årligt modtager 12,1 mia. kr., og Naturvidenskab ligger på en tredjeplads med 6 mia. kr.
Sidst er der Jordbrugs- og veterinærvidenskab med 511 mio. kr., Samfundsvidenskab med 423 mio. kr. og Humaniora med 264 mio. kr.
Læs også: Korte eller lange forskningsbevillinger gør en verden til forskel
Sådan fordeler de offentlige udgifter sig
I opgørelsen fra Danmarks Statistik ses også de nationale udgifter til forskning og udvikling fra det offentlige.
Her er tallene fordelt således:
Sundhedsvidenskab får 1 mia. kr.
Samfundsvidenskab får 448 mio. kr.
Humaniora får 257 mio. kr.
Naturvidenskab får 219 mio. kr.
Teknisk videnskab får 34 mio. kr.
Jordbrugs- og veterinærvidenskab får 0 kr.
Forsiden lige nu:
DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.
KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.
Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
