Som regel er forskere i hård konkurrence med hinanden om at modtage fondes bevillinger til forskning. I Holger og Ruth Hesse’s Mindefond, der støtter forskning og udvikling inden for naturvidenskaberne, er det dog lige omvendt i år.
“Man tror, det er løgn, men min families lille fond mangler forskere/ph.d.-studerende at give en pose penge til”, lyder det i et LinkedIn-opslag fra Eva Hesse, der står for det administrative arbejde i fonden.
Holger & Ruth Hesse’s Mindefond støtter primært projekter inden for anæstesiologien og lunge- og kredsløbsproblemer. Fonden uddeler penge til udvikling af medicoteknisk udstyr og nye livreddende metoder, og typisk ligger bevillingerne på mellem 20.000 og 60.000 kroner.
Eva Hesse uddyber over for Science Report, at hendes LinkedIn-opslag har fået overraskende meget opmærksomhed:
– Det har skabt vildt meget opmærksomhed omkring fonden, og opslaget er blevet delt i nogle kredse, vi normalt ikke hører fra. Der er for eksempel virksomheder, der har henvendt sig og spurgt, om de kunne søge en bevilling til et projekt. Så alene kendskabet til fonden, er blevet meget større, siger Eva Hesse.
I opslaget skriver hun, at fonden “mangler forskere”, og netop den formulering var først og fremmest for at tiltrække opmærksomhed, forklarer hun.
– Det skyldes, at fonden i år har færre ansøgere, end vi plejer. Så når jeg skrev, at vi mangler ansøgninger, var det fordi, jeg ville have folk op af stolene. Jeg tænkte, at vi måtte prøve noget nyt for at få flere kvalificerede ansøgninger. Jeg havde lyst til at sige; vi er her, vi vil gerne give penge. Også selvom landet er i en krise, som har sat det meste på standby.
Eva Hesse understreger dog, at det er helt bevidst, at hun har efterlyst “kvalificerede ansøgere” i opslaget;
– Vi er ikke villige til at gå på kompromis med fagligheden, fordi der er færre ansøgere. Vi kommer ikke til at dele penge ud til nogle projekter, vi ikke kan stå på mål for.
I 2019 støttede fonden følgende projekter:
44.000 kr.
Projekt: Studieophold i Danmark for en mozambiquansk læge + dansk læge/sygeplejerske på undervisningsophold i Mozambique Anja Poulsen, overlæge, ph.d. BørneUngeKlinikken Rigshospitalet
50.000 kr.
Projekt: Newborn Emergency Outcome – Innovative strategies in management of newborn emergencies in low- and middle-income countries Charlotte Holm Hansen, læge, ph.d. studerende Enhed for global sundhed BørneUngeKlinikken Rigshospitalet
60.000 kr.
Projekt: Væskebehandling af patienter med sepsis i akutmodtagelsen Marie K. Jessen, læge, ph.d. studerende Aarhus Universitetshospital Center for Akutforskning.
Læs mere om tidligere projekter på fondens hjemmeside.
På udkig efter AI
I år er fonden særligt interesserede i projekter med fokus på kunstig intelligens (AI), digitalisering og machine learning inden for fondens områder;
– På grund af fondens fundats, må det ikke være et direkte kriterie for, at et projekt kan opnå støtte. Men det er noget fonden vægter højt, understreger Eva Hesse.
Der er ansøgningsfrist den 1. oktober, og ifølge Eva Hesse er “det største rush i ansøgningerne” som regel i ugen op til ansøgningsfristen. Derfor er det svært at sige, om det er LinkedIn-opslaget alene, der er grunden til, at fonden i skrivende stund har modtaget 20 ansøgninger, siger hun. Normalt modtager fonden omkring 50.
Der er også sket en ændring i selve ansøgningsprocessen, som kan have betydning for ansøgertallet i år, fortæller Eva Hesse:
– Vi har lagt om fra at, at ansøgninger skulle sendes på mail til at man i år skal søge elektronisk i et online system. Hvad det betyder, er jeg meget spændt på. Det kan have indflydelse på ansøgningstallet, fordi vi har lavet et online system, hvor man screener ansøgerne, så det kun er de kvalificerede, der går videre til bedømmelse. Derfor forventer jeg et fald.
Fondens uddelinger kan variere fra helt små til lidt større beløb:
– Hvis der er et projekt, vi mener, er spot-on, kan vi godt finde på at støtte det med flere penge, end der er ansøgt om. Det sker også, at vi støtter de samme ansøgere flere år i træk, hvis projektet har fremdrift på en måde, hvor det giver mening at fortsætte støtten. Vi er dybt nede i alle ansøgninger, siger hun.
Forsiden lige nu:

Forskere og industri hungrer efter hinanden i jagten på grøn omstilling
Ledere fra industri, forskning og lovgivning mødtes til dialogmaraton om fælles front til grøn omstilling i Videnskabernes Selskab. Hastighed, skalering, talent og cirkularitet var omdrejningspunkt.

Ny rapport vender vrangen ud på universitetsloven
En ny rapport viser store udfordringer med forskningsfriheden og arbejdsvilkår på de danske universiteter. Men det er lykkedes at modernisere universiteterne og få mere forskning ud i samfundet.

Visdom er som humør – det er en tilstand alle kan opleve
Tor Nørretranders’ nye bog ”Hul igennem” undersøger, hvordan man opnår visdom, der både styrker forholdet til medmennesker og til en planet i krise.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.