Når 2021 rinder ud, vil over 1 milliard mennesker have fået den mRNA-vaccine mod Covid-19, som blev udviklet i BioNTechs laboratorier i Mainz i Tyskland.
Nu hædrer Novo Nordisk Fonden forskerne bag og tildeler Novo Nordisk Prisen til professor Katalin Karikó, professor Drew Weissman, professor Uğur Şahin og dr. Özlem Türeci for “deres banebrydende videnskabelige opdagelser og udviklingsindsats, der har ført til godkendelsen og lanceringen af den første COVID-19-mRNA-vaccine”.
Det skriver fonden i en pressemeddelelse.
Læs også: Her er vinderne af Forskningsministeriets undervisningspris
– Med uddelingen af denne pris hylder vi menneskene bag én af vor tids mest enestående præstationer, hvor videnskabelige opdagelser gjort i løbet af de sidste to årtier, utrolig hurtigt har ført til udviklingen af en vaccine. Tusindvis af liv over hele verden er blevet reddet på baggrund af mRNA-vacciner, udtaler Mads Krogsgaard Thomsen, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, i pressemeddelelsen.
Grundforskning og værksætteri
Det er årtiers grundforskning, der ligger bag udviklingen af Covid-19-vaccinen fra BioNTech, og det er kombinationen af de fire forskeres opdagelser, der har været afgørende for dens tolerabilitet og effektivitet.
Men der er også et aspekt af iværksætteri bag succesen, påpeger Jørgen Frøkiær, formand for den videnskabelige komite, der uddeler Novo Nordisk Prisen:
Læs også: Novo Nordisk Fonden bevilger mere end en halv milliard kroner til CO2-fangst
– Da COVID-19-pandemien opstod i foråret 2020, indså Uğur Şahin og Özlem Türeci med det samme, at denne teknologi kunne bruges til at skabe en vaccine, der kunne redde menneskeheden ud af pandemiens kløer, siger han i pressemeddelelsen.
– Med baggrund i forskernes unikke forskningsbidrag og ansvarlige iværksætteri blev den første mRNA-baserede vaccine født. Det åbnede døren til en ny og revolutionerende teknologi – en helt ny vaccinetype, der muligvis kan vende op og ned på livstruende sygdomme i løbet af de kommende år, fortsætter han.
Fremskyndet offentliggørelse
Novo Nordisk Prisen gives til aktive forskere, der har “ydet fremragende internationale bidrag til at fremme lægevidenskab, som gavner menneskers liv”.
Med prisen følger fem millioner kroner, og den vil officielt blive overrakt ved en ceremoni 1. april 2022.
Læs også: – Vi har en tradition for gråhårede mænd. Det har vi gennem flere år prøvet at ændre
De fire forskere bliver nemlig udnævnt som vindere af Novo Nordisk Prisen 2022 før tid, da fonden gerne ville “anerkende, hvilken betydning og indvirkning de fire prismodtageres arbejde har haft på den aktuelle pandemi”, og derfor fremskyndte offentliggørelsen.
Katalin Karikó
Født 1955 i Szolnok, Ungarn.
Senior Vice President i BioNTech og adjungeret professor i neurokirurgi ved Perelman School of Medicine, University of Pennsylvania.
Gjorde i 2005 en vigtig opdagelse sammen med Drew Weissman om, hvordan mRNA kan modificeres, så det kan anvendes til sygdomsbehandling.
Medgrundlægger af, og CEO i, RNARx.
Drew Weissman
Født 1959 i Lexington, Massachusetts, USA
Professor i vaccineforskning ved Perelman School of Medicine.
Gjorde i 2005 en vigtig opdagelse sammen med Katalin Karikó om, hvordan mRNA kan modificeres, så det kan anvendes til sygdomsbehandling.
Medgrundlægger af RNARx.
Uğur Şahin
Født 1965 i İskenderun, Tyrkiet.
Professor, medstifter og CEO i BioNTech, Biopharmaceutical New Technologies.
Gjorde i 2006 banebrydende opdagelser sammen med Özlem Türeci omkring optimering af rygradselementer, der muliggør udvikling af potente mRNA-vacciner.
Gjorde i 2015 en vigtig opfindelse også sammen med Özlem Türeci, der blev banebrydende for udviklingen af personaliserede mRNA-kræftvacciner.
Gjorde i 2016 – ligeledes sammen med sammen med Özlem Türeci – banebrydende opdagelse af yderst potente DC-målrettede lipid-indkapslede mRNA-vacciner.
Udviklede i 2020 den første mRNA-baserede vaccine, der blev godkendt til anvendelse mod COVID-19.
Özlem Türeci
Født 1967 i Siegen, Tyskland.
Læge, medstifter og CMO i BioNTech, Biopharmaceutical New Technologies.
Gjorde i 2006 banebrydende opdagelser sammen med Uğur Şahin omkring optimering af rygradselementer, der muliggør udvikling af potente mRNA-vacciner.
Gjorde i 2015 en vigtig opfindelse også sammen med Uğur Şahin sammen med Özlem Türeci, der blev banebrydende for udviklingen af personaliserede mRNA-kræftvacciner.
Gjorde i 2016 – ligeledes sammen med sammen med Uğur Şahin – banebrydende opdagelse af yderst potente DC-målrettede lipid-indkapslede mRNA-vacciner.
Udviklede i 2020 den første mRNA-baserede vaccine, der blev godkendt til anvendelse mod COVID-19.
Forsiden lige nu:
Aarhus Universitet vil bryde fri af techgiganterne og investerer millioner i AI-ejerskab
AI. AU etablerer et nyt AI Lab med ambitioner om at styrke både forskning, undervisning og administration. Med specialudviklede løsninger vil fakultetet øge kontrol, datasikkerhed og forskningspotentiale i en tid præget af teknologisk og geopolitisk usikkerhed.
Det kommende regeringsgrundlag bør hvile på ét princip: Uden investeringer i viden svækkes demokratiets fundament
DEBAT. Danmark står på et stærkt vidensfundament, der har gjort vores demokrati både robust og handlekraftigt. Et kommende regeringsgrundlag bør bygge videre på den styrkeposition med større investeringer i viden og en stærk beskyttelse af den akademiske frihed.
Skyd ikke på EU’s bureaukrati. Lægemiddelindustrien bremses af manglende kompetencer
INNOVATION. Pharma-veteranen Hasse Herlevsen er ikke enig i, at EU’s regulering er den egentlige hæmsko for innovation. I stedet peger han på branchens ineffektive håndtering af kvalitetssystemer som en dyr flaskehals – særligt for SMV’er.
Seneste artikler:
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
EU’s bæredygtighedslov slået tilbage: Politikernes stridspunkter er irrelevante ifølge ekspert
POLITIK. Grønne politikere fejrer, at en udvandet version af EU’s bæredygtighedsregler er blevet nedstemt, mens liberale advarer om, at virksomhederne nu risikerer at drukne i bureaukrati. Alligevel vurderer CBS-professor Karin Buhmann, at de punkter, der kæmpes om, næppe ændrer det store i praksis.
ESG er hoppet ud af bæredygtighedssiloen
ESG-BAROMETER. Selv om EU Kommissionen trådte på bremsen med omnibuspakken er ESG langt fra død. Men det er afgørende, at bæredygtigheden kobles til en business case, lød konklusionen, da ESG Barometer 2025 blev præsenteret.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.





























