Novo Nordisk Fonden bevilger 630 millioner kroner til etableringen af et nyt forskningscenter ved Aarhus Universitet.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Centret skal forske i at ”indfange, bearbejde og genanvende CO2 fra vores atmosfære og produktionsanlæg og anvende det som råstoffer i nye produkter”.
– Vi er nødt til at handle hurtigt og udvikle løsninger, som kan hjælpe med ikke blot at nedbringe mængden af drivhusgasser i atmosfæren, men også omdanne den skadelige CO2 til værdifulde råmaterialer, der kan erstatte fossile brændstoffer og give os mulighed for at få negative CO2-udledninger, siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, i pressemeddelelsen.
Samarbejde på tværs af landegrænser
Centret får navnet ’The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center’. Her vil Aarhus Universitet fungere som hoveduniversitet i et samarbejde med seks institutioner: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Stanford University, University of Tromsø, University of Tübingen og Netherlands Organization for Applied Scientific Research.
THANK YOU to @novonordiskfond for bringing so many DK and international partners together in this centre – with one great goal: to mitigate CO2 in the atmosphere together with @science_ku @DTUbioengineer @uni_tue, @TNO_nieuws, @StanfordEng
— Kristian Pedersen (@Nat_AU_Dean) September 22, 2021
#NatSciAU #CO2 #DKForsk #DKPol https://t.co/U5xjVQ2R1t
Derudover vil centret ifølge Novo Nordisk Fonden samarbejde med ”en række industripartnere og andre nationale og internationale universiteter”.
– The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center vil blive en drivkraft i kampen mod den globale klimakrise, lyder det videre fra Mads Krogsgaard Thomsen.
Inspireret af samspil mellem partnere
Fondens bevilling løber over syv år. Centret forventes at være klar til kamp i Aarhus fra januar 2022. I spidsen for centret vil stå professor Alfred M. Spormann.
– Det nye center samler ledende forskere, der på tværs af faglighed skal arbejde dedikeret henimod et fælles mål om at finde metoder, der kan reducere CO2 i vores atmosfære, udtaler han i pressemeddelelsen.
Læs også: 290 millioner kroner til genomforskning
Alfred M. Spormann har en doktorgrad fra Philipps-Universität i Marburg. Han er på nuværende tidspunkt ansat ved Stanford University, USA, hvor han blandt andet forsker i molekylær mikrobiel metabolisme og dens forbindelse til økologiske og evolutionære processer.
– Centrets forskning vil i høj grad være inspireret af samspil med relevante industripartnere. Dette samspil vil give os mulighed for hurtigst muligt at implementere nye teknologier i praksis, så de kan komme samfundet til gavn, siger han videre.
Det nye center vil kombinere flere forskellige forskningsretninger for at udvikle teknologier, der kan bruges til fangst, lagring og genanvendelse af CO2.
Forskningen i centret er bundet op på fire temaer:
1. Fangst af CO2
2. Kemisk bearbejdelse af CO2 til genanvendelse
3. Biologisk bearbejdelse af CO2 til genanvendelse
4. Systemanalyse
De tre første temaer fokuserer på at udvikle metoderne og teknologien til at indfange og genanvende CO2. Målet med fjerde tema er blandt andet at binde centrets forskning og teknologiudvikling sammen med behovene i samfundet.
Centret vil fra begyndelsen fokusere på at indfange CO2 fra punktkilder – det kan være industrielle produktionsanlæg og kraftværker, der får strøm fra vedvarende energi. Centret vil også på længere sigt arbejde på at udvikle metoder til at indfange og bearbejde CO2 direkte fra atmosfæren. Her står forskerne foran en større udfordring, da metoderne inden for dette område ikke er lige så veludviklede.
Kilde: Novo Nordisk Fonden
Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
