Sidste år lancerede den daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) en ny undervisningspris.
Formålet var at sætte fokus på den gode undervisning og være med til at skabe mere anerkendelse om underviserrollen på de videregående uddannelser.
Nu har ministeriet offentliggjort, hvem der løber med dette års priser.
En af dem er Nicole Schmitt, professor MSO på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
Se alle vinderne nederst i artiklen.
Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at du modtager prisen?
– Jeg tænkte ’shit, mand’! Jeg synes, det er helt surrealistisk. Men jeg er selvfølgelig også meget, meget glad for det. Både personligt, men også på et mere altruistisk plan, siger Nicole Schmitt til Science Report.
Hun fortsætter:
– Uddannelse gør en forskel. Det kan jeg jo se på mig selv: arbejderbarnet, der blev professor. Så jeg er meget glad for, at man forsøger at anerkende vigtigheden af undervisning med den her pris.
Læs også: Ny forskningsminister vil hylde de bedste undervisere med en halv mio.
Udover at være forsker og underviser, er Nicole Schmitt også viceinstitutleder for undervisning, og det er en vigtig mission for hende at skabe ligeværd mellem forskning og undervisning.
Udfordringen ligger ifølge hende i, at det akademiske system giver meritter ud fra, hvor mange forskningsartikler, man publicerer, og hvor mange fondspenge, man rejser.
– Men spørgsmålet er: Hvor mange læser vores artikler? Har jeg ikke lige så stor impact på samfundet gennem de 1.300-1.400 studerende, jeg underviser i løbet af et år, som via de – et skud fra hoften – 40 andre forskere, der læser en af mine forskningsartikler, spørger hun.
Quizzer og konkurrencer
Nicole Schmitt ser sin undervisning som et forsøgsrum, hvor hun – ligesom i et laboratorium – eksperimenterer med forskellige teknikker. Hun har brugt alt fra rollespil til quizzer og Tegn & Gæt for at aktivere og inspirere eleverne til at lære det, indimellem, svært tilgængelige stof.
Læs også: – Vi har en tradition for gråhårede mænd. Det har vi gennem flere år prøvet at ændre
Om indstillingen af Nicole Schmitt til Undervisningsprisen 2021 skriver rektorkollegiet for universiteterne blandt andet:
– Nicole Schmitt er akademiker i ordets bedste betydning, fordi hendes tilgangsvinkel til såvel undervisning som forskning er gennemsyret af systematisk analyse og refleksion og en personlig drivkraft mod vidensdeling, som er stærkt motiverende for dem, hun omgiver sig med.
En halv million til vinderne
Selve prisoverrækkelsen finder sted mandag den 27. september i Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvor kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) overrækker priserne.
Udover æren modtager prisvinderne også 500.000 kroner.
Heraf er de 200.000 kroner en personlig hæderspris, mens de resterende 300.000 kroner, som skal gå til “udviklingsaktiviteter, der skaber et godt og engagerende undervisningsmiljø”.
Nicole Schmitt ved endnu ikke, hvad den del af pengene, der er øremærket udviklingsaktiviteter, skal gå til.
– Men jeg er personligt meget interesseret i, hvordan man kan understøtte underviserne, så de bliver ved med at være engagerede. Hvad kræves der af en underviser, som også skal forske, skaffe fondsstøtte og alt muligt andet? Hvad er the driving factors? Jeg aner ikke, hvordan man forsker i det – det er jo ikke en ionkanal, siger hun med et smil.
– Men jeg synes, det ville være virkelig interessant at nørde ned i.
Nicole Schmitt, professor MSO og viceinstitutleder for Undervisning, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
Jakob Egholm Feldt, ph.d. og professor i Global Historie, Roskilde Universitet
Henriette Lorenzen, lektor, bioanalytikeruddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Maria Sparre-Petersen, studielektor, og Flemming Tvede Hansen, lektor, Designuddannelsen på Det Kongelige Akademi
Claus Bjerre, lektor og arkitekt maa, og Bo From Jacobsen, lektor og bygningskonstruktør, UCL Odense
Jan Sturm Almind, lektor, Projektledelse, Maskinmesterskolen i Fredericia
Lars Brian Bach, cand.oecon og lektor, IBA Erhvervsakademi Kolding.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
