Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden har bevilget 200 millioner kroner til udvikling af naturfagsundervisningen i Danmark.
Det oplyser fondene i en pressemeddelelse.
Pengene går til Naturfagsakademiet NAFA – et program, der skal styrke uddannelse af kommende og nuværende naturfagslærere.
Tak til @VILLUMFONDEN @novonordiskfond for at støtte STEM uddannelser med 200 mio. kr. til nyt nationalt naturfagligt samarbejde #Dkpol #Dkforsk #uddpol #skolechat @NATsdu @imadaSDU https://t.co/O1gqyKCGhF
— Marianne Holmer (@HolmerMarianne) April 28, 2021
– Jeg ser store potentialer for at styrke og binde de naturfagsdidaktiske miljøer på universiteterne og professionshøjskolerne endnu mere sammen. Det gør det nemmere for forskningen at tage afsæt i aktuelle behov i grundskolen, Jan Alexis, leder for Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, i pressemeddelelsen.
NAFA består af alle landets professionshøjskoler, fire universiteter, det nationale naturfagscenter Astra og godt 200 grundskoler i 30 kommuner. Her spiller universiteterne og professionshøjskolerne en vigtig rolle i forhold til forskning.
Jan Alexis peger videre på, at det brede samarbejde kan sikre, at den viden, som forskningen skaber, kan overføres til praksis blandt lærere.
– Derudover vil NAFA bringe dansk naturfagsdidaktisk forskning i en endnu mere fremtrædende international position, siger Jan Alexis.
Skal styrke rød tråd
Netop sammenhængen mellem forskning og praksis er interessant, mener Stefan Hermann, formanden for Danske Professionshøjskoler og rektor for Københavns Professionshøjskole.
– Vi styrker den røde tråd mellem alle led fra skole til læreruddannelse og forskning. Med NAFA skaber vi en langvarig og bæredygtig kapacitetsopbygning i alle de led, som i mange år fremover vil gøre en forskel for den naturfaglige dannelse i Danmark, siger han.
I Villum Fonden glæder de sig over, at universiteterne er med i projektet.
– Med samarbejdet med universiteterne er der skabt grobund for superspændende forsknings- og udviklingsprojekter. I Villum Fonden er vi glade for at kunne støtte indsatsen, som helt sikkert vil give danske børn og unge en god ballast, når de skal ud at løse de store udfordringer i fremtidens samfund, siger Agi Csonka, programchef for Børn, unge og science.
NAFA begynder 1. august. Programmet løber frem til sommeren 2028.
Center of Excellence in Science Education, CESE, bliver oprettet. Centret skal bygge bro mellem universiteternes forskning og lærernes praksis på læreruddannelserne og ude i klasselokalerne.
Naturfagslærere skal efter- og videreuddannelse i samarbejde med kommunerne.
Den naturfaglige læreruddannelse skal styrkes – både med kompetenceudvikling af læreruddannere på professionshøjskoler og tilbud rettet mod de lærerstuderende.
Kilde: Villum Fonden
Forsiden lige nu:
AI har erobret universiteterne. Men på gangene vokser en modbevægelse frem
AI. Mens KU har lanceret en storstilet AI og udnævnt en prorektor på området, så trækker en stigende del af forskerstanden i den anden retning. De ser forskningens åbne arme mod AI er uansvarligt pga. dårligere forskning, uansvarlige forbindelser til Big Tech og AI-modellerne enorme ressourceforbrug.
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























