Novo Nordisk Fonden bevilger 630 millioner kroner til etableringen af et nyt forskningscenter ved Aarhus Universitet.
Det oplyser fonden i en pressemeddelelse.
Centret skal forske i at ”indfange, bearbejde og genanvende CO2 fra vores atmosfære og produktionsanlæg og anvende det som råstoffer i nye produkter”.
– Vi er nødt til at handle hurtigt og udvikle løsninger, som kan hjælpe med ikke blot at nedbringe mængden af drivhusgasser i atmosfæren, men også omdanne den skadelige CO2 til værdifulde råmaterialer, der kan erstatte fossile brændstoffer og give os mulighed for at få negative CO2-udledninger, siger Mads Krogsgaard Thomsen, administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, i pressemeddelelsen.
Samarbejde på tværs af landegrænser
Centret får navnet ’The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center’. Her vil Aarhus Universitet fungere som hoveduniversitet i et samarbejde med seks institutioner: Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Stanford University, University of Tromsø, University of Tübingen og Netherlands Organization for Applied Scientific Research.
THANK YOU to @novonordiskfond for bringing so many DK and international partners together in this centre – with one great goal: to mitigate CO2 in the atmosphere together with @science_ku @DTUbioengineer @uni_tue, @TNO_nieuws, @StanfordEng
— Kristian Pedersen (@Nat_AU_Dean) September 22, 2021
#NatSciAU #CO2 #DKForsk #DKPol https://t.co/U5xjVQ2R1t
Derudover vil centret ifølge Novo Nordisk Fonden samarbejde med ”en række industripartnere og andre nationale og internationale universiteter”.
– The Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center vil blive en drivkraft i kampen mod den globale klimakrise, lyder det videre fra Mads Krogsgaard Thomsen.
Inspireret af samspil mellem partnere
Fondens bevilling løber over syv år. Centret forventes at være klar til kamp i Aarhus fra januar 2022. I spidsen for centret vil stå professor Alfred M. Spormann.
– Det nye center samler ledende forskere, der på tværs af faglighed skal arbejde dedikeret henimod et fælles mål om at finde metoder, der kan reducere CO2 i vores atmosfære, udtaler han i pressemeddelelsen.
Læs også: 290 millioner kroner til genomforskning
Alfred M. Spormann har en doktorgrad fra Philipps-Universität i Marburg. Han er på nuværende tidspunkt ansat ved Stanford University, USA, hvor han blandt andet forsker i molekylær mikrobiel metabolisme og dens forbindelse til økologiske og evolutionære processer.
– Centrets forskning vil i høj grad være inspireret af samspil med relevante industripartnere. Dette samspil vil give os mulighed for hurtigst muligt at implementere nye teknologier i praksis, så de kan komme samfundet til gavn, siger han videre.
Det nye center vil kombinere flere forskellige forskningsretninger for at udvikle teknologier, der kan bruges til fangst, lagring og genanvendelse af CO2.
Forskningen i centret er bundet op på fire temaer:
1. Fangst af CO2
2. Kemisk bearbejdelse af CO2 til genanvendelse
3. Biologisk bearbejdelse af CO2 til genanvendelse
4. Systemanalyse
De tre første temaer fokuserer på at udvikle metoderne og teknologien til at indfange og genanvende CO2. Målet med fjerde tema er blandt andet at binde centrets forskning og teknologiudvikling sammen med behovene i samfundet.
Centret vil fra begyndelsen fokusere på at indfange CO2 fra punktkilder – det kan være industrielle produktionsanlæg og kraftværker, der får strøm fra vedvarende energi. Centret vil også på længere sigt arbejde på at udvikle metoder til at indfange og bearbejde CO2 direkte fra atmosfæren. Her står forskerne foran en større udfordring, da metoderne inden for dette område ikke er lige så veludviklede.
Kilde: Novo Nordisk Fonden
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
