Det er de private virksomheder, der står for størstedelen af udgifterne til den nationale forskning og udvikling.
Faktisk kommer hele 2/3 af de i alt 66 milliarder kroner, som Danmark investerer i forskning og udvikling hvert år, fra erhvervslivet.
Danmarks Statistik har for første gang opgjort de præcise tal for, hvilke områder pengene fra det private strømmer hen til, og hvor der bliver investeret flest penge.
Læs også: Ny forskningsalliance vil øge offentlig investering i forskning
Grafen fra Danmarks Statistik viser tydeligt, at det er Teknisk videnskab, der modtager langt størstedelen fra de private virksomheder med 23,3 mia. kr.
Herefter kommer det faglige hovedområde Sundhedsvidenskab, som årligt modtager 12,1 mia. kr., og Naturvidenskab ligger på en tredjeplads med 6 mia. kr.
Sidst er der Jordbrugs- og veterinærvidenskab med 511 mio. kr., Samfundsvidenskab med 423 mio. kr. og Humaniora med 264 mio. kr.
Læs også: Korte eller lange forskningsbevillinger gør en verden til forskel
Sådan fordeler de offentlige udgifter sig
I opgørelsen fra Danmarks Statistik ses også de nationale udgifter til forskning og udvikling fra det offentlige.
Her er tallene fordelt således:
Sundhedsvidenskab får 1 mia. kr.
Samfundsvidenskab får 448 mio. kr.
Humaniora får 257 mio. kr.
Naturvidenskab får 219 mio. kr.
Teknisk videnskab får 34 mio. kr.
Jordbrugs- og veterinærvidenskab får 0 kr.
Forsiden lige nu:
Thomas Bjørnholm: Vi bør tage ved lære ved et forskningsland som Holland, som optimerer systematisk og i samlet flok
FORSKNINGSPOLITIK. Forskningsdirektør i Villum Fonden er enig i behovet for mere viden om forskningssystemet, men afviser, at Danmark står uden metascience-initiativer. Han peger på mere systematisk tværgående samarbejde, bedre balance i finansieringen og flere spirende idéer som vejen til et løft af dansk forskning.
GTS-foreningen har ét budskab til den kommende regering: ”Don’t stop thinking about tomorrow”
DEBAT. Mens regeringen forhandler om Danmarks fremtid, halter vi efter i det globale teknologikapløb, hvor især Kina og USA sætter tempoet. Skal vækst og velfærd sikres, kræver det markant højere investeringer i forskning, innovation og virksomhedernes konkurrencekraft, lyder det direktør Mette Fjord Sørensen.
Industriens Fond vil med nyt ambitiøst program booste dansk forsvarsinnovation i en usikker verden
BEVILLING. Danmark trues på mange fronter i en verden i vild forandring, der gør fremtiden uforudsigelig. Med en ny storstilet satsning vil Industriens Fond mobilisere en bredere palet af aktører og sætte fart på innovationen inden for forsvar og sikkerhed.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
