Fra P. S. Krøyers maleri ’Et møde i Videnskabernes Selskab’ kiggede tidligere tiders gråhårede (mandlige) professorer med fra endevæggen, da Videnskabernes Selskabs Gl. Mødesal i domicilet på H.C. Andersens Boulevard i København torsdag genlød af klapsalver.
– Selskabet har en tradition for gråhårede mænd. Det har vi gennem flere år prøvet ændre. Derfor er det mig en ære at være med til at overrække denne pris, lød det fra professor Peter Harder, vicepræsident i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, da han bød velkommen til uddelingen af L’Oréal-UNESCO For Women in Science-prisen 2021.
Læs også: Carlsbergfondets forskningspris går til markante professorer
Årets modtagere af prisen, Laura Roman Rivas, Lærke Gasbjerg og Patricia Chrzanová Pecnerová, sad alle bænket sammen med tilhørerne under mødesalens stukloft, hvor keruber svøbt i hvid gips mængede sig med griffer, våbenskjold og imponerende ørne.
– Vi er sikre på, at I alle tre vil nå langt i forskningens verden, sagde Tomas Hruska, administrerende direktør i L’Oréal Danmark og Nordic.
Læs mere om de tre prismodtageres forskning i bunden af artiklen.
L’Oréal-UNESCO For Women in Science-priserne er blevet uddelt internationalt siden 1998 og i Danmark siden 2007. Prisen bliver uddelt til tre unge, kvindelige forskere inden for naturvidenskab tilknyttet en dansk forskningsinstitution.
Målet med prisuddelingen er at hædre kvindelige rollemodeller i naturvidenskabelig forskning samt at tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.
– Dét, synes jeg, er ret imponerende
I indstillingen af Laura Roman Rivas, AU-FOOD, Fakultetet For Tekniske Videnskaber, Aarhus Universitet, sagde Anja C. Andersen, professor ved Niels Bohr Institutet:
– Hun har indtil videre udsendt 40 videnskabelige artikler. Dét, synes jeg, er ret imponerende.
Bedømmelsesudvalget bag prisen består af tre medlemmer af Videnskabernes Selskab, formanden for UNESCO’s Nationalkomite for Videnskab samt L’Oréals forskningschef.
Læs også: Årets EliteForskere hyldet. Men én person manglede
Også Lærke Gasbjerg fik pæne ord med på vejen.
– For 30 år siden forskede ikke ret mange i tarmhormoner. I dag er det noget af det hotteste. Lærke har været med langt hen ad vejen, og hendes bidrag har været stort, sagde Bente Klarlund, professor i klinisk medicin ved Rigshospitalet, blandt andet i sin indstilling.
Med afslutningen:
– Jeg håber ikke, at nogen kan være i tvivl om, at vi her står med en værdig modtager af L’Oréal-UNESCO For Women in Science-prisen.
Som sidste forsker blev Patricia Chrzanová Pecnerová hædret.
– Du har blandt fået publiceret i Nature. Meget imponerende, sagde professor Lars Stemmerik, inden han med udgangspunkt i Patricia Chrzanová Pecnerovás forskning i afrikanske elefanter dykkede ned i livets oprindelse.
– Projekter som dit med elefanterne er vigtige i vores bestræbelser på at hindre masseudryddelser af dyrearter, lød det videre.
Med prisen følger 110.000 kroner øremærket til forskning.
Patricia Chrzanová Pecnerová, Biologisk Institut, Data & RNA Biologi, Københavns Universitet
I styringen af truede dyrearter er man ved at gå fra at bruge traditionelle genetiske markører til at bruge topmoderne teknikker, der gør det muligt at bruge information fra hele genomer til en overkommelig pris. Det sker allerede for nogle arter, for eksempel løver og de store aber, men de mangler i øjeblikket for afrikanske elefanter. Dette projekt har til formål at sekvensere genomer af høj kvalitet fra 40 afrikanske elefanter og at identificere et sæt af flere hundrede til tusinder genetiske varianter, der vil udgøre et fremtidssikret fundament for genetisk overvågning og afbødning af ulovlig handel med vilde dyr.
Lærke Gasbjerg, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
Lærke Gasbjerg er læge og forsker ved Biomedicinsk Institut, Panum Instituttet i København. Lærkes forskning er centreret om biofysiske undersøgelser af blodgennemstrømningerne i mavetarmkanalens blodkar for at bidrage med viden om både fysiologiske aspekter og lidelsen type 2-diabetes. Hypotesen er, at patienter med type 2-diabetes har ændrede funktioner af de to tarmhormoner glucose-dependent insulinotropic polypeptide (GIP) og glucagon-like peptide-2 (GLP-2). Samtidig opbygges ny viden om GIP- og GLP-2-baserede nye og allerede benyttede lægemidler.
Laura Roman Rivas, AU-FOOD, Fakultetet For Tekniske Videnskaber, Aarhus Universitet
Bæredygtig udvikling kræver design af nye, bæredygtige fødevarer, der samtidig har en optimal ernæringsmæssig profil. Proteiner og stivelse er basiskomponenter i vores kost. Laura Roman forsker i, hvordan protein og stivelse interagerer på molekylært niveau under forarbejdning, for at forstå de mekanismer, der ligger bag.
Lauras grundlæggende forskning udfylder kløften mellem strukturering af nye plantebaserede materialer og deres ernæringsmæssige værdi. Det er essentielt for at udnytte det fulde potentiale i plantebaserede materialer og rationalisere den bæredygtige fødevareproduktion.
Kilde: L’Oréal Danmark, Den danske UNESCO-nationalkommission og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Forsiden lige nu:
Johnny Kondrup takker af efter 48 år. Og han er bekymret for fremtiden på de danske universiteter
INTERVIEW. Efter 48 år i dansk akademia siger litteraturprofessor Johnny Kondrup farvel til et universitet, han mener er blevet mere bureaukratisk og kommercielt. Som emeritus glæder han sig til at vende tilbage til den forskningsfrihed, han oplevede som ung forsker.
Forskerne er eftertragtede i erhvervslivet, men de kan ikke sælge sig selv
Ph.d.-studerende Valeska Slomainka og Dansk Industri drømmer begge om mere karrierevejledning og flere strukturelle initiativer rettet mod erhvervslivet. Men KU’s rektor advarer mod en udvanding af forskeruddannelsen.
Prisen for Årets Forskningsmiljø 2026 dyrker kulturen frem for stjerneforskeren
PRISER. Det Unge Akademi har kåret en ung samfundsvidenskabelig forskningsgang på DTU som vinder af Forskningsmiljøprisen 2026. Bag valget ligger et ønske om at udfordre et forskningssystem, der belønner den enkelte leder frem for det fællesskab, hvor videnskaben faktisk leves.
Seneste artikler:
Coloplasts klima-retræte er dybt foruroligende
KOMMENTAR. Coloplasts retræte fra sit klimamål er et symptom på et bredere tilbageslag for klimaet. Og et varsel om, hvad der kan ske, hvis ansvarligheden forsvinder i toppen af dansk og internationalt erhvervsliv.
Global afskovning er en overset trussel mod erhvervslivet
KOMMENTAR. Afskovning og tab af biodiversitet truer virksomhedernes forsyningssikkerhed og konkurrenceevne, lyder det fra Beierholm Bæredygtighed.
Droner er blevet et aktivt værktøj til miljø- og klimaopgaver
ERHVERV. Droneveteran har forståelse for det aktuelle flyveforbud og forventer en opstramning på området. Han synes det er fint at få ryddet op i branchen.
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
