Sidste år lancerede den daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) en ny undervisningspris.
Formålet var at sætte fokus på den gode undervisning og være med til at skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser.
Nu har ministeriet offentliggjort, hvem der løber med dette års priser.
En af dem er Nicole Schmitt, professor MSO på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
Se alle vinderne nederst i artiklen.
Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at du modtager prisen?
– Jeg tænkte ’shit, mand’! Jeg synes, det er helt surrealistisk. Men jeg er selvfølgelig også meget, meget glad for det. Både personligt, men også på et mere altruistisk plan, siger Nicole Schmitt til Science Report.
Hun fortsætter:
– Uddannelse gør en forskel. Det kan jeg jo se på mig selv: arbejderbarnet, der blev professor. Så jeg er meget glad for, at man forsøger at anerkende vigtigheden af undervisning med den her pris.
Læs også: Ny forskningsminister vil hylde de bedste undervisere med en halv mio.
Udover at være forsker og underviser, er Nicole Schmitt også viceinstitutleder for undervisning, og det er en vigtig mission for hende at skabe ligeværd mellem forskning og undervisning.
Udfordringen ligger ifølge hende i, at det akademiske system giver meritter ud fra, hvor mange forskningsartikler, man publicerer, og hvor mange fondspenge, man rejser.
– Men spørgsmålet er: Hvor mange læser vores artikler? Har jeg ikke lige så stor impact på samfundet gennem de 1.300-1.400 studerende, jeg underviser i løbet af et år, som via de – et skud fra hoften – 40 andre forskere, der læser en af mine forskningsartikler, spørger hun.
Quizzer og konkurrencer
Nicole Schmitt ser sin undervisning som et forsøgsrum, hvor hun – ligesom i et laboratorium – eksperimenterer med forskellige teknikker. Hun har brugt alt fra rollespil til quizzer og Tegn & Gæt for at aktivere og inspirere eleverne til at lære det, indimellem, svært tilgængelige stof.
Læs også: – Vi har en tradition for gråhårede mænd. Det har vi gennem flere år prøvet at ændre
Om indstillingen af Nicole Schmitt til Undervisningsprisen 2021 skriver rektorkollegiet for universiteterne blandt andet:
– Nicole Schmitt er akademiker i ordets bedste betydning, fordi hendes tilgangsvinkel til såvel undervisning som forskning er gennemsyret af systematisk analyse og refleksion og en personlig drivkraft mod vidensdeling, som er stærkt motiverende for dem, hun omgiver sig med.
En halv million til vinderne
Selve prisoverrækkelsen finder sted mandag den 27. september i Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) overrækker priserne.
Udover æren modtager prisvinderne også 500.000 kroner.
Heraf er de 200.000 kroner en personlig hæderspris, mens de resterende 300.000 kroner, som skal gå til “udviklingsaktiviteter, der skaber et godt og engagerende undervisningsmiljø”.
Nicole Schmitt ved endnu ikke, hvad den del af pengene, der er øremærket udviklingsaktiviteter, skal gå til.
– Men jeg er personligt meget interesseret i, hvordan man kan understøtte underviserne, så de bliver ved med at være engagerede. Hvad kræves der af en underviser, som også skal forske, skaffe fondsstøtte og alt muligt andet? Hvad er the driving factors? Jeg aner ikke, hvordan man forsker i det – det er jo ikke en ionkanal, siger hun med et smil.
– Men jeg synes, det ville være virkelig interessant at nørde ned i.
Nicole Schmitt, professor MSO og viceinstitutleder for Undervisning, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
Jakob Egholm Feldt, ph.d. og professor i Global Historie, Roskilde Universitet
Henriette Lorenzen, lektor, bioanalytikeruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Maria Sparre-Petersen, studielektor, og Flemming Tvede Hansen, lektor, Designuddannelsen på Det Kongelige Akademi
Claus Bjerre, lektor og arkitekt maa, og Bo From Jacobsen, lektor og bygningskonstruktør, UCL Odense
Jan Sturm Almind, lektor, Projektledelse, Maskinmesterskolen i Fredericia
Lars Brian Bach, cand.oecon og lektor, IBA Erhvervsakademi Kolding.
Forsiden lige nu:
Fabriksgulvet er blevet glemt i dansk forskningspolitik
DEBAT. Vi taler meget om AI, kvanteteknologi og grønne løsninger, men glemmer teknologien, der skal få dem ud på fabriksgulvene. Derfor bør robot- og produktionsteknologi være en klar prioritet i forskningsreserven for 2027, mener DI.
Carlsbergfondet fejrer fødselsdag med at uddele en million kroner for hvert at sine 150 år
BEVILLING. Carlsbergfondet markerer sit 150-års jubilæum med en gave på 150 millioner kroner til tre nye tværvidenskabelige forskningscentre. Centrene skal samle forskere på tværs af fag og institutioner om ambitiøse grundforskningsprojekter.
Syv undervisere fra landets videregående uddannelser modtager hæderspris og 500.000 kroner
PRISER. Syv undervisere fra de videregående uddannelser modtager Undervisningsprisen 2026 for deres ekstraordinære undervisning.
Seneste artikler:
“Jeg er møghamrende bange og edderspændt rasende over hvad der sker i Europa-Parlamentet”
EU. Regulering, som man i EU har kæmpet årevis for at få, er nu ved at blive rullet tilbage. Det sker på tværs af sektorer og indenfor al grøn omstilling, siger Rasmus Nordqvist, medlem af Europa-Parlamentet, i et interview med Sustain Report.
Der findes en del af dansk landbrug, som hylder regeringsgrundlaget
LANDBRUG. Frie Bønder bifalder regeringens planer om et grønnere landbrug og ser nye muligheder for natur, økologi og småskalaproduktion. Seniorrådgiver advarer derimod om, at det kan betyde en delvis nedlukning af erhvervet.
Børsen gjorde sin hovedsponsor Danske Bank til klimaduks med forkerte tal
MEDIER. Børsen Bæredygtig fremstillede i en sammenligning af C25-selskabernes klimaregnskaber Danske Bank som det selskab med de største reduktioner i 2025. Avisen erkender nu, at fremstillingen ikke var retvisende.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.


























