Fra P. S. Krøyers maleri ’Et møde i Videnskabernes Selskab’ kiggede tidligere tiders gråhårede (mandlige) professorer med fra endevæggen, da Videnskabernes Selskabs Gl. Mødesal i domicilet på H.C. Andersens Boulevard i København torsdag genlød af klapsalver.
– Selskabet har en tradition for gråhårede mænd. Det har vi gennem flere år prøvet ændre. Derfor er det mig en ære at være med til at overrække denne pris, lød det fra professor Peter Harder, vicepræsident i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, da han bød velkommen til uddelingen af L’Oréal-UNESCO For Women in Science-prisen 2021.
Læs også: Carlsbergfondets forskningspris går til markante professorer
Årets modtagere af prisen, Laura Roman Rivas, Lærke Gasbjerg og Patricia Chrzanová Pecnerová, sad alle bænket sammen med tilhørerne under mødesalens stukloft, hvor keruber svøbt i hvid gips mængede sig med griffer, våbenskjold og imponerende ørne.
– Vi er sikre på, at I alle tre vil nå langt i forskningens verden, sagde Tomas Hruska, administrerende direktør i L’Oréal Danmark og Nordic.
Læs mere om de tre prismodtageres forskning i bunden af artiklen.
L’Oréal-UNESCO For Women in Science-priserne er blevet uddelt internationalt siden 1998 og i Danmark siden 2007. Prisen bliver uddelt til tre unge, kvindelige forskere inden for naturvidenskab tilknyttet en dansk forskningsinstitution.
Målet med prisuddelingen er at hædre kvindelige rollemodeller i naturvidenskabelig forskning samt at tiltrække flere kvinder til de naturvidenskabelige fag.
– Dét, synes jeg, er ret imponerende
I indstillingen af Laura Roman Rivas, AU-FOOD, Fakultetet For Tekniske Videnskaber, Aarhus Universitet, sagde Anja C. Andersen, professor ved Niels Bohr Institutet:
– Hun har indtil videre udsendt 40 videnskabelige artikler. Dét, synes jeg, er ret imponerende.
Bedømmelsesudvalget bag prisen består af tre medlemmer af Videnskabernes Selskab, formanden for UNESCO’s Nationalkomite for Videnskab samt L’Oréals forskningschef.
Læs også: Årets EliteForskere hyldet. Men én person manglede
Også Lærke Gasbjerg fik pæne ord med på vejen.
– For 30 år siden forskede ikke ret mange i tarmhormoner. I dag er det noget af det hotteste. Lærke har været med langt hen ad vejen, og hendes bidrag har været stort, sagde Bente Klarlund, professor i klinisk medicin ved Rigshospitalet, blandt andet i sin indstilling.
Med afslutningen:
– Jeg håber ikke, at nogen kan være i tvivl om, at vi her står med en værdig modtager af L’Oréal-UNESCO For Women in Science-prisen.
Som sidste forsker blev Patricia Chrzanová Pecnerová hædret.
– Du har blandt fået publiceret i Nature. Meget imponerende, sagde professor Lars Stemmerik, inden han med udgangspunkt i Patricia Chrzanová Pecnerovás forskning i afrikanske elefanter dykkede ned i livets oprindelse.
– Projekter som dit med elefanterne er vigtige i vores bestræbelser på at hindre masseudryddelser af dyrearter, lød det videre.
Med prisen følger 110.000 kroner øremærket til forskning.
Patricia Chrzanová Pecnerová, Biologisk Institut, Data & RNA Biologi, Københavns Universitet
I styringen af truede dyrearter er man ved at gå fra at bruge traditionelle genetiske markører til at bruge topmoderne teknikker, der gør det muligt at bruge information fra hele genomer til en overkommelig pris. Det sker allerede for nogle arter, for eksempel løver og de store aber, men de mangler i øjeblikket for afrikanske elefanter. Dette projekt har til formål at sekvensere genomer af høj kvalitet fra 40 afrikanske elefanter og at identificere et sæt af flere hundrede til tusinder genetiske varianter, der vil udgøre et fremtidssikret fundament for genetisk overvågning og afbødning af ulovlig handel med vilde dyr.
Lærke Gasbjerg, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
Lærke Gasbjerg er læge og forsker ved Biomedicinsk Institut, Panum Instituttet i København. Lærkes forskning er centreret om biofysiske undersøgelser af blodgennemstrømningerne i mavetarmkanalens blodkar for at bidrage med viden om både fysiologiske aspekter og lidelsen type 2-diabetes. Hypotesen er, at patienter med type 2-diabetes har ændrede funktioner af de to tarmhormoner glucose-dependent insulinotropic polypeptide (GIP) og glucagon-like peptide-2 (GLP-2). Samtidig opbygges ny viden om GIP- og GLP-2-baserede nye og allerede benyttede lægemidler.
Laura Roman Rivas, AU-FOOD, Fakultetet For Tekniske Videnskaber, Aarhus Universitet
Bæredygtig udvikling kræver design af nye, bæredygtige fødevarer, der samtidig har en optimal ernæringsmæssig profil. Proteiner og stivelse er basiskomponenter i vores kost. Laura Roman forsker i, hvordan protein og stivelse interagerer på molekylært niveau under forarbejdning, for at forstå de mekanismer, der ligger bag.
Lauras grundlæggende forskning udfylder kløften mellem strukturering af nye plantebaserede materialer og deres ernæringsmæssige værdi. Det er essentielt for at udnytte det fulde potentiale i plantebaserede materialer og rationalisere den bæredygtige fødevareproduktion.
Kilde: L’Oréal Danmark, Den danske UNESCO-nationalkommission og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Forsiden lige nu:
Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.
I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.
Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:
Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.
Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.
Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
